Mødedato: 12.08.2015, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Halvårsrapport 1. halvår 2015

Se alle bilag
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger halvårsrapport for 1. halvår 2015.

Indstilling og beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager halvårsrapport for 1. halvår 2015 til efterretning (bilag 1). 

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har tilpasset konceptet for den løbende rapportering til udvalget. Formålet med det nye koncept er at give Sundheds- og Omsorgsudvalget en status på udviklingen på de politisk fastsatte mål. I halvårsrapporten afrapporteres på indikatorer for målene i ældrepolitikken og sundhedspolitikken samt på de politisk fastsatte mål om sagsbehandlingstider og sygefravær.

Med Halvårsrapporten for 1. halvår 2015 rapporteres første gang på indikatorer for den nye ældrepolitik og den nye sundhedspolitik. Det er ligeledes første gang, der rapporters halvårligt – hidtil har udvalget fået forelagt nøgletal kvartalsvist. Ikke alle politiske mål kan følges halvårligt. Derfor udarbejdes en mere omfattende årsrapport, der giver en status på samtlige politiske mål.

Løsning

Sammenfatning

Halvårsrapporten viser, at det er gået fremad med at hjemtage borgerne, efter de er færdigbehandlet på sygehuset, og at borgerne i stigende omfang kan klare sig med samme eller mindre mængde hjælp 12 måneder efter, at de har modtaget hverdagsrehabilitering. Desuden overholdes 4-ugers garantien på plejeboliger i større omfang.

Halvårsrapporten viser, at det er gået tilbage med at reducere genindlæggelser, korttidsindlæggelser og forebyggelige indlæggelser. Herudover er der sket et fald i antallet af borgerrettede forebyggelsesforløb og færre kortuddannede modtager rygestopsamtaler. Sygefraværet er steget, og sagsbehandlingstiderne på plejeboliger er ikke overholdt.

Nedenfor beskrives kort udviklingen for de enkelte indikatorer og mål, som afrapporteres i halvårsrapporten. Beskrivelsen af indikatorerne og målene er opdelt i tre kategorier baseret på graden af fremdrift og graden af målopfyldelse:

1) Indikatorer og mål med fremdrift
2) Indikatorer og mål, hvor status er uændret
3) Indikatorer og mål med tilbagegang.

Fremdriften er primært vurderet ud fra udviklingen fra 1. halvår 2014 til 1. halvår 2015. Hvor der ikke er data for disse perioder, tages der udgangspunkt i data for de seneste to opgjorte perioder.


1) Indikatorer og mål med fremdrift

Behov for hjælp 12 mdr. efter hverdagsrehabilitering

Der er sket en stigning i andelen af borgere, der har uændret eller mindre behov for hjælp et år efter, de har modtaget hverdagsrehabilitering – fra 36 % for de borgere, der modtog hverdagsrehabilitering i 2. kvartal 2013, til 47 % for de borgere, der modtog hverdagsrehabilitering i 1. halvår 2014. Da effekten først måles et år efter, rehabiliteringen er afsluttet, er de nyeste tal fra 2014. Forvaltningen vurderer, at stigningen i andelen af borgere, der har uforandret eller mindre behov for hjælp 12 måneder efter de har modtaget hverdagsrehabilitering, skyldes at den rehabiliterende tilgang i hjemmeplejen er blevet styrket. 

Færdigbehandlede borgere

Det samlede antal ventedage er faldet fra 3.049 ventedage i 1. halvår 2014 til 2.746 ventedage i 1. halvår 2015 – et fald på 10 %. I 1. halvår 2015 var der 12 tilfælde, hvor en borger ventede mere end 14 dage på hospitalet efter udskrivning – et fald sammenlignet med 1. halvår 2014, hvor 18 borgere ventede mere end 14 dage. 

Ventetid på plejebolig (4-ugers garanti)
I første halvår 2015 blev 4-ugers garantien overholdt i 87 % af alle sager. Det er en stigning på 40 procentpoint fra 1. halvår 2014. Forvaltningen vurderer, at forbedringen skyldes en udvidelse af kapaciteten med 18 ekstra pladser på Omsorgscentret Hjortespring og en stabilisering i efterspørgslen på plejeboliger.


2)
Indikatorer og mål, hvor status er uændret

Genoptræning

Antallet af genoptræningsforløb efter Sundhedsloven for borgere over 65 år er steget med 7 % fra 1. halvår 2014 til 1. halvår 2015. Antallet af genoptræningsforløb efter Serviceloven er faldet med 8 % i samme periode. Således er den samlede status for indikatoren genoptræning uændret. Antallet af terapeutfaglige udredninger efter Serviceloven har været faldende som udtryk for, at genoptræningsforløb i højere grad iværksættes på baggrund af lokale faglige vurderinger.

Fast hjælper
Andelen af besøg i den kommunale daghjemmepleje, som er leveret af borgerens primære eller sekundære hjælper, er stort set uændret fra juni 2014 til juni 2015. I juni 2014 blev 60 % af besøgene leveret af borgers primære eller sekundære hjælper – i juni 2015 var det 59 %. Forvaltningen arbejder fortsat på at øge andelen af besøg, der leveres af borgers primære eller sekundære hjælper. Forvaltningen arbejder ligeledes på at udvikle bedre indikatorer på området, da en analyse viste, at indikatoren ikke er velegnet til at måle på tilfredsheden med antallet af hjælpere.

Patientrettet forebyggelse
Antallet af patientrettede forebyggelsesforløb fra januar til maj 2015 ligger stabilt på samme niveau som januar til maj 2014.

Røgfri efter rygestopforløb

Andelen af deltagere som gennemfører rygestopforløb er faldet fra 67,3 % i 1. halvår 2014 til 62,3 % fra januar til maj 2015. Andelen af de borgere der gennemfører, og som er røgfri ved forløbets afslutning er uændret på 68,8 %.

Ventetider til genoptræning

Andelen af genoptræningsforløb, hvor ventetiden er overholdt, ligger i perioden januar til maj 2015 nogenlunde stabilt på niveau med tilsvarende periode 2014.

Ventetiden er således overholdt i 96 % af forløbene efter serviceloven, 95 % af normale forløb efter sundhedsloven og 90 % af accelererede forløb efter sundhedsloven.

3) Indikatorer og mål med tilbagegang

Tilbagegang på indikatorer fra sundhedsaftalen med regionen
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen måler løbende på indikatorer omkring samarbejdet med regionen – herunder antallet af genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser og korttidsindlæggelser. Der er nationalt et fokus på at bringe niveauet ned på disse indikatorer. Halvårsrapporten peger på, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indtil videre ikke har formået at opnå de ønskede reduktioner men har oplevet stigninger. Rapporten viser således, at:

  • Antallet af forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 borgere er steget med 10 %
  • Antallet af forebyggelige indlæggelser for borgere, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har kontakt med, er steget med 18 %
  • Andelen af genindlæggelser i forhold til samtlige indlæggelser pr. 1.000 borgere er steget med 1,3 procentpoint
  • Antallet af korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere er steget med 4 %.

Der ses en landsdækkende tendens med stigninger i antal genindlæggelser, korttidsindlæggelser og forebyggelige indlæggelser, således også i København.

Forvaltningen vil analysere udviklingen nærmere og sætte fokus på, hvordan udviklingen kan vendes.

Borgerrettet forebyggelse
Fra 1. halvår 2014 har der været et fald i antallet af borgere, der har deltaget i borgerrettede forebyggelsestilbud på forebyggelsescentrene, fra 6.038 til 4.991 i 1. halvår 2015. Det svarer til et fald på 17 %. Faldet i antallet af borgerrettede forebyggelsesforløb kan bl.a. skyldes, at markedsføringen af tilbuddene har været mindre intensiv end tidligere, at færre borgere har taget imod et tilbud om et borgerrettet forebyggelsestilbud, og/eller at de praktiserende læger har henvist færre københavnere. Forvaltningen vil undersøge årsagerne til faldet med henblik på at vende udviklingen og øge antallet af borgerrettede forebyggelsesforløb.

Rygestopsamtaler med kortuddannede københavnere
Andelen af rygestopsamtaler hos STOPLINIEN med kortuddannede københavnere er faldet fra 54 % af alle samtaler i 1. halvår 2014 til 47 % i 1. halvår 2015.

Sagsbehandlingstider

Andelen af plejeboligsager, hvor tidsfristen er overholdt, er faldet fra 84 % i 1. halvår 2014 til 75 % i 1. halvår 2015. På dette område overholdes målsætningen ikke. Forvaltningen har i 2015 særligt fokus på sagsbehandlingen af plejeboliger med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Målsætningen om, at 80 % af sagerne skal behandles indenfor fristerne er overholdt på områderne hjemmepleje, tekniske hjælpemidler og personlige hjælpemidler. 

Sygefravær blandt fuldtidsansatte og elever
Sygefraværet for særligt elever i Københavns Kommune ligger i 1. halvår 2015 over målsætningen. Fraværet blandt elever er 9,1 fraværsdagsværk per fuldtidsansat, hvilket er 2,1 dage over målet for 1. halvår 2015. Sundheds, og Omsorgsforvaltningen eksklusiv elever har et fravær på 6,7 fraværsdagsværk per fuldtidsansat, hvilket svarer til 0,5 dage over målet for første halvår 2015. Stigningen i fraværet skyldes bl.a. at en række enheder har kritisk højt fravær. Forvaltningen har særlig opmærksomhed omkring disse enheder samtidig med, at det ledelsesmæssige ansvar for opfyldelse af den enkelte enheds måltal er blevet tydeliggjort.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Primo 2016 vil forvaltningen præsentere årsrapporten for udvalget. Årsrapporten vil indeholde væsentligt flere oplysninger om udviklingen på de politiske mål – herunder væsentlige resultater fra brugerundersøgelsen fra 2015.
                    Lars Gregersen

                                                             / Daniel Schwartz Bojsen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Til top