Pædagog til KKFO'en ved Sundbyøster Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Kan du som pædagog lave en snurretop af en CD eller snitte en fløjte af hyld? Har du mod på at lære det videre til Danmarks sødeste børn mellem 5-10 år? Så er det måske lige dig, vi søger!

KKFO'en ved Sundbyøster Skole er en stor institution med nogle fantastiske lokaler – både KKFO'ens egne og skolens lokaler, som vi også benytter.

Vi har inddelt vores personale i zoner, som hver dag tilbyder en til to aktiviteter til børnene på KKFO'en. Med fem zoner i alt giver det vores børn en bred vifte af muligheder at vælge mellem hver dag.

Ud over vores daglige aktiviteter har vi to gange om året aktivitetsperioder, som varer tre måneder ad gangen. Her planlægger medarbejderne et program, som man udfører sammen med en fast børnegruppe. Det giver helt særlige muligheder for fordybelse og relationsdannelse.

Vi ønsker os en ny kollega, der

  • har lyst til at være aktiv sammen med børnene
  • kan se muligheder og konstruktive løsninger
  • kan lide at sætte aktiviteter i gang
  • er positiv, stabil og ansvarsbevidst

Vi tilbyder

  • en hverdag, der er struktureret og planlagt
  • en arbejdsplads, hvor du får ansvar
  • en masse dygtige, nærværende og engagerede kollegaer
  • at du bliver en del af et miljø med stort fokus på barnet, og hvor man som voksen kan få lov til at tænke ud af boksen i forhold til pædagogiske aktiviteter
  • fantastiske faciliteter både inde og ude, som giver mulighed for et mangfoldigt og spændende aktivitetsudvalg

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Arbejdstiden udgør 32 timer ugentligt.

Arbejdstiden vil være således, at du skal kunne være på arbejde til kl. 17.00. Den primære arbejdstid vil være i tidsrummet kl. 10.00-17.00.

Ansættelse er pr. 1. juni eller snarest muligt derefter.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KKFO leder Michael Lind på 9392 1806.

Søg via linket senest torsdag den 9. maj 2024
Samtaler afholdes i uge 20.