Kommunen fører tilsyn med de private fællesveje

Kommunen tilser løbende, at de private fællesveje er i forsvarlig stand. Er der skader på vejen, som er til gene eller fare for trafikanterne, påbyder kommunen de tilstødende grundejere at bringe forholdene i orden. Der er forskel på, om der er tale om et enkelt hul i asfalten eller så store problemer, at vejen skal igennem en samlet istandsættelse. Det er under alle omstændigheder grundejerne selv, der skal betale.

Se kort med vores seneste vurdering af tilstanden på din private fællesvej.

Mindre reparationer på vejen – sådan foregår det

Mindre reparationer er nødvendige ved småskader som hul i asfalten, nogle knækkede fliser eller andre fejl, som kan udgøre en fare for trafikanterne.

De tilstødende grundejere får varsel om, at de skal reparere skaden for egen regning og inden en bestemt frist. Grundejerne bestiller og betaler selv håndværkerne og giver kommunen besked, når reparationen er udført. Bliver vejen ikke repareret trods varslet, får grundejerne et påbud, hvorefter kommunen udfører reparationen for grundejernes regning.

Større istandsættelser af vejen – sådan foregår det

Større istandsættelser er nødvendige, hvis en længere vejstrækning er i så dårlig stand, at den udgør en fare for trafikanterne. Det kan være hele kørebanen, der behøver ny belægning, alle kantsten der skal rettes op, eller fortovet på en længere strækning som skal skiftes.

De tilstødende grundejere – nogle gange alle på vejen – får varsel om, at vejen skal igennem en sådan større istandsættelse. Herefter er tiden knap, for grundejerne skal både blive enige om belægningstype, indhente tilbud fra asfaltentreprenører, tale med banken om finansiering etc.

Derfor er det en god ide at etablere et vejlav eller en grundejerforening, inden kommunen kræver vejen istandsat. Det allerbedste er, hvis grundejerne også i god tid finder sammen om at hensætte midler til løbende vedligeholdelse af deres private fællesvej, så kommunen ikke behøver at sende jer påbud.

Hvis I som grundejere ikke kan blive enige om istandsætte jeres vej, vil kommunen sørge for, at arbejdet bliver udført. Det er en dyrere løsning, og hele regningen bliver sendt til alle berørte grundejere, som skal betale efter den fordelingsnøgle, kommunen har lavet.

Derfor er det altid bedst, at I i fællesskab bliver enige og selv sørger for, at arbejdet bliver udført. Det giver jer størst mulig indflydelse på løsningen og sparer jer for unødvendige ekstraudgifter.

Derfor anbefaler vi at danne vejlav eller forening

Det er nemmest at nå til enighed i vejspørgsmål, hvis vejens grundejere har et vejlav eller en grundejerforening. Her kan grundejerne aftale alt, hvad der har med vejens indretning og forbedringer at gøre, fx vejtræer, bænke, bump, parkering, fartdæmpning, småreparationer, større istandsættelser osv. I vejlavet eller grundejerforeningen vil man også typisk aftale, at hver grundejer indbetaler et fast, årligt beløb øremærket eventuelle fremtidige vedligeholdelsesarbejder, så privatøkonomien ikke pludselig bliver belastet af større udgifter til vejen.

Så har I ikke allerede fundet sammen i et vejlav eller en grundejerforening, anbefaler vi at gøre det hurtigst muligt.
Læs mere om, hvordan I danner et vejlav i ”Vejledning om private fællesveje” (findes på side 16 i publikationen)

Hvis nogle siger nej til at være med

En grundejer kan ikke slippe for sin pligt til at vedligeholde vejen ved at stå uden for det lokale vejlav eller grundejerforening. Man skal stadig vedligeholde vejstykket ud for sin egen ejendom og følge de påbud om istandsættelse, som kommunen udsteder.

Så hvis en enkelt grundejer ved en privat fællesvej ikke vil være med i flertallets samlede vedligeholdelsesprojekt på vejen, udsteder kommunen påbud om at istandsætte vejen ud for den pågældendes ejendom. Følger grundeejeren ikke påbuddet, gennemfører kommunen selv arbejdet og sender regningen til vedkommende. Regningen bliver tillagt det fulde administrationsgebyr til dækning af de udgifter, kommunen har haft i forbindelse med at være bygherre på grundejerens vegne.

Giv besked om jeres vejlav

Så snart I har dannet vejlavet eller grundejerforeningen, må I meget gerne orientere kommunen. Send en mail til bactbprivatvejsgruppen@tmf.kk.dk. Skriv, hvad vejlavet/foreningen hedder, hvilke veje der er med, samt formandens navn og kontaktdata.

Giv også gerne besked om ændringer, fx ved valg af ny formand og flere veje, der kommer med. Så kan kommunen nemt komme i kontakt med jer, når der er vigtigt nyt om de private fællesveje.