Social- og sundhedsassistenter til Rehabiliteringscenter Emdrup

Rehabiliteringscenter Emdrup søger lige nu fagligt ambitiøse og motiverede social- og sundhedsassistenter, der arbejder helhedsorienteret med både hjerne og hjerte.
Såfremt du er den rette kandidat, kan vi tilbyde de vagter du ønsker på tværs af hele døgnet.

Vi forventer, at du

  • indgår aktivt i et tæt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter
  • besidder et højt fagligt niveau, hvor der bliver reflekteret over borgerens situation og behov
  • er en smilende og positive kollega, der tager ansvar i det gode arbejdsmiljø
  • vil indgå professionelt i en tillidsfuld relation med borgerne og deres pårørende
  • brænder for at gøre en forskel, og kan se dig selv som en del af en større helhed
  • kan se dokumentation som et brugbart og kvalitetssikrende arbejdsredskab
  • trives i en hektisk hverdag, hvor opgaverne og behovet varierer konstant
  • arbejder selvstændigt og struktureret for at give borgerne det bedst mulige rehabiliterende ophold.

Du kan forvente

  • faglige udfordringer hos borgere med komplekse problemstillinger
  • et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer, godt samarbejde og et stærkt fællesskab – også med ledelsen
  • en arbejdsplads i udvikling med fokus på faglighed og kvalitet
  • et meningsfuldt job, der skal sikre, at borgeren får pleje og omsorg i topklasse – du kan, vil og skal gøre en forskel
  • tydelige arbejdsgange og ansvarsfordeling ud fra Københavns Kommunes indsatskatalog for sygepleje.

Rehabiliteringscenter Emdrup er en del af Rehabiliteringscenter Bispebjerg-Nørrebro og er beliggende lige ved Emdrup Station. De tre afdelinger har til sammen 69 pladser til københavnere på 65+.

Borgerne kommer oftest fra hospitalet og er i ustabile, uafklarede forløb, med behov for kompleks pleje og helhedsorienteret indsats. Deres ophold er i gennemsnit 28 dage. Vores opgave er derfor at påbegynde borgerens rehabiliteringsforløb og i tværfagligt samarbejde skabe kvalitet for den enkelte borger.

Såfremt du er den rette kandidat, kan vi altså tilbyde en stilling både i dag-, aften- eller nattevagt. Vores dagvagter arbejder 37 timer/ugen og med arbejde hver 3. weekend, mens vores aften- og nattevagter arbejder 28 timer/ugen og med arbejde hver 2. weekend. Skiftende vagter kan forekomme.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løndannelse. Tiltrædelse snarest muligst. Angiv venligst i ansøgningen, om du ønsker at arbejde i dag-, aften- eller nattevagt.

Interesseret?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Rosa Jakobsen på 2434 8151 eller afdelingsleder Lene Korsgaard på 2916 7169.

Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 25. juni 2017.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.