Hvorfor har man valgt at lave et anbefalet rutenet

Tankerne bag det anbefalede rutenet er at få den tunge trafik væk fra de små veje i især de tætbefolkede bydele med mange cyklister og fodgængere for i stedet at samle trafikken på de store, regionale veje, der er beregnet til at bære den tunge trafik. Størstedelen af den tunge trafik benytter i dag det regionale vejnet, fordi vejene er bedre egnet til afviklingen, blandt andet fordi størstedelen af vejene er bredere, oversigtsforholdene er bedre, og antallet af højresving er meget begrænset.

Derfor er det også naturligt at samle de tunge køretøjer på et vejnet, der i forvejen bliver brugt til formålet, når det samtidig også vil forbedre de trafikale sikkerhedsmæssige forhold.

Ved at fastlægge et anbefalet rutenet for den tunge trafik kan kommunen også mere systematisk prioritere trafiksikkerheden på strækningerne og dermed forbedre trafiksikkerheden for de bløde trafikanter. Når kommunen i forvejen ved, hvor de tunge køretøjer færdes, giver det også nogle ekstra muligheder for at prioritere andre forhold på strækningen, så eksempelvis fremkommeligheden bliver bedre og støj- og luftforureningen mindskes; eksempelvis ved at lægge støjdæmpende asfalt på strækningen eller regulere krydsene, så trafikken kan komme hurtigere gennem byen og dermed reducere miljøpåvirkningen på grund af færre stop. Faktisk vil de miljømæssige og trængselsmæssige effekter være så store, at den samfundsøkonomiske tilbagebetalingstid kan regnes i få uger.

Det ville være ideelt, hvis København kunne blive helt fri for tunge køretøjer. Men både lastbiler, busser, renovationskøretøjer og andre tunge køretøjer udfører vigtige opgaver i byen hver eneste dag, der er essentielle for, at byen kører rundt. Derfor er det heller ikke muligt at forbyde tunge køretøjer.

Derfor har vi stedet valgt at lægge en helhedsorienteret plan, der har til formål at begrænse den uvedkommende tunge trafik og anvise den nødvendige tunge trafik til at benytte til et bestemt vejnet med højere sikkerhed og bedre oversigtsforhold.

Hvorfor foreslår I en sænkning af hastigheden

En sænkning af hastigheden kan have en meget stor trafiksikkerhedsmæssige effekt. Det gælder både i forhold til alvorligheden og antallet af uheld. Derfor er formålet med at sænke hastigheden først og fremmest at forbedre trafiksikkerheden og forhindre uheld.

Ifølge den svenske trafiksikkerhedsforsker Göran Nilsson vil en reduktion af gennemsnitshastigheden på 10 procent minimere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med op mod 40 procent. Derfor ønsker vi at sænke farten fra den nuværende grænse på 50 km/t til 40 km/t i udvalgte områder uden for det anbefalede rutenet.

En anden gevinst ved at sænke hastigheden er, at støjen fra trafikken bliver reduceret. I dag er cirka 40.000 boliger belastet af støj, og cirka 5.000 af disse boliger er støjbelastet i en grad, der er sundhedsskadelig. Det er vigtigt, at den kurve bliver knækket, da støjforurening både påvirker københavnernes helbred, nattesøvn og indlæringsevnen hos især børn.

Hvorfor kan den tunge trafik ikke køre ad Nørre Voldgade

Ombygningen af Nørreport Station betyder, at antallet af kørespor er blevet reduceret fra fire til to spor, hvilket vil få konsekvenser for afviklingen af trafikken, fordi der ikke længere vil være lige så meget plads på grund af den manglende kapacitet.

 

Da både Nørre Søgade og Øster Søgade er regionale veje, giver det derfor god mening at benytte dem til afviklingen af den tunge trafik i stedet for Nørre Voldgade, som ofte er et stort menneskemylder, og hvor det kan være svært for både chauffører, vognmænd, cyklister og gående at orientere sig, hvorfor trafiksikkerheden derfor forringes væsentligt for alle parter.

Hvordan definerer I nødvendig tung trafik

Den nødvendige tunge trafik er den trafik, der hver dag udfører vigtige opgaver i byen så som afhentning af affald og flasker/glas, levering af byggemateriale eller varer, kørsel i forbindelse med anlægs- og byggeopgaver samt andre opgaver, der gør, at København fungerer.

Hvorfor beskæftiger I jer med højresvingsulykker som ulykkestype

Erfaringen er, at højresvingsulykker heldigvis sker relativt sjældent. Men når de sker, er det desværre ofte med alvorlig personskade eller endda dødelig udgang som følge.

I den senere tid har der været meget stor medieopmærksomhed omkring den type ulykker, ligesom der også har været en del præventive kampagner. Det betyder også, at mange chauffører, cyklister og øvrige trafikanter er blevet særligt opmærksomme på de problemer, der kan opstå ved højresvingsuheld.

Denne opmærksomhed skal fastholdes over mange år, før vi kan sige, at højresvingsulykker er historie. Derfor er problemet stadig aktuelt, og det er endnu alt for tidligt at flytte fokus.

Hvorfor vælger I at lægge det røde rutenet langs Søerne

I arbejdet med fastlæggelsen af ruten har målsætningen først og fremmest været at forbedre trafiksikkerheden og trygheden for de bløde trafikanter. Et af kravene til ruten har været at minimere antallet af højresvingende lastbiler, fordi antallet af ulykker ved højresving både er meget alvorlige og desværre også ret udbredte.

Samtidig har man søgt at fjerne den tunge trafik fra de små gader i tætbefolkede områder, hvor oversigtsforholdene og vejenes udformning er ringere end på det regionale vejnet, hvorfor trafiksikkerheden derfor også bliver væsentligt forringet for især de bløde trafikanter.

 

Den overordnede tanke med det anbefalede rutenet er at samle den tunge trafik på de regionale veje, hvor størstedelen af den tunge trafik i forvejen kører, og hvor trafiksikkerheden også er markant bedre. Både Nørre Søgade og Øster Søgade er udlagt som regionalt vejnet, og af samme grund er de derfor også en del af det rutenet, som vi anbefaler lastbilerne at køre på.

Hvilke tanker har I gjort jer vedrørende placeringen af det anbefalede rutenet

I arbejdet med at fastlægge en rute for den tunge trafik har det overordnede mål være at flytte den tunge trafik fra de små gader i de tætte bydele og ud på det overordnede regionale vejnet, hvor oversigtsforholdene er bedre og trafiksikkerheden højere.

Det har hele tiden været med i overvejelserne, at Søerne bruges rekreativt til et utal af formål. Derfor er det også blevet undersøgt, om der kunne være alternative ruter, der ville være mere oplagte at inkludere i rutenettet. Det har så vist sig, at de nuværende strækninger på det anbefalede rutenet er bedst egnet til afvikling af den tunge trafik.

Det er selvfølgelig beklageligt, at ruten går forbi et rekreativt område, men det er vigtigt at huske på, at trafiksikkerheden forringes væsentligt, når lastbiler eller busser kører ad de mindre veje i byen. Derfor er det også langt mere hensigtsmæssigt for de tunge køretøjer at benytte det anbefalede rutenet, når de skal rundt i byen, fordi forholdene for afviklingen af trafikken er langt bedre på rutenettet og vil blive prioriteret yderligere i fremtiden.

Hvorfor har København en strategi for tung trafik

Det overordnede formål med Strategi for tung trafik er først og fremmest at øge trafiksikkerheden og trygheden for de bløde trafikanter. Inden for de senere år har der været alt for mange alvorlige uheld og dødsulykker mellem tunge køretøjer og bløde trafikanter. Til trods for at lastbiler kun udgør cirka 3,4 procent af den samlede trafikmængde i København, er de alligevel involveret i op mod 23 procent af de registrerede dødsulykker. For at undgå lignende situationer i fremtiden har vi lavet en strategi for tung trafik, som især beskæftiger sig med, hvordan man mest hensigtsmæssigt får afviklet og organiseret trafikken på en måde, der øger sikkerheden og trygheden.

Hvis Københavns Kommune skal indfri sine visioner om København som miljømetropol og samtidig sikre et bedre byliv for alle, der bor og færdes i byen, er det nødvendigt at løse de udfordringer, der er forbundet med tung trafik. Det gælder ikke kun de udfordringer, der er med afvikling af trafikken samt sikkerheden og trygheden for især de bløde trafikanter. Også miljøet spiller en stor rolle. Derfor har vi også fokus på at reducere luft- og støjforureningen fra de tunge køretøjer, ligesom der også er initiativer i strategien, der har til formål at sikre en miljøvenlig forsyning af varer og gods.

Hvordan hænger strategien sammen med visionen om at være verdens bedste cykelby

Det hænger fint sammen. Det anbefalede rutenet er med til at højne trafiksikkerheden for de bløde trafikanter - herunder også for cyklister. I en undersøgelse foretaget af Københavns Kommune angiver over halvdelen af cyklisterne (58 procent), at de bliver usikre i trafikken på grund af de andre køretøjer.




Hvad indebærer det at Københavns Kommune skal være forbillede

For at højne trafiksikkerheden og sikre en mere miljøvenlig afvikling af trafikken foreslår Københavns Kommune, at Borgerrepræsentationen vedtager et sæt klare retningslinjer ved alle kommunens udbud af indkøb og drifts- og anlægsopgaver, der også skal gælde for entreprenører og leverandører. Det kunne eksempelvis være krav om, at der kun må anvendes miljøvenlige køretøjer med et særligt godt udsyn eller andre krav, der kan påvirke trafiksikkerheden og miljøvenligheden i en positiv retning.

Ved selv at gå forrest bliver Københavns Kommune et forbillede for trafiksikkerhed og miljøvenlig trafikafvikling. Samtidig kan dette initiativ have yderligere positive konsekvenser, idet der hovedsaligt er tale om krav til chauffører og køretøjer, som forhåbentlig også efterleves ved kørsel for andre kunder end kommunen.




Har I undersøgt alternative ruter

I arbejdet med fastlæggelsen af ruten bad Københavns Kommune den rådgivende ingeniørvirksomhed Moe & Brødsgaard om at vurdere alternative ruter til den tunge trafik - herunder også Nørre Voldgade, der i dag også er udlagt som regional vej.

Her nåede Moe & Brødsgaard frem til, at den rute, der præsenteres i strategien, er bedst egnet, fordi oversigtsforholdene er bedre, trafiksikkerheden er væsentligt bedre, og afviklingen af trafikken kan foregå på en mere glidende og hensigtsmæssig måde, end det er tilfældet i dag.

Moe & Brødsgaard har samtidig vurderet, at for at opnå den bedst mulige effekt af det anbefalede rutenet kræver det:

  1. At alle veje og kryds langs det anbefalede rutenet skal analyseres med hensyn til trafiksikkerhed, ligesom krydsene skal ombygges, hvis det giver klare forbedringsmuligheder
  2. Trafiksikkerheden skal ubetinget prioriteres frem for fremkommeligheden, men der må samtidig ikke opstå væsentlige kapacitetsforringelser
  3. Der skal laves en logisk og velfungerende vejvisningsplan for det anbefalede rutenet, så det sikres, at de tunge køretøjer benytter rutenettet, men i særdeleshed også så den uvedkommende trafik fra fx. Nordhavn kører uden om byen og ud på motorvejsnettet frem for at skyde "genvej" gennem København.

Hvad er fordelene ved Strategi for tung trafik

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at Strategi for tung trafik handler om at reducere antallet af gennemkørende tung trafik i København og sikre, at afviklingen med den nødvendige tunge trafik foregår på en måde, der skaber større trafiksikkerhed og tryghed for de bløde trafikanter, så de mange alvorlige uheld og dødsulykker undgås.

For at leve op til Københavns Kommunes klimpaplan om at gøre København CO2-neutral i 2025 og samtidig sikre en mere miljøvenlig afvikling af trafikken er der i hvert af de 12 initiativer indarbejdet løsninger, der skal bidrage til at reducere miljøpåvirkninger fra trafikken.