TRX- og holdinstruktører til Grøndal MultiCenters fitnesscenter

Kunne du tænke dig et aktivt bijob, hvor du skal hjælpe andre til en sundere hverdag og livsstil? Vi søger lige nu holdinstruktører til bl.a. TRX og hold for medlemmer med fx KOL/hjerteproblemer.

Vi søger både holdinstruktører til faste vikartimer og tilkaldevikarer til morgen, formiddag, eftermiddag og tidlig aften og weekendformiddage.

La Fit er et hyggeligt fitnesscenter med en afslappet atmosfære og plads til alle. Fitnesscentret er placeret i hjertet af Grøndal MultiCenter i Københavns Nordvestkvarter – Danmarks største indendørsidrætscenter.

Vi forventer, at du

  • er uddannet instruktør og har lyst til at arbejde med mennesker
  • er fyldt med energi og overskud
  • er positiv, fleksibel, ansvarsbevidst og stabil.

Vi tilbyder

  • en spændende arbejdsplads i et pulserende idrætscenter med ca. en million besøgende om året
  • god løn og gode personaleforhold.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte holdleder Marie Hagemann på 2199 6832, hvis du har spørgsmål. Du kan læse mere om La Fit på www.grondalmulticenter.kk.dk/lafit.

Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 16. juni 2017.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.