Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til Team 1 på Ørestad Plejecenter

Moderne Plejecenter – nye veje  
Ørestad Plejecenter åbner op for nye måder at levere pleje og omsorg på, der handler om at inddrage borgernes ressourcer i hverdagens aktiviteter. Vi leverer pleje og omsorg ud fra borgernes forskellige døgnrytmer, der afspejles i plejecentrets fysiske rammer og fleksibilitet blandt medarbejderne. Vi dokumenterer i CURA.
 
Plejecentret arbejder med IHI-inspireret forbedringsmetode i faglige udviklingsprojekter, og du vil være en afgørende medspiller i disse processer. Vi er også en del af indsatsen om "Holdbart arbejdsliv" med styrketræning i arbejdstiden, som vi er ved at løbe i gang.
 
Plejecentret ar arbejder med tre overordnede ledestjerner
  • Hverdagsfest – at der bliver glæde og fest hver eneste dag og at vi finder mulighederne for, at gøre vores samvær i dagligdagen til noget særligt – hver dag. At give nuet værdi.
  • Beboerdemokrati – at hver beboer er ”herre i eget hus”, bestemmer over sin egen hverdag og har beboerindflydelse i teamet og på plejecentret.  
  • Udviklende relationer – at beboere og personale er sammen på en måde, som gør dem klogere, stærkere og godt tilpas. At personalet lærer af sine erfaringer og lærer af beboerne.
Vi tilbyder
  • et dejligt, engageret team med dygtige og erfarne medarbejdere
  • et team i udvikling, der fysisk ligger på første sal og varetager omsorgen for 24 borgere
  • et målrettet introduktionsforløb
  • et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, sundhedsfremme og forebyggelse – vi har fokus på nye teknologiske hjælpemidler, der sikrer et godt fysisk arbejdsmiljø
  • et godt og udviklende tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter, ernæringsassistenter, læger og omsorgstandplejen
  • gode muligheder for, at du udvikler specifikke kompetencer og får mulighed for at blive ressourceperson inden for et område som du brænder for.
Dine forudsætninger
Vi forventer, at du:
  • er autoriseret sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, der brænder for at udvikle fagligheden inden for ældreplejen
  • gerne har erfaring inden for hjemmeplejen, gerontologi eller lignende
  • har interesse og lyst til at arbejde med borgere med en demenssygdom
  • har viden og/eller interesse inden for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
  • er nysgerrig, åben og imødekommende i forhold til beboerne, pårørende, kolleger og ledelse
  • har et godt humør
  • er kreativ i forhold til at tænke aktivering ind i hverdagen
  • tager ansvar i hverdagen og er en god sparringspartner for kolleger og elever.
Dine vigtigste opgaver bliver, at
  • tilrettelægge, udføre og dokumentere pleje og omsorg
  • støtte kolleger i udførelsen af opgaverne
  • håndtere medicinadministration og utilsigtede hændelser
  • være sundhedsansvarlig for en gruppe på fire-seks beboere
  • være kontaktperson for to-fire beboere
  • have tæt samarbejde med andre sygeplejersker/assistenter i teamet og på centeret
  • samarbejde med ergo- og fysioterapeuter og medvirke til at afholde tværfaglige konferencer
  • samarbejde med husets dynamiske aktivitetseam
  • samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
  • inddrage de pårørende
  • inddrage frivillige i hverdagslivet
  • deltage i uddannelse af elever
  • bidrage til det gode arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn forhandles efter gældende overenskomst. Stillingen er på 32-37 timer ugentlig og er en fast stilling. Stillingen indbefatter en del vagter fra kl. 07.00, arbejde hver tredje weekend og ca. fem helligdage om året.
 
Er du interesseret?  
Har du brug for flere oplysninger, kan du kontakte teamleder Trine Klintebjerg på 2492 0039. Vi sender gerne en job- og kompetencebeskrivelse for social- og sundhedsassistenter ved henvendelse til administrativ medarbejder Jeanette Drøscher.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 24. august 2017.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i starten af uge 35.
 
Om Ørestad Plejecenter 
Ørestad Plejecenter er del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Plejecentret er del af Lokalområde Amager, der desuden har fire øvrige plejehjem, lokalområdekontor, sundhedshus, hjemmepleje og sygepleje. Ørestad Plejecenter er beliggende i byudviklingszonen Ørestad Syd. Metroen går lige til døren. Se www.kk.dk for yderligere information om at arbejde i Københavns Kommune. Her kan du også hente kommunens Ældre- og Sundhedspolitik.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.