Sygeplejerske til Langgadehus (dagvagt)

Her får du mulighed for at yde omsorg, bruge din faglighed og være tæt på borgerne. Vi søger en sygeplejerske til dagvagt på Langgadehus.  
 
Langgadehus Plejecenter er hjem for 72 borgere i alderen 58-97 år. Vi lægger stor vægt på at skabe et hjem og en hverdag fuld af livskvalitet med udgangspunkt i den enkeltes behov.  
 
Vores værdier i hverdagen er:  
  • Vi er imødekommende  
  • Vi er der for hinanden  
  • Vi tager ansvar. 
Vi søger en kollega som:  
  • Har relevant erfaring gerne fra primærområdet eller medicinsk/geriatrisk afdeling  
  • Er en habil IT-bruger og har erfaring med at dokumentere i KOS samt behersker dansk i såvel tale som skrift  
  • Har erfaring med medicinhåndtering og kan arbejde rehabiliterende  
  • Kan reflektere over egen praksis og tilegne sig viden  
  • Vil være kontaktperson for nogle borgere og yde helhedspleje, men også være faglig sparringspartner for sine kollegaer  
  • Er i besiddelse af overblik og rummelighed til professionelt at have kontakt til beboere og pårørende og kan justere arbejdet efter beboernes behov med hensyn til tid, sted og fleksibilitet.
Vi tilbyder:  
  • En ambitiøs arbejdsplads i forandring, hvor målet er øget livskvalitet for borgerne, arbejdsglæde for medarbejderne og høj faglig kvalitet  
  • Udfordrende sygeplejefaglige opgaver, da vi yder sygepleje til borgere med fx tracheostomi, behov for polyfarmaci, der lider af demens eller psykiske sygdomme  
  • Engagerede kollegaer  
  • Mulighed for at tilegne sig erfaringer og arbejde selvstændigt  
  • Et plejecenter, som har implementeret velfærdsteknologi i stort omfang  
  • Træning i arbejdstiden  
  • Kurser og efteruddannelse. 
Langgadehus stod færdigbygget i 2011 og er en del af visionen for lokalområdet, hvor et tidligere industriareal er omdannet til en ny levende bydel, hvor mennesker i alle aldre bor, handler, arbejder, går i skole og dyrker deres fritidsinteresser. Langgadehus Plejeboliger er en selvejende institution med stærke arbejdertraditioner, egen bestyrelse og driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Se mere på www.langgadehus.dk  
 
Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst.
 
Stillingen er til ansættelse fra den 1. oktober 2017 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer med arbejde hver 3. weekend.
 
Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Hanne Flintrup på 8256 4911 eller forstander Barbara Lisemose på 2049 1989 for at høre nærmere om stillingen.
 
Ansøgningen sendes via nedenstående link, og der vedhæftes CV, uddannelsesbevis og autorisation. 
 
Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 22. august 2017.
Vi afholder samtaler den 25. august 2017.
 
 
 

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.