Mødedato: 16.03.2017, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til FODBOLD FOR FÆLLESSKAB

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Lokaludvalget bevilger 5.500 kr. til projektet "FODBOLD FOR FÆLLESSKAB".

Problemstilling

Stine Skov (lokal borger) søger sammen med en gruppe jævnaldrende unge støtte til at afholde en fodboldturnering mellem ungdomsklubberne Brønshøj-Husum Ungdomshus og Fundamenterne den 20. april 2017 klokken 17-21. Turneringen afholdes i Brønshøj-Husum Ungdomshus' boldbur (Frederikssundsvej 159).

Formålet er at skabe en sammenkomst, hvor de forskellige klubber og brugere kan møde hinanden og derved måske fjerne fordomme om hinanden. Efter turneringen planlægges fællesspisning.

Arrangementet annonceres på klubbernes Facebookside og hjemmeside og på Facebook-siden "Talerøret", som er det tidligere ungeråds side. Desuden laves plakater og flyers, som distribueres i klubberne.

Målgruppen er primært de unge fra de to ungdomsklubber. Ansøger forventer 70 personer inkl. pædagoger og frivillige.

Projektet arrangeres i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, der stiller op med to frivillige til at hjælpe på dagen. Brønshøj-Husum Ungdomshus udlåner boldbur og køkken gratis.

Ansøgt beløb: 5.500 kr.

Forventede udgifter: 5.500 kr.

Støtten søges til forplejning, præmier, engangsservice og PR.

Ansøger bidrager selv til projektet i form af frivillig arbejdskraft.

Sekretariatet har spurgt ansøger, om unge, der ikke går i en af de to nævnte klubber, kan deltage i turneringen. Ansøger svarer: 

"Turneringen er tænkt som et arrangement for de to klubber primært. Man skal tilmelde sig, så hvis vi har pladser, så kan man godt tilmelde sig selvom om man ikke går i en af klubberne. Selvom turneringen ikke er for hele Brønshøj-Husum området, så er det en helt speciel turnering som er vigtig for området. I skriver blandt andet på jeres side, at lokaludvalget godt vil støtte ting som: ”samler borgere i aktiviteter på tværs af etablerede fællesskaber”. Som vi også skriver i vores ansøgning så bringer vores turnering to klubber sammen som ellers ikke vil indgå i et samlet fællesskab. Hele vores ide med Fodbold For Fællesskab er et forsøg på at bringe børn og unge sammen på tværs af bydelen. Vi håber at kunne lære en masse med den her første turnering som vi kan bruge til at lave en endnu større turnering, hvor endnu flere klubber kan inviteres med." 

Ansøgningen har ikke været behandlet i noget fagudvalg. Forretningsudvalget indstiller til, at der gives støtte som ansøgt.

Løsning

Projektet bevilges støtte på 5.500 kr.

Økonomi

Pengene tages fra Pulje A: Netværksskabende aktiviteter (Bydelspuljen).

Beslutning

På baggrund af drøftelse i Lokaludvalget traf formanden beslutning om at tiltræde indstillingen og bevilge projektet den ansøgte støtte på 5.500 kr
Til top