Københavns Tryghedsundersøgelse 2015

Med budgetaftalen for 2015 blev det besluttet at gennemføre en undersøgelse af udviklingen i københavnernes tryghed. Undersøgelsen erstatter Tryghedsindekset, som tidligere blev udarbejdet årligt. Med indstillingen forelægges derfor resultaterne af Københavns Tryghedsundersøgelse 2015.

Borgerrepræsentationen forelægges med denne indstilling i øvrigt forslag til mindre justeringer af de Sikker By målsætninger, som blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 26. marts 2015.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at resultaterne af Københavns Tryghedsundersøgelse tages til efterretning.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

2. at Sikker By programmets baseline vedrørende tryghed i aften- og nattetimerne korrigeres fra 17,5 pct. utrygge i aften- og nattetimerne i 2013 til 18 pct., og at målet i 2017 følgelig korrigeres fra 13 pct. til 15 pct, jf. afsnittet "problemstilling",

3. at Sikker By programmets 2. mål omformuleres fra 'Færre københavnere oplever utryghed i København' til 'Færre utrygge lokalområder i København', da det rettelig er, hvad der måles på, jf. afsnittet "problemstilling".

Københavns Tryghedsundersøgelse 2015

Københavns Tryghedsundersøgelse viser udviklingen siden 2009 i København som helhed og i de enkelte bydele, herunder
-Københavnernes generelle oplevede tryghed i deres nabolag.
-Trygheden i aften- og nattetimerne.
-Hvilke typer kriminalitet københavnerne bekymrer sig for at blive udsat for, og hvad de har været udsat for.
-Antallet af politianmeldelser for borgervendt kriminalitet, herunder særskilt udvikling for udvalgte kriminalitetstyper.

Tryghedsundersøgelsen benytter to datakilder:

- En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik blandt et repræsentativt udsnit af beboerne i de enkelte bydele. I alt har 2.790 københavnere besvaret spørgeskemaet i perioden december 2014 til februar 2015. De er blevet bedt om at forholde sig til oplevet tryghed og kriminalitet i de seneste 12 måneder, besvarelserne gælder dermed for perioden december 2013 til februar 2014. Da  spørgsmålene også blev stillet i forbindelse med dataindsamling til Københavns Tryghedsindeks, kan udviklingen i besvarelserne følges tilbage til 2009.

- Registrerede politianmeldelser for borgervendt kriminalitet i 2014. Rigspolitiet har leveret en samlet opgørelse over politianmeldelser for borgerrettet kriminalitet. Opgørelsen omfatter både anmeldelser indgivet af borgerne til politiet og politiets egne registreringer af hændelser på patruljering eller ved opklaringsarbejde. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at udviklingen i anmeldelser påvirkes af politiets aktuelle indsatser og fokusområder og dermed ikke nødvendigvis afspejler en faktisk udvikling i kriminalitet.

Tryghedsundersøgelsen måler på 13 bydele, dvs. samtlige københavnske bydele med en opdeling af henholdsvis indre by og Christianshavn, ydre og indre Nørrebro samt Kgs. Enghave og Vesterbro. Der er endvidere indsamlet data for Tingbjerg-Husum og Urbanplanen, hvor Københavns Kommune har etableret tryghedspartnerskaber.

Sikker By programmets målsætninger
Borgerrepræsentationen godkendte den 26. marts 2015 Sikker By programmet med målsætninger for 2014-2017. Mål 1 og 2 afrapporteres med udgangspunkt i resultaterne fra Københavns Tryghedsundersøgelse. Sikker By er i forbindelse med udarbejdelsen af Københavns Tryghedsundersøgelse blevet opmærksom på, at der er behov for en mindre justering af målene: 

1. Færre københavnere er utrygge, når de færdes i deres nabolag om aftenen og natten.
"I 2013 følte 17,5 % af københavnerne sig utrygge, når de færdedes i deres nabolag i aften- og nattetimerne. Frem mod 2017 skal denne andel falde kontinuerligt og med mindst 1 procent­point om året, så den i 2017 ikke overstiger 13 %".

Baseline stammer fra Tryghedsindekset. I forbindelse med databehandlingen til Københavns Tryghedsundersøgelse er Tryghedsindeksets data blevet genberegnet. Da der ikke længere skal beregnes et indeks, er beregningsmetoden justeret, og baseline bliver derfor 18 pct. i stedet for 17,5 pct. Data for 2013 er offentliggjort i Tryghedsindeks 2014, ligesom tal for 2014 offentliggøres i Tryghedsundersøgelse 2015. I 2017 vil der dermed blive målt på 2016. Eftersom der skal ske et årligt fald på minimum 1 procentpoint, bliver målsætningen i 2017 15 pct. i stedet for 13 pct. For at undgå forvirring om, hvilket år de enkelte tal vedrører, foreslås det, at det angivne årstal er året for offentliggørelse. Det indstilles derfor, at målet i Sikker By programmet fremover har følgende ordlyd:

1.      Færre københavnere er utrygge, når de færdes i deres nabolag om aftenen og natten.
"I 2014 følte 18 % af københavnerne sig utrygge, når de færdedes i deres nabolag i aften- og nattetimerne. Frem mod 2017 skal denne andel falde kontinuerligt og med mindst 1 procent­point om året, så den i 2017 ikke overstiger 15 %".

For mål 2 har genberegningen ikke givet anledning til justeringer i tallene. Det anbefales dog, at der i lighed med mål 1 anvendes offentliggørelsesår frem for undersøgt år i målsætningen. Derudover anbefales det, at målets overskrift ændres, da målet fokuserer på udviklingen i utryghed i de enkelte bydele. Den nuværende ordlyd:

2. Færre københavnere oplever utryghed i København
"I 2013 følte 7,1 % af københavnere sig utrygge i deres nabolag. I 3 ud af de 12 bydele følte mere end 10 % af beboerne sig utrygge. I 2014 skal andelen af utrygge borgere være faldet i alle byde­le, og i ingen bydele må den overstige 10 %". 

foreslås derfor ændret til:

2. Færre utrygge lokalområder i København
"I 2014 følte 7,1 % af københavnere sig utrygge i deres nabolag. I 3 ud af de 12 bydele følte mere end 10 % af beboerne sig utrygge. I 2015 skal andelen af utrygge borgere være faldet i alle byde­le, og i ingen bydele må den overstige 10 %". 

Hovedresultater
Resultaterne fra Københavns Tryghedsundersøgelse kan findes i detaljeret form på tryghedsundersøgelsens hjemmeside (www.tryghedsundersogelsen.kk.dk) og er opsummeret nedenfor.

Tryghed
Københavns Tryghedsundersøgelse 2015 viser, at det samlede tryghedsniveau i København i 2015 er fastholdt fra 2014, som er det bedste målt hidtil. Undersøgelsen viser dog også, at nogle bydele i 2015 opleves mere utrygge end i 2014, og at der er stor forskel på tryghedsniveauet i de enkelte bydele:   

- 7 pct. af københavnerne oplever i lighed med 2014 utryghed i deres nabolag, det er et fald fra 11 pct. i 2009. 

-  I 10 bydele oplever mindre end 10 pct. af beboerne utryghed. I 3 bydele: Brønshøj Husum, Bispebjerg og på Ydre Nørrebro oplever mere end 10 pct. af beboerne utryghed. Københavns Kommunes mål er, at andelen af utrygge beboere ikke for nogen bydel må overstige 10 pct.

- På Østerbro, Ydre Nørrebro, i Brønshøj-Husum, Amager Vest og Amager Øst er utrygheden faldet siden 2014. På Indre Nørrebro, i Valby, Indre By, på Christianshavn og i Kgs. Enghave er utrygheden steget siden 2014, mens Vanløse, Vesterbro og Bispebjerg ligger på niveau. Københavns Kommunes mål er, at andelen af utrygge beboere skal falde i alle bydele.

- 18 pct. af københavnerne oplever i lighed med 2014 utryghed i aften- og nattetimerne i deres nabolag. Det er et fald fra 24 pct. i 2009. Københavns Kommunes mål er, at utrygheden i aften- og nattetimerne skal falde med minimum 1 procentpoint om året.

- I Amager Vest, Amager Øst, Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Valby og på Ydre Nørrebro er andelen af beboere, der oplever utryghed i aften- og nattetimerne, faldet siden 2014. På Indre Nørrebro og i Vanløse er andelen på niveau med 2014, mens den på Østerbro, Christianshavn, Vesterbro, i Indre By og Kgs. Enghave er steget siden 2014. Sammenlignet med 2009 er der sket et fald i alle bydele bortset fra Christianshavn og Østerbro.

Kriminalitet
Tryghedsundersøgelsen viser, hvilken kriminalitet og gener, københavnerne oplever at blive udsat for, og hvilken kriminalitet, der anmeldes i København. Formålet er at få et billede både af den kriminalitet, der samlet set forekommer i København, men som ikke nødvendigvis berører københavnerne, og af den kriminalitet, københavnerne udsættes for. Da mange turister og øvrige gæster besøger København, kan der være stor forskel på de to kategorier. Stærkest kommer det umiddelbart til udtryk i bydele som Indre By og Vesterbro, der modtager mange turister og nattelivsgæster.

I 2014 var antallet af anmeldelser for borgerrettet kriminalitet pr. københavner på det laveste niveau siden 2010, dog var niveauet i 2014 forsat højere end i 2009. Det skyldes især en stigning i anmeldte lommetyverier, som er den kriminalitetstype, der forekommer hyppigst. I 2014 var der 40 anmeldelser af lommetyveri pr. 1.000 indbyggere, hvilket er markant færre end i 2013, men flere end i 2009. Det er især i Indre By, på Vesterbro og Christianshavn, der sker mange lommetyverier.

De næsthyppigst anmeldte borgervendte kriminalitetstyper er tyveri fra personbil (7 pr. 1.000 indbyggere), indbrud (5 pr. 1.000 indbyggere) og vold (3 pr. 1.000 indbyggere). Antal indbrud pr. 1.000 indbyggere er faldet kontinuerligt og næsten halveret siden 2009, ligesom der for både gaderøveri og øvrige røverier er sket markante fald. Øvrige anmeldelser ligger nogenlunde på niveau med 2009.

Lommetyveri er den kriminalitet, der oftest rammer københavnerne, mens hærværk på egen ejendom og chikane er næsthyppigst forekommende. Mest sjældent udsættes københavnerne for røveri og vold, og kun 3 pct. har oplevet salg af narkotika. Cykeltyveri, forsøg på indbrud og lommetyveri er de kriminalitetstyper, flest københavnere er bekymrede for at blive udsat for.

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Bevillingen til gennemførelse af tryghedsundersøgelsen er etårig. Såfremt tryghedsundersøgelsen skal gentages, forudsætter det fornyet finansiering i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2016.

Dagsordenspunkt 16: Københavns Tryghedsundersøgelse 2015 (2014-0217037)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. juni 2015

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning med 12 stemmer mod 0. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, B, F, V, O, C og I.

Imod stemte: -

 

Indstillingens 2. at-punkt blev anbefalet overfor Borgerrepræsentationen med 9 stemmer mod 3. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, B, F og O.

Imod stemte: V, C og I.

 

Indstillingens 3. at-punkt blev anbefalet overfor Borgerrepræsentationen med 12 stemmer mod 0. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, B, F, V, O, C og I.

Imod stemte: -

 

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Bekæmpelse af lommetyveri, tyveri fra bil, indbrud samt vold er politimæssige opgaver, så derfor finder vi ikke, at kommunen skal bruge penge på disse undersøgelser.”