Mødedato: 29.10.2014, kl. 18:00
Mødested: Wikiteket, Lyrskovsgade 4, 1. sal

Oversigt over puljemidler 2014

Vesterbro Lokaludvalg har fået tildelt 1.566.000 kr. i puljemidler i 2014. Dette dagsordenspunkt giver en status over hvordan pengene indtil videre er blevet fordelt.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at tage oversigten over den hidtidige brug af puljemidler til efterretning

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg får hvert år en pulje penge, som Lokaludvalget selv disponerer over. Puljen fastsættes efter indbyggertallet i bydelen. I 2014 har Vesterbro Lokaludvalg fået 1.566.000 kr. Puljemidlerne skal bruges til 'tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet.'

Puljemidlerne er bruges på to forskellige måder, dels bliver de uddelt via ansøgninger til Vesterbropuljen, og dels beslutter Lokaludvalget egne indsatser, som der anvendes puljemidler til.Nedenfor er en gennemgang af de beslutninger, der hidtil er truffet vedrørende puljemidlerne. 

Der er afsat 850.000 kr til Vesterbropuljen (som dog ikke er uddelt allesammen) og 549.160 kr. til egne projekter, og dermed er der endnu 166.840 kr, der ikke er disponeret inden lokaludvalgsmødet den 29. oktober 2014.

Vesterbropuljen
Vesterbro Lokaludvalg har besluttet at afsætte 850.000 kr. af puljemidlerne til en Vesterbropulje, som borgere, foreninger mm. kan søge om støtte til deres projekter og arrangementer. 

Lokaludvalget har besluttet, at der er ansøgningsfrist til puljen fire gange til arrangementer, som finder sted i 2014: 15. december 2013, 15. februar 2014, 15. maj 2014 og 15. august 2014. Lokaludvalget har desuden besluttet en ekstraordinær ansøgningsfrist den 15. oktober 2014. Ansøgningerne herfra kommer til behandling på Lokaludvalgsmødet den 19. november 2014.

Inden Lokaludvalgsmødet den 29. oktober 2014 har Vesterbro Lokaludvalg behandlet 93 ansøgninger om støtte fra Vesterbropuljen. Der er blevet bevilget støtte til 47 af de 93 ansøgninger med i alt 776.694 kr. Inden Lokaludvalgsmødet den 29. oktober 2014 er der 73.306 kr. til rest ud af de 850.000 kr. Næste og sidste runde med behandlinger af puljeansøgninger i 2014 er på lokaludvalgsmødet den 19. november 2014.

Lokaludvalgets egne projekter
Vesterbro Lokaludvalg har inden Lokaludvalgsmødet den 29. oktober 2014 besluttet 13 indsatser, som der er afsat puljemidler til. Der er hidtil samlet afsat 553.160 kr. til egne projekter i 2014.

Juletræsflis 850 kr.
Vesterbro Lokalstival 133.000 kr.
Plads til forskel 200.000 kr.
Sluk Lyset 41.000 kr.
Projekttræf 6.750 kr.
Vedligehold af Lokaludvalgets ladcykler 4.000 kr. 
Opfølgning på workshops - Plads til forskel 15.000 kr.
Spis med din nabo 11.600 kr.
Julepakker 2014 30.000 kr.
Udvikling af fixestation 50.000 kr.
Indkøb af ny pavillon 4.500 kr. 
KBH Pant: 20.000 kr.
Vesterbro Medborgerskaber i fodbold: 32.460 kr.

Ialt: kr. 549.160 kr.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om formandsbevillingen og den hidtidige brug af puljemidlerne til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt
Til top