Brolægger til vedligeholdelsesarbejde i Københavns Kommune

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger Danmarks bedst brolægger til vedligeholdelsesarbejder i Københavns Kommune

Byvedligehold (OBT) søger Danmarks bedste brolægger til Danmarks bedste by – er det dig?

Enheden står for den daglige vedligeholdelse af de offentlige veje i Københavns Kommune, deriblandt en stor del brolægning.

Vi laver mellemstore vejstrækninger, hvor vi kommer bredt rundt om det meste der har med brolægning at gøre. Vores brolægningsopgaver er typisk fra vej til husmur med alt, der dertil medfølger.

Der er typisk tale om fortovsstrækninger, men i København er et fortov ikke bare et almindeligt fortov. Der er stor forskel på materialer, fald og de udfordringer, man støder på, når man arbejder op af nyere byggerier og historiske bygninger.

Arbejdet er en god vekslende blanding mellem beton og granit.

Om dig
Vi har brug for en dygtig brolægger som sammen med resten af holdet tager ansvar for at levere et flot stykke arbejde i den rette kvalitet.

Du vil være en aktiv deltager i samarbejde med enhedens bygge- og projektledere. Desuden skal du udvise serviceminded adfærd overfor borgere og trafikanter.

Det er en fordel, hvis du har gennemført kurset 'Vejen som arbejdsplads'.

Vi lægger vægt på, at du er fagligt dygtig, har et godt humør og gode samarbejdsevner. Du skal være mødestabil, ansvarsfuld, og arbejde selvstændigt med egne arbejdsopgaver.

Københavns Kommune har fokus på tilgængelighed for alle borgere og derfor vil det være en stor fordel, at du kan læse og forstå afspærringsplaner.

Vi tilbyder
et godt arbejdsmiljø, hvor stemningen er præget af en uformel og løsningsorienteret omgangstone. Du er ansat hele året, og vi holder til på Kraftværkvej på Amager.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt ekskl. frokost med gode løn- og arbejdsvilkår.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse snarest muligt.

Mere information
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasper Møller på 2480 3899.

Søg via linket senest mandag den 17. juni 2024
Vi afholder løbende samtaler.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.