Sundhedsformidler til Center for Diabetes

Engageret sundhedsformidler til 1-årig stilling på Center for Diabetes i Københavns Kommune.
 
Har du lyst til at være med til at sætte dit præg på Center for Diabetes i Københavns Kommune?  
 
Vi søger en dynamisk engageret sundhedsformidler, der sammen med et tværfagligt team står for rehabiliteringsindsatserne for borgere med type 2 diabetes i Københavns Kommune.  
 
Som sundhedsformidler i Center for Diabetes vil du være med til at skabe brobygning mellem centeret og særlige boligområder. Du får mulighed for at komme med input til din egen funktion og dermed være med til at skabe et spændende, farverigt og alsidigt job, hvor dine arbejdsopgaver blandt andet vil bestå af følgende opgaver:  
Medunderviser på vores undervisning til borgere med anden etnisk herkomst, der omhandler ”lær at leve med egen sygdom”, træning, madlavning og rygestop  
Understøtte fastholdelse, udslusning og netværksdannelse efter endt forløb i Center for Diabetes  
Udadvendte aktiviteter, såsom opmærksomhedsskabende aktiviteter  
Cafémøder på Center for Diabetes  
 
I Center for Diabetes er vi 24 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde såsom sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister, antropolog og kandidat i idræt. Vi er en arbejdsplads i rivende udvikling og arbejder blandt andre sammen med forskere.
 
Center for Diabetes varetager den kommunale rehabiliteringsindsats til borgere med type 2 diabetes i Københavns Kommune. I centeret giver vi en helhedsorienteret tværfaglig indsats, der tager udgangspunkt i borgerens behov. Under et forløb samarbejder borgeren med en fast kontaktperson og i fællesskab udarbejdes en handleplan.  
I Center for Diabetes har 35 % af vores borgere en anden etnisk baggrund end dansk. Vi har undervisning på følgende sprog: dansk, urdu, arabisk og tyrkisk.  
Centeret har indgået en partnerskabsaftale med Diabetes foreningen, som betyder, at vi i centeret kommer til at have et tæt samarbejde med de frivillige. Center for Diabetes åbnede officielt i september 2016.  
 
Arbejdsopgaver  
  • Medunderviser på vores forskellige hold som patientuddannelse, træning og madlavning  
  • Udgående funktion i forhold til rekruttering af borgere, som ikke kommer i Center for Diabetes  
  • Afholde arrangementer for borgere med anden etnisk baggrund  
  • Udgående funktion i forhold til lokaleaktiviteter, der understøtter fastholdelse og netværksdannelse  
  • Ad hoc administrative opgaver såsom registrering af rygestopindsatsen i Center for Diabetes    
Kvalifikationer  
I stillingen ønsker vi en kollega, der er uddannet sundhedsformidler – desuden ser vi gerne, at du:  
  • Har erfaring med målgruppen  
  • Har et bredt netværk til forskellige foreninger og boligområder i Københavns Kommune  
  • Gerne kendskab til diabetes  
  • Kan arbejde i Microsoft Office  
  • Taler godt dansk og gerne et eller flere andre sprog    
Af personlige kvalifikationer lægger vi især vægt på, at du:  
  • Har evnen til at arbejde selvstændigt og samtidigt indgå i et tværfagligt samarbejde  
  • Har en høj grad af empati  
  • Har et åbent sind, er venlig, rolig og robust   
Vi tilbyder  
  • Et selvstændigt job med mulighed for fleksible arbejdstider  
  • Et spændende udviklingsmiljø sammen med kompetente kollegaer med høj motivation  
  • samarbejde i tillidsfuldt  
  • Udfordrende og stimulerende arbejde i landets første kommunale Center for Diabetes  
  • Introduktionsprogram  
  • Et center hvor faglighed, tillid, åbenhed og engagement er grundlæggende værdier   
Ansættelsestidspunkt  
Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2017 (gerne tidligere) og løber til den 30. september 2018, der vil være mulighed for forlængelse. 
 
Løn- og ansættelsesforhold  
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst efter principperne Nyløn/lokal løndannelse i henhold til aftale med forhandlingsberettigede organisation.  
Den ugentlige arbejdstid er 30 timer. Der kan forekomme aftenarbejde.  
I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet referencer.  
 
Yderligere oplysninger  
Fås ved henvendelse til Souschef Joan Marie Aastrand-Jørgensen på 3530 2400.
Få mere information om Center for Diabetes på www.diabetes.kk.dk  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 20. august 2017
Ansættelsessamtaler holdes den 29. august 2017. Ansøger indkaldt til samtale får senest besked den 25. august. 

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.