Sagsbehandlerens Processkema

I efteråret 2011 besluttede Børnefamiliecenter København at koble de tidligere adskilte skemaer til hhv. undersøgelsessag, handleplan og opfølgning sammen i et skema, der sikrer overblik over sagsprocessen. Dette skema kaldes nu Processkema og er inspireret af Signs of safety. Som en del af implementeringen af processkemaet er alle sagsbehandlere blevet undervist i brugen af skemaet ligesom alle nye sagsbehandlere fremover vil blive undervist.

Processkemaet bruges i praksis ved at sagsbehandler indkalder familien/barnet/den unge og udfylder skemaet sammen med familien ift. §50 undersøgelse, handleplan og opfølgningen. Fremgangsmåden er – helt i tråd med Signs of safety – at anvende metoden som et dialogisk undersøgelsesredskab, hvor den professionelle interviewer familien og skriver deres bekymringer, og det der fungerer (ressourcer), samt det, der allerede kendes til i sagen fra underretninger og fra familien selv. Det overordnede fokus opfattes som det fælles projekt: At sikre barnets udvikling og trivsel. Se processkemaet herSe vejledningen her.

Sikkerhedsplaner

En sikkerhedsplan er en forebyggende foranstaltning iht. Serviceloven § 52, stk. 3.3. Metoden er oprindeligt udviklet af Susie Essex og Andrew Turnell og er en forlængelse af arbejdet med Signs of Safety og bygger på de samme grundprincipper om at være løsnings- og ressourcefokuseret.

En sikkerhedsplan er et omfattende stykke forebyggende socialt arbejde, der har til hensigt at sikre børns trivsel og sikkerhed, i høj-risiko sager, hvor vi ellers ville anbringe. Ofte er sikkerhedsplaner meningsfulde at bruge i sager, hvor bekymringen for barnet er så stor, at en anbringelse kan vise sig nødvendig, hvis ikke der sker en markant forandring i barnets livsomstændigheder. Det kan også være et brugbart redskab i hjemgivelsessager. Typisk kan problemstillingen handle om mistanke om vold eller overgreb mod barnet, eller det kan være tilfælde, hvor der er åbenbar fare for barnet sundhed og udvikling pga. af svære tilfælde af vanrøgt og omsorgssvigt som følge af vold mellem forældre og/eller forældres svære psykiske sygdom eller misbrug.

Med en sikkerhedsplan får forældrene en mulighed for at beholde barnet hjemme og indgår i et tæt samarbejde med forvaltningen. Familien og familiens netværk får ansvar for at samarbejde med forvaltningen om, at udarbejde en plan der er tilstrækkelig god til at forvaltningen vurderer at barnet er i sikkerhed. Familien og det udvidede netværk har ansvar for at udføre og overholde alle punkter i planen, imens ansvaret for opfølgning og løbende vurdering af barnets sikkerhed ligger hos forvaltningen (myndighedssagsbehandler).

På sigt betyder dette at familien får øget kontrol over eget liv og bliver mindre afhængige af offentlig hjælp og indgriben, fordi den ved hjælp af eget netværk får skabt sikkerhed for barnet. Der er lavet flere undersøgelser af sikkerhedsplansarbejdets effekt. Disse viser at i familier med en overgrebsproblematik er der 3-7% risiko for at overgrebene gentager sig efter sikkerhedsplansarbejdets ophør. I familier behandlet med traditionelle metoder er gentagelsesrisikoen mellem 20-40% (Essex & Turnell, 2006). Sammenholdt med de ringe trivselsresultater for anbragte børn der efterhånden er grundigt påvist i forskningen er det meningsfuldt at betragte sikkerhedsplansarbejdet som et reelt alternativ til anbringelser.

Se de forskellige faser i Sikkerhedsplanen her

Se Socialforvaltningens beskrivelse af Sikkerhedsplaner til samarbejdsparter her '

Læs Socialforvaltningens evaluering af Sikkerhedsplaner her

De Tre Huse

De 3 huse er en videreudvikling af SoS til et værktøj der kan bruges i børnesamtalen i fx undersøgelsesfasen. Princippet bag de 3 huse er, som ved en SoS, at samtalen struktureres så den indeholder de 3 elementer: bekymringer, sikkerhed, mål.

På papir eller plancher tegnes 3 huse: Det glade hus, Bekymringernes hus og Drømmenes hus.

Sammen med barnets tegner eller skriver man heri de tanker barnet har om sit liv lige nu. Samtalen med barnet kan foregå hvor man finder det hensigtsmæssigt – i hjemmet, på skolen/institution eller på forvaltningen. Læs mere om de tre huse her