Socialrådgiver i daginstitution på Amager

Socialrådgiver til projekt, der skal styrke den tidlige indsats overfor udsatte børn og familier på Amager – 25 timer ugentligt
 
 
Har du lyst til at gøre en forskel for udsatte børn og familier i tæt samarbejde med personalet i udvalgte daginstitutioner på Amager? Så er du måske en af vores nye socialrådgivere til et projekt, der sigter mod at styrke samarbejdet mellem Borgercenter Børn og Unge Amager (BBU Amager) og daginstitutionerne omkring børn og familier med sociale vanskeligheder. Omdrejningspunktet er den systemiske og løsningsfokuserede tilgang til arbejdet med familier, og målet er at skabe forandringer i barnets og familiens liv og sikre, at barnet forbliver inkluderet i normalsystemet.
 
 
Projektet Socialrådgivere i daginstitution er en del af Københavns Kommunes indsats for at styrke den tidlige indsats i forhold til udsatte børn og deres familier i et samarbejde med daginstitutioner. Indsatsen har eksisteret siden 2010 og har vist gode resultater i forhold til at opspore udsatte børn tidligere og kvalificere indsatsen i forhold til disse børn.
 
 
Socialrådgivere i daginstitution er forankret i undersøgelsesgruppen i BBU Amager. Undersøgelsesgruppen er den gruppe, der modtager underretninger samt træffer afgørelse om eventuel opstart af børnefaglig undersøgelse jf. LSS §50. Udover sagsbehandlerne i undersøgelsesgruppen er der også tæt sparring med sagsbehandlerne i børnegruppen.
 
 
Lidt om dig
Du er uddannet socialrådgiver eller lign. med eventuel relevant efteruddannelse – sidstnævnte ikke et krav. Du skal have et solidt kendskab til relevant lovgivning samt erfaring med myndighedsarbejdet indenfor området børn, unge og familier, som står i en udsat position.
 
 
Som socialrådgiver i daginstitutioner består dine primære arbejdsopgaver i at:
 
  • Fungere som socialfaglig sparring- og samarbejdspartnere for daginstitutionspersonalet
     
  • Have tæt samarbejde og sparre med myndighedspersonalet i BBU Amager – herunder sparring i overgrebssager jf. overgrebspakken; både overfor myndighedspersonale og daginstitutionspersonale
     
  • Koordinere den fælles indsats mellem daginstitution, BBU Amager og andre relevante samarbejdspartnere
     
  • tilbyde § 11 rådgivning/samtaler og have §11,3 samtaler
     
  • Det er endvidere vigtigt at du er en stærk formidler, da stillingen også indbefatter at holde oplæg samt undervisningsopgaver.
     
Da du skal fungere som brobygger og tovholder mellem to forvaltninger; Socialforvaltningen og Børn- og ungdomsforvaltningen er det en fordel, hvis du har kompetencer indenfor tværfagligt samarbejde.
 
 
Som socialrådgiver i daginstitutioner har du ofte det koordinerende ansvar i samarbejdet, ligesom det forventes at du er mødeleder og procesansvarlig
 
 
Metodisk tager funktionen udgangspunkt i Signs of Safety, og det er en fordel, at du har kendskab til og erfaring med denne metode i praksis.
 
 
Vi kan tilbyde dig
  • En enestående mulighed for at bidrage til udviklingen af det faglige arbejde på børneområdet i en ambitiøs organisation under udvikling
     
  • Høj grad af indflydelse og ansvar
     
  • God faglig sparring fra kolleger, faglig koordinator og ledelse samt supervision
     
  • En arbejdsplads hvor der er højt til loftet og plads til humør
     
  • Mulighed for at præge et projekt i stadig udvikling.
     
BBU Amager er en stor arbejdsplads, hvor vi er ca. 130 medarbejdere, som løser opgaver både indenfor administration, sagsbehandling, foranstaltning og rådgivning. Vi arbejder med udgangspunkt i den løsningsfokuserede metode og Signs of Safety og har derfor særlig opmærksomhed på inddragelse af både det private og det professionelle netværk omkring familien. BBU Amager har til huse i ny-renoverede og moderne lokaler på Lyongade, hvor vi har indrettet os med åbne kontormiljøer dvs. i kontorfællesskaber med 6 – 10 kollegaer.
 
 
Ansøgning og frist
 
Din ansøgning skal være modtaget senest tirsdag den 15. august 2017.
 
Ansættelsessamtalerne afholdes onsdag den 23. august 2017
 
 
Stillingen er tidsbegrænset foreløbig frem til udgangen af december 2019 – med eventuel mulighed for forlængelse. Stillingen er på 25 timer ugentlig – og er til besættelse pr. 1. oktober 2017. Ansættelse kan dog først finde sted, når der er indhentet udvidet straffe- og børneattest.
 
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
 
 
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte socialrådgiver i daginstitution Henriette Duus Kirk på mobil 2627 2002.
 
 
Søg stillingen via nedenstående link.  
 

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.