Studentermedhjælpere med interesse for undervisning, teknologier og designprocesser til BUFX, Københavns Kommunes Makerspaces

Søg jobbet

Undervisning
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Brænder du for undervisning og læring og udvikling, og har du kompetencer inden for det digitale felt?
Har du lyst til at arbejde med dygtige konsulenter, der underviser Københavns lærere og elever i skolernes eget makerspace?

Så er en stilling som studentermedhjælper i Børne- og Ungdomsforvaltningens BUFX garanteret noget for dig.

Københavnske skoler har deres eget digitale fabrikationsværksteder, BUFX, hvor der tilbydes innovative undervisningsforløb for skoleklasser og deres lærere. Værkstederne rummer de nyeste makerspaceteknologier såsom 3-D print, laserskærer, kredsløbsteknologier, kodning og meget andet. Vores superseje studerende skal i praktik, så vi har brug for ekstra hænder til arbejdet med at implementere nye teknologier og innovative undervisningsmetoder, hvilket er en stor og spændende opgave. Din primære arbejdsgang vil være i BUFX, hvor opgaven er at bistå underviserne i den brede palette af undervisningstilbud.

Vi lægger vægt på, at du

  • læser på en relevant videregående uddannelse – fx ITU eller DTU
  • har interesse for undervisning og det digitale felt
  • kan bevare overblikket og arbejde selvstændigt i komplekse situationer
  • har erfaring med at arbejde med børn
  • har gode samarbejdsevner, overholder deadlines og følger dine opgaver helt til dørs

Dine arbejdsopgaver vil primært være

  • at assistere i undervisning af elever i BUFX
  • at koordinere bookninger af undervisningsforløb med de besøgende i BUFX
  • at assistere ved praksisnær support på københavnske skoler, hvor man ønsker at implementere de nyeste teknologier
  • praktiske opgaver i driften af makerspaces

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelserne finder sted i henhold til gældende aftaler om studerendes løn- og ansættelsesvilkår ved kontorarbejde. Det er et krav for ansættelsen, at du er studieaktiv. Den gennemsnitlige arbejdstid er 15 timer om ugen. Arbejdstiden er i dagtimerne og kan i en vis udstrækning tilrettelægges fleksibelt, så de tager hensyn til dit studie.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Mathilde Skjøth på 2151 5072 eller læringskonsulent Andreas Kastrup på 2972 6949. Du kan læse mere om BUF X her.

Søg via linket senest onsdag den 29. maj 2024
Vi forventer at holde samtaler fredag den 7. juni og de finder sted i BUFX’s lokaler i BUFX Værkstedshallerne på Julius Andersens Vej i Valby.