Ergoterapeut eller psykomotorisk terapeut som socialfaglig medarbejder til det nye botilbud Linde Allé

Søg jobbet

Pleje
Andre arbejdsområder
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger engageret og dedikeret socialfaglig medarbejder til Københavns kommunes nye § 107 botilbud, for borgere i alderen 18-35 år.

Opgaven er at være med til at opbygge et nyt tilbud og forme arbejdsgange der sikrer en tryg ramme, der kan understøtte, afklare og udvikle beboernes ressourcer.
Der vil være mulighed for at have stor indflydelse på at forme et tilbud, der kan understøtte den enkeltes udvikling, mod et mere selvstændigt liv i egen bolig samt plads til udvikling af fagligheden på tilbuddet.

Det vægtes højt at alle medarbejdere indgår på lige fod, med hver deres erfaring og faglige baggrund, dette for at understøtte en helheds orienteret indsats for den enkelte beboer. 

Om tilbuddet
Vores værdigrundlag er baseret på principperne om at alle har ret til at blive set, mødt og anerkendt. Vi tror på, at udvikling opstår gennem den enkeltes bevidsthed om ønsker, drømme og potentiale.
Målet med ophold på LA40 er, at afklare og styrke den enkeltes færdigheder frem mod et mere selvstændigt liv i egen bolig.    

Arbejdsopgaver

  • Medvirke til at etablere og udvikle arbejdsgange og metoder for samarbejde med beboere.
  • Skabe en tryg ramme, der understøtter afklaring og udvikling af beboernes ressourcer.
  • Samarbejde tæt med beboerne for at identificere deres potentiale og støttebehov.
  • Implementere mål, indsatsmål, delmål og fokusområder i samarbejde med myndighed og borger for at sikre individuel udvikling.
  • Støtte til medicinhåndtering samt evt. medicin dosering. 

Metoder
Vi arbejder med dokumentationslinjer, herunder Borgers Plan, der sikrer systematisk opfølgning og evaluering. Vi anvender forskellige tilgange som Motivational Interview (MI), Low Arousal (LA), og Recovery og Rehabilitering for at støtte beboernes udvikling.

Målgruppe
Vores målgruppe er yngre borgere (18-35 år), med baggrund i omsorgssvigt, tidligere anbringelser, hjemløshed og tilknytningsforstyrrelser, psykiske udfordringer og misbrugserfaring.

Dine kvalifikationer

  • Relevant uddannelse.
  • Erfaring med arbejde inden for lignende målgrupper.
  • Evne til at arbejde struktureret og skabe relationer baseret på tillid og respekt.
  • Kendskab til dokumentation i DOMUS er en fordel.

Vi tilbyder et dynamisk og engageret arbejdsmiljø med fokus på udvikling, samarbejde og trivsel både for beboere og personale.

Du kan forvente

  • plads til faglig udvikling
  • rum til faglig sparring
  • ekstern supervision
  • fokus på egen og fælles faglige udvikling

Ansættelse 1. august
Der vil indgå en introperiode i hele august med forløb, hvor rammer, metode, tilgange og arbejdsgange skal opdyrkes og skabes. Dette bevirker at det i vides muligt omfang ikke vil være muligt at af vikleferie i denne periode. Beboerne vil indflytte fra september.    

Informationsaften
Der vil blive afholdt to informationsaftener, her vil det være muligt at høre mere om metode, målgruppe og tanker for tilbuddet.

  • Torsdag den 23. maj kl. 19.00-20.30
  • Mandag den 27. maj kl. 19.00-20.30

Informationsaftnerne afholdes på: Linde Alle 40, 2720 Vanløse. Der er ikke tilmelding til informationsaftnerne.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Otto Nordahl mandag til fredag mellem kl. 10.00-12.00 på 5172 8327. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Du vil indgå i 12 ugers rul med både dag- og aftenvagter samt arbejde hver tredje weekend.

Løn i henhold til principperne om Ny Løn i henhold til gældende overenskomst.

NB. Målgruppe er med forbehold for politisk godkendelse.

Søg via linket senest onsdag den 29. maj 2024
Samtaler forventes afholdt i uge 23 og 24.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.