Tilsyn

Skolebestyrelsen fører tilsyn med alle dele af skolens virksomhed undtagen personale- og elevsager.

Skolebestyrelsens tilsyn er almindeligvis af mere overordnet karakter og foregår på møderne, hvor alle spørgsmål om skolens virksomhed kan tages op som et punkt på dagsordenen og drøftes med skolens leder. Det konkrete tilsyn varetages af skolens leder og det øvrige personale. Skolebestyrelsen kan bede skolelederen om relevante oplysninger og nærmere redegørelser om bestemte forhold, der er til drøftelse. 

Læs mere i Undervisningsministeriets folder om tilsyn

Principper

Gennem udarbejdelsen af principper sætter skolebestyrelsen retning for skolen.

En af skolebestyrelsens væsentlige opgaver er at udarbejde principper for skolens virksomhed. Principperne skal være med til at sætte retning for skolens udvikling. Skolelederen skal sammen med sine medarbejdere have mulighed for at afgøre, hvordan principperne bedst omsættes til handling. Skolens leder og ansatte skal have sikkerhed for, at skolens daglige admi­nistration og drift kan foregå sammenhængende, roligt og sikkert. Samtidig har skolelederen pligt til at orientere bestyrelsen om, hvordan arbejdet skrider frem.

Undervisningsministeriets retningslinjer for arbejdet med principper

I folkeskolelovsammenhæng er et princip en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig.

• Princippet skal være formuleret så konkret, at der ikke er tvivl om hensigten, og at arbejdet i skolen uden større problemer kan indrettes efter det.

• Et godt princip er kortfattet og kontant formuleret, og det skal være så rummeligt, at nye behov og situationer kan passes ind, uden princippet skal ændres. Et princip må ikke formuleres som et diktat.

• For mange vage udtryk gør det vanskeligt at udarbejde handlingsplaner. Det skal være synligt for enhver, om principperne er fulgt eller ej.

• Principperne skal afspejle, hvilke værdier man ønsker, skolen skal præges af.

• Skolelederen skal have plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis.

• Et nyt princip skal være i overensstemmelse med de øvrige principper for skolens virksomhed.

Undervisningsministeriet 1998: Skolebestyrelsen, hæfte 1, afsnit 4 (link ?)

Folkeskolelovens § 44 oplister de forhold, som skolebestyrelsen som minimum skal fastsætte principper for:

• Undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoleda­gens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejdet med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv m.v., udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,

• Adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale mu­sikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf. § 33, stk. 9

• Samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet

• Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,

• Arbejdets fordeling mellem lærerne

• Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og

• Skolefritidsordningens virksomhed.

Herudover har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet, at der skal formuleres principper for følgende emner, som dog kan uddelegeres til skolelederen at formulere:

• Skolens udmøntning af den åbne skole

• Motion og bevægelse

• Lektiehjælp og faglig fordybelse

• Arbejdet med læringsmål

• Dispensationsmulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning og samtidig øge tiden til undervisningstimer i fagene med yderligere personale i klassen

• Fleksible skemaer

• Samarbejdet mellem skolen og fritidsinstitutionerne

Skolebestyrelsen er kun forpligtet til at udarbejde principper for de forhold, folkeskoleloven foreskriver, men de øvrige kan ses som en mulighed for at få indflydelse der, hvor skolebestyrelsen prioriterer det. Det er vigtigt, at skolebestyrelsen tager en drøftelse af prioriteringen af principperne og laver en plan for udarbejdelsen af dem.

Find inspiration til arbejdet i: "Vejledning til skolebestyrelsens arbejde med nye principper efter folkeskolereformen", som du finder under Materialer og links.

Som en støtte til at udarbejdelsen af principper, kan skolebestyrelsen tage udgangspunkt i en skabelon til et princip. Find skabelonen under Materialer og links.

Godkendelser og beslutninger

Skolebestyrelsen godkender og beslutter vigtige forhold på skolen.

Ifølge styrelsesvedtægten skal skolebestyrelsen godkende følgende:

• Skolens budget – inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen. På skoler med KKFO godkender skolebestyrelsen på samme måde budgettet for KKFO som en del af skolens budget

• Undervisningsmidler. Skolebestyrelsen har ret til konkret at godkende eller afvise alle undervisnings­midler, som foreslås benyttet i skolens undervisning

• Ferieplanen

Skolelederen udarbejder forslag til budget og fordeling af undervisningsmidler, som skolebestyrelsen drøfter og godkender.

Læs mere om arbejdet med skolens budget i Undervisningsministeriets folder.

Skolebestyrelsen kan ifølge styrelsesvedtægten træffe beslutning om:

• Ordensregler og værdiregelsæt for skolen

• At der udbydes andre valgfag end dem, der er sat i Fælles Mål.

• At udarbejde forslag om skolens læseplaner og beskrivelser til godkendelse af Børne- og Ungdomsud­valget, hvis skolebestyrelsen ikke ønsker at følge læseplanerne i Fælles Mål.

Værdiregelsæt og ordensregler

Skolens værdiregelsæt og ordensregler skal være med til at opfyldes folkeskolens formål og skabe gode rammer for læring og trivsel.

Formålet med værdiregelsættet og ordensreglerne er at bidrage til folkeskolens formål og at skabe de bedste rammer for børns læring og trivsel samt for de ansattes arbejdsmiljø. Arbejdet med ordensregler og værdiregelsæt skal betragtes som en proces, der bør foregå i samarbejde mellem forældre, elever, med­arbejdere og ledere.

Find inspiration til arbejdet i Undervisningsministeriets folder om ordensregler.

Find inspiration i Skole og Forældres side om ordensregler og værdiregelsæt.

Find inspiration til arbejdet og find en skabelon til et værdiregelsæt på Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside

Valgfag

Skolebestyrelsen har stor indflydelse på skolens valgfag.

Skolebestyrelsen kan beslutte at oprette andre valgfag på skolen, end dem der er sat Fælles Mål for. Sko­lebestyrelsen beslutter selv læseplaner for eventuelle nye valgfag og det er skolelederens opgave at sikre, de er i overensstemmelse med lovgivningen. Oprettelsen af valgfag kan ses som muligheder for at:

• Fremme skolens profil

• Oprette åben skole samarbejder med foreninger og organisationer i lokalområdet

• Motivere elever i de større klasser til læring gennem valgfag med en anden profil end de fag, eleverne ellers har og herigennem sikre en bedre overgang til ungdomsuddannelse

Høringer og udtalelser

Skolebestyrelsen har gode muligheder for at blive hørt af politikerne gennem høringer og udtalelser

En del af skolebestyrelsens opgaver er høringer og udtalelser. Skolebestyrelsen kan lave en udtalelse, når Borgerrepræsentationen beder om at høre skolens mening om noget, der vedrører den enkelte skole eller alle skoler i København. Skolebestyrelsen kan derudover afgive udtalelse og stille forslag om alle forhold, der vedrører skolen.

Rammerne for dette er fastlagt i Styrelsesvedtægtens § 5 stk. 8-10.             

Herudover afgiver skolebestyrelsen udtalelse til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde, hvis det ligger uden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat (Folkeskoleloven § 44 stk. 8).