Forespørgsel til Børne- og Ungdomsborgmesteren om tilbud til unge og kassetænkning

Børne- og Ungdomsborgmesteren bedes redegøre for,

• hvorvidt det billede, der tegnes af kommunens UU vejledning i Politiken den 10. september 2013 stemmer overens med virkeligheden,
• hvordan kommunen sikrer, at alle unge i København får et reelt tilbud om ungdomsuddannelse, og at det ikke er økonomien, men de unges behov, der afgør, hvor kommunen vejleder dem til at søge hen?
• Hvordan vil borgmesteren sikre, at alle unge fremover får kompetent vejledning om, hvilken ungdomsuddannelse der passer til deres behov og ønsker?
• Hvorvidt borgmesteren vil sikre, at der bliver lavet en analyse af de københavnske unges behov for derefter i højere grad at kunne sikre, at vi i kommunen har de rette tilbud

(Stillet af Enhedslisten)

MOTIVERING

Med Ungepakke 2, der trådte kraft 1. januar 2011 er kommunen forpligtiget til at give unge ikke-uddannelsesparate et tilbud.

Det har uden tvivl betydet et voldsomt pres på både kommunens vejledning og på de tilbud, der eksisterer i dag. Og der har været rejst flere eksempler på, at økonomien spiller lidt for stor en rolle i forhold til hvilke tilbud de unge visiteres til.

Ifølge Politiken 10. september er produktionsskolernes elevtal faldet drastisk; primært pga. kassetænkning, hvor flere unge end normalt erklæres uddannelsesparate, så kommunen undgår at betale for et tilbud som f.eks. en produktionsskole.

En anden kritik går på, at kommunen vælger egne tilbud i ungdomsskolen over f.eks. en produktionsskole, fordi den er billigere, uden at tage hensyn til, hvad der egner sig bedst til den enkelte unge.

I Enhedslisten har vi længe været kritiske overfor Ungepakke 2; ikke fordi der er noget galt med at alle skal have en ungdomsuddannelse, men fordi der er en reel risiko for, at det ikke bliver de unges behov, evner og interesser, der er styrende for, hvor de visiteres hen, men primært et hensyn, der alene tjener til at holde de unge i gang. Lidt som det også ses på beskæftigelsesområdet, hvor der i højere grad tages hensyn til refusionsregler end til den enkelte lediges behov, når de sendes rundt i meningsløs aktivering.Vi har derfor også flere gange foreslået, at forvaltningen laver en analyse af, hvad det er for unge, vi har i byen og hvad deres behov er, og på baggrund af denne kommer med en plan for, hvordan de københavnske tilbud i højere grad kan gøres fleksible, så de kan målrettes den enkelte unge.