Mødedato: 29.04.2014, kl. 17:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Musikundervisning i Københavns Kommune

Folkeoplysningsudvalget skal drøfte, hvad udvalget kan gøre for at forbedre forholdene for musikundervisning i Københavns Kommune.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget drøfter, hvad udvalget kan gøre for at forbedre forholdene for musikundervisning i Københavns Kommune.

Problemstilling

Folkeoplysningsudvalget anmodede 10. marts 2014 Kultur- og Fritidsforvaltningen om at udarbejde et oplæg til, hvad Folkeoplysningsudvalget kan gøre for at forbedre forholdene for musikundervisning i Københavns Kommune.

Løsning

Musikaktiviteter og musikundervisning i Københavns Kommune
Blandt de folkeoplysende foreninger er der en række foreninger, som udøver musikaktiviteter. Det er blandt andet kor, orkestre og øvelokaleforeninger. Når en folkeoplysende forening beskæftiger sig med musik, er der ingen krav til aktivitetens længde, antallet af deltagere, eller til, om musikaktiviteten er med eller uden fast instruktion. Der er desuden tale om musikaktiviteter, som foregår mellem medlemmer.

På en musikskole vil undervisningen typisk være struktureret og fast organiseret. Man udbyder fx en eller to lektioner af et vist antal minutter pr. uge. Derudover er meget musikundervisning på en musikskole individuel, mens der på det folkeoplysende område er tale om musikaktiviteter, som foregår mellem medlemmer.

Der er derfor både ligheder og forskelle mellem den musikaktivitet/undervisning, som foregår i en folkeoplysende forening og i en musikskole.

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen kortlagde i 2013 musikundervisningen for børn og unge i Københavns Kommune. Kortlægningen viste, at Københavns Kommune ligger lavere end andre kommuner i landet, målt på to afgørende parametre: kommunalt tilskud 71 kr. pr. barn/ung i aldersgruppen 0-25 år samt andel af elever pr. indbygger i aldersgruppen 0-25 år. Kun 0,8 % af de 0-25-årige indbyggere i Københavns Kommune går på Københavns Kommunes Musikskole.

På Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 14. maj følges der op på kortlægningen af musikundervisningen i Københavns Kommune. Der er to sager på dagsordenen, som omhandler musikskolens kapacitet. Den første sag er i forhold til den kommende folkeskolereform, mens den anden sag er i forhold til den individuelle musikundervisning i fritiden for børn og unge.  

Hvis de folkeoplysende foreninger ønsker at involvere flere børn og unge i musikaktiviteter i Københavns Kommune, er den kommende folkeskolereform en mulighed. Derudover kan projekter, som er støttet af Udviklingspuljen, også være med til at udbrede kendskabet til musik og få flere børn og unge engageret i foreningslivet. Bedre faciliteter til musikaktiviteter og tilskud via visitkortmodellen kan ligeledes understøtte børn og unges møde med musik i fritiden.

Folkeskolereform og musikaktiviteter
Folkeskolereformen skal implementeres fra skoleåret 2014/2015, og med reformen åbner der sig nye muligheder for foreningslivet. Skolerne bliver forpligtet til at samarbejde med foreninger, og som en ny aktivitet skal den understøttende undervisning være med til at sikre, at elever møder endnu flere måder at lære på. Det kan eksempelvis være igennem musikaktiviteter. 
 
I skoleåret 2014/15 igangsættes med midler fra Udviklingspuljen en række pilotprojekter mellem skoler og foreninger. Foreningerne Rapolitic og Livsbanen laver rap for mellemtrin og udskoling på Peder Lykke Skolen, Dyvekeskolen, Amager Fælled Skole og Bavnehøj Skole.

For de involverede foreninger kan samarbejdet med skolerne være en mulighed for medlemstilgang, udvikling af nye aktiviteter og adgang til nye målgrupper. Pilotindsatsen skal samtidig skabe erfaringer, der kan klæde forvaltningerne bedre på til at hjælpe skoler og foreninger med involvere sig i de nye samarbejder, som reformen lægger op til.

Udviklingspuljen for børn og unge og musikaktiviteter
Igennem de områder, som Udviklingspuljen for børn og unge støtter, er det muligt at lave projekter, der udbreder musikaktiviteter til flere børn og unge i Københavns Kommune, bl.a. i form af partnerskaber. Udover ovenstående har Livsbanen i samarbejde med Bavnehøj Skole fået midler til et 3-årigt projekt.

Den rytmiske musik er ofte domineret af mænd, og derfor kan det som pige fx i et band være svært at finde sig til rette. Øvelokaleforeningen Refshalen har igennem Udviklingspuljen fået støtte til at rekruttere flere kvindelige musikere til deres forening. Fælles for Livsbanen og Refshalens projekter er, at projekterne henvender sig til målgrupper, som møder barrierer af forskellig art i forhold til at engagere sig i musikaktiviteter og foreningsliv.

Forbedring af faciliteter
En styregruppe nedsat af Musikudvalget og Folkeoplysningsudvalget udarbejdede i 2009 rapporten "Amatørmusiklivet i København" med anbefalinger til, hvordan man forbedrede forholdene for amatørmusikken i Københavns Kommune. I forlængelse heraf lavede forvaltningen i 2011 en analyse af lokaler på det folkeoplysende område, og 10 kor og store orkestre flyttede i den forbindelse til bedre lokaliteter. Med midler fra Udviklingspuljen blev lokaler på fem skoler desuden gjort mere egnede til musikaktiviteter. Store og kor orkestre blev ligeledes tilføjet som en særlig katagi i Interbook. 

Tilskud til musikaktiviteter
Musikaktiviteter i en forening kan være omkostningstunge. Hvor man i idrætsforeninger og blandt spejdere i udstrakt grad benytter sig af frivillige ledere og instruktører, er kor- og orkesterledere ofte lønnede, da mange musikforeninger ønsker en person med en formel uddannelse inden for det musiske område. Aftenskoler kan på det folkeoplysende område få tilskud til musikaktiviteter via visitkortmodellen, og i Københavns Kommune har Rytmisk Center udviklet en skole for børn og unge med et stort udbud af musikaktiviteter under visitkortmodellen. Modellen er beskrevet i retningslinjerne:

”Visitkortmodellen giver aftenskolerne mulighed for at udvikle deres aktiviteter ved også at lave hold for børn og unge. Det kan for eksempel være en musikaftenskole, som ønsker at lave korsang og instrumentalundervisning for børn og unge. Med visitkortmodellen kan aftenskolen få tilskud på samme vilkår som andre børn- og ungeforeninger. ”

Reglerne siger med andre ord, at der søges efter tilskudsregler for børn og unge under 25 år, men der gives mulighed for at aflønne en underviser efter aftenskolernes regler og lønsats.

 

 




 

 






Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser.


Mads Kamp Hansen 

                                                                    /Marianne Kruckow

Beslutning

Indstillingen blev drøftet.
Til top