To social- og sundhedsassistenter til Slottet

Vil du være med til at skabe en værdig alderdom for nogle af samfundets på én gang mest udsatte og farverige mennesker? Vi søger social- og sundhedsassistenter i dagvagt 37 timer pr. uge til Regnbueplejehjemmet Slottet.

Slottet er et somatisk plejehjem, på papiret, men her stopper det ordinære så også. Vores beboere er 111 meget forskellige mennesker med særlige individuelle behov. Vi har en regnbueprofil og placerer os derved på landkortet med andre europæiske plejehjem med fokus på at huse ældre med alternativ seksuel orientering. Vi har fokus på at professionalisere arbejdet med ældre og seksualitet. Vi rummer alt fra katolske søstre, til LGBT’ere, hvilket fordrer særligt fokus på rummelighed og åbenhed, når det blandt andet kommer til ældre og seksualitet samt forskellige måder at have levet et langt liv før livet på Slottet. 

Vi gør os umage med at være et Pleje-Hjem;
Plejen skal leve op til kravene, den faglige indsats og viden skal holdes ajour, men samtidig skal vi værne om, at beboerne føler sig hjemme og selv bestemmer, hvorledes den sidste tid bedst skal leves.

”Lev stærkt hele livet” skal gennemsyre hverdagen, hvor vi søger at medvirke til, at vores beboere oplever en meningsfuld og vedkommende hverdag – i frihed og tryghed. Sammen med kommunen arbejder vi på at gøre visioner til virkelighed, ligesom vi er en del af et meningsgivende kvalitetsudviklingsforløb, hvor vi p.t. stiller skarpt på medicinhåndtering. Lige nu er vi i fuld gang med at tage et mere intuitivt dokumentationssystem ”CURA” i brug, det tegner rigtig godt!  

Du vil som social- og sundhedsassistent have et plejefagligt ansvar for beboerne i din bogruppe (12-14 beboere) ligesom det forventes, at du kan orientere dig ift. de øvrige bogrupper i afdelingen og på tværs af Slottet.

Dine opgaver vil typisk bestå i:

  • Helhedspleje ud fra en rehabiliterende tankegang
  • Medicinhåndtering
  • Dokumentation
  • Tæt samarbejde med social- og sundhedshjælpere og forbindelsesled til sygeplejersken samt samarbejde med Slottets terapeuter og ernæringskoordinator. 

Vi værdsætter, at du:

  • er fagligt velfunderet og god til at samarbejde tværfagligt både på egen afdeling og på tværs af Slottet
  • har fokus på og gerne viden omkring rehabilitering
  • er professionel og har øje for, at Slottet er et Pleje-Hjem, dvs
    • at plejen udføres professionelt, korrekt og efter gængse standarder
    • at vores beboere føler sig trygge i deres eget hjem og oplever en meningsfuld hverdag
  • har fokus på at skabe et godt samarbejde med beboere, kolleger, pårørende
  • praktiserer god dokumentation som et naturligt og vigtigt arbejdsredskab
  • kan have mange bolde i luften og samtidig arbejde struktureret og målrettet.

Vi tilbyder:

  • et unikt plejehjem med en særlig regnbueprofil
  • imødekommende og inspirerende kolleger med mange forskellige kompetencer
  • god introduktion til afdelingen og Slottet generelt
  • anerkendende og motiverende ledelse med fokus på at skabe rammerne for den gode, sunde og udviklende arbejdsplads
  • mulighed for at bidrage til kvalitetsudviklingen på Slottet
  • mulighed for træning og brug af massagestol udenfor arbejdstid.
  • et Slot, der både ligger smukt I De Gamles By og har et attraktivt arbejdsmiljø, fysisk og psykisk.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Nyuddannede er velkomne til at ansøge. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt i dagvagt med weekendvagt hver 3. weekend. For begge stillinger ønskes tiltrædelse den 1. august eller snarest derefter.

For yderligere oplysninger kontakt afdelingsleder S2 Asker Lau Røn Kristensen på 2330 0926.

Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 26. juni 2017
Samtaler afholdes i uge 27.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.