Skal jeg vaccineres hvert år?

Ja. Vaccinens effekt holder kun cirka et halvt år. Man er ikke beskyttet mod influenza, selvom man har haft
sygdommen før. Du skal derfor vaccineres hvert år.

Giver vaccinen fuld beskyttelse mod influenza?

Nej. Man kan få influenza, selvom man er blevet vaccineret, men vaccinen beskytter de fleste mod alvorlige
komplikationer i forbindelse med sygdommen. Risikoen for et alvorligt sygdomsforløb er større, jo ældre man er.

Kan jeg blive vaccineret, hvis jeg har allergi?

Hvis du er allergisk over for æg, lægemidlet gentamycin eller influenzavaccine, kan du ikke blive vaccineret under
denne ordning. Men du kan tale med din læge om dine muligheder for at blive vaccineret.

Kan jeg blive vaccineret hvis jeg har feber?

Nej. Hvis du er syg med feber, bør vaccinationen udsættes til febersygdommen er overstået.

Hvor på kroppen gives vaccinationen?

Vaccinationen gives fortrinsvis i musklen på siden af overarmen.

Har influenzavaccination bivirkninger?

Nej, sædvanligvis ikke. Du kan blive øm og hæve op, der hvor du er blevet stukket. Enkelte kan få feber eller symptomer, der minder om influenza.

Det går som regel over efter et par dage. Efter du er blevet vaccineret, bør du vente 10 minutter i venteværelset, så sygeplejerskerne kan sikre sig, at du er frisk, når du forlader klinikken.