Festsalen

Festsalen på Københavns Rådhus bliver brugt til officielle modtagelser, større arrangementer og forelæsninger.

Beskrivelse af Festsalen

På Rådhuset har borgerne deres egen festsal, lige som kongehuset har deres. Udsmykningen kredser om købstæderne, hvor borgerne først opnåede borgerrettigheder, samt om samhandelen med blandt andet Island og Grønland.

På væggene hænger købstædernes skjolde. Overfor Danmarkstæppet og baldakinen med ærespladserne til den kongelige familie hænger skjolde for de danske kolonier Island, Grønland, Færøerne og De Vestindiske Øer.

Oprindelig var der to flag på hver side af baldakinen. På den ene side hang kommunens flag fra 1849. Kommune betyder jo "fælles", og det var med dette flag, man fejrede ændringerne, der førte til grundloven. På den anden side hang bomuldsvævernes laugsflag som en hyldest til borgernes viden og flid. Det var dem, der havde skabt Danmarkstæppet. Stolene som de kongelige sidder på, er desuden "almindelige" stole, magen til de andre i festsalen. Det samlede billede er, at borgerne her markerer deres storhed. Den danske revolution og demokratiet er deres fortjeneste.

I forbindelse med genforeningen i 1920 kom der fire købstæder til, som har fået en særplads på festsalens endevægge.

Jens Olsens Verdensur

Jens Olsens ur er verdenskendt for at være jordens mest præcise mekaniske urværk.

Uret består af ca. 14.000 dele og beregninger viser, at det kun vil afvige 0,4 sekunder på 300 år. I den ene ende har uret et tandhjul, der bruger ti sekunder på at dreje en omgang - i den anden, et tandhjul der drejer en omgang på 25.000 år!

Uret bliver ikke stillet til sommertid.

Historien om uret

Da Jens Olsen var en lille dreng, læste hans forældre op fra et eventyr i bogen "En Polsk familie" af C. Hauch. I bogen er der en beskrivelse af et helt enestående ur, som er gået i stykker. Tilsyneladende er der ikke nogen urmager, der kan reparere det.

Historien fik Jens Olsen til at tænke, at hvis der engang havde levet en urmager, der havde lavet uret, så måtte der også findes en, der kunne reparere det igen. Det var begyndelsen til Jens Olsens interesse for ure og Jens Olsens Verdensur.

Se uret

Uret står indenfor hovedindgangen - overfor Rådhusoplysningen - og der er åbent hverdage fra 8.30 til 16.00 og lørdage fra 10.00 til 13.00.

Ud over adgang indenfor åbningstiderne kan Rådhusservice tilbyde Verdensuret som del af en rundvisning på Rådhuset

 

Rådhushaven

Rådhushaven i midten af Rådhuset hed oprindelig Rådhusgården. Det oprindelige haveanlæg, lå ud til H.C. Andersens Boulevard som tidligere hed Vestre Boulevard. Haven var omgivet af en flot mur med redskabspavilloner, espaliers på gangene og mange bænke. Haveanlægget var et meget populært udflugtsmål, hvor familier kom med deres børn og fodrede duerne og legede.

I 1954 byggede man den nye Langebro. I den forbindelse blev haven afviklet for at gøre boulevarden bredere. Derfor må de mange flotte blomster, som i dag bliver plantet i bedet langs Rådhuset, gøre det ud for den gamle have.

Beskrivelse af Rådhushaven

Rådhushaven er dog heller ikke at foragte. I 2005 førte man i anledning af Rådhusets 100-års jubilæum gården tilbage til dens oprindelige udseende. Bjørnespringvandet står fortsat i midten, som da Rådhuset blev bygget. Er man heldig kan finde en figen på figentræet i haven, når sommeren er ved at være forbi.

Besøg haven

Haven er åben alle årets dage fra kl. 9.00-16.00. Et dejligt stille og roligt anlæg tæt på Strøget. Lukkedage kan forekomme.
 
Du kan opleve Rådhushaven på egen hånd eller tage med på en af vores rundvisninger på Rådhuset

 

Rådhustårnet

Rådhustårnet er 105,6 m. højt. Der er ca. 300 trin fra fortovet og op til udsigtspunktet. Da Rådhustårnet blev færdigt, var det ikke alene Københavns, men Danmarks højeste bygning. Det skulle både manifestere og symbolisere borgernes selvværd og fremtidstro.

Rådhustårnet er med sine 105,6 meter stadig en af Københavns højeste bygninger. Til sammenligning er Vor Frelsers Kirketårn 89 meter og Hotel Scandinavia 86 meter. Amagerværkets skorsten er 151 meter, og Christiansborg er 106 meter, fordi man med vilje byggede dets tårn 40 centimeter højere end Rådhustårnet.

Rådhusspiret

Rådhustårnet vejer 4800 tons og bliver båret på et støbt betonfundament. I toppen af tårnet hænger en trætavle med navnene på de tømrere, smede og kobberdækkere, der udførte Rådhusspiret.

Den 2. juli 1898 blev kuglen, kronen og vejrhanen anbragt. I kuglen er der ophængt et glas med et stykke pergament hvor første, andet og fjerde vers af Davids XXV salme er skrevet: "Til dig Herre! opløfter jeg min sjæl..."

Kom op i tårnet 

Hvis du vil op i tårnet, skal du tage på en af vores tårnture.

Vær opmærksom på, at der ikke er nogen elevator op i tårnet.

Rådhuspladsen

Rådhuspladsen er 29.300 m2. Området opstod først som en tom plads efter, at volden blev fjernet. I første omgang kaldtes pladsen bare Halmtorvet efter pladsen, som lå ved siden af. Den blev først rigtigt til Rådhuspladsen, da Rådhuset blev bygget.

Rådhuspladsens udvikling

Rådhuspladsen har ændret udseende mange gange. På godt og ondt. Den mest markante ændring har været den voksende trafik. En gang kunne man spadsere over pladsen mellem de cyklende, heste, sporvogne og enkelte biler.

Der har været utallige forslag til hvordan, der kan skabes en mere sammenhængende plads. Arkitekt Martin Nyrop der rejste Rådhuset havde også planer for omgivelserne. Med inspiration fra rådhuspladsen i Siena i Italien byggede han ”Muslingeskallen,” men løsningen blev aldrig særlig populær – i folkemunde blev den til ”Æbleskivepanden”. Under 2. verdenskrig blev der nedgravet beskyttelsesrum foran Rådhuset. Muslingeskallen blev ødelagt.

Samlingspunkt

Rådhuspladsen er og har siden starten været et af byens centrale samlingspunkter, en plads hvor festivaler og arrangementer bliver afholdt og politiske standpunkter luftes. Sådan var det for eksempel da Danmark fik sin første socialdemokratiske borgmester 1903. Når store ting sker, som på dagen for Danmarks befrielse eller EM i fodbold 1992 samles københavnerne på Rådhuspladsen. Utallige demonstrationer har lagt vejen forbi og efterlader aftryk i historiebøgerne. Alt imens står Rådhuset fortsat, som det står.

I hverdagen er pladsen en af Københavns livligste steder at færdes. Folk strømmer over pladsen mellem pølseboder, duer og cykler. Turisterne standser op for at se, hvor de er på kortet og en hel del finder vej ind på Rådhuset - borgernes slot.

 

Borgerrepræsentationens mødesal

Borgerrepræsentationens mødesal er rammen om borgerrepræsentationens møder, der afholdes hver anden torsdag fra august til juni. Der er fri adgang til møderne, som du kan overvære fra tilhørerlogen, hvor der er plads til ca. 90 tilhørere. Pressen henvises til Presselogen.

I salen er der plads til byens 55 borgerrepræsentanter, som vælges for en periode på fire år.

Beskrivelse af borgersalen

"Retfærd Raadet Ære" står der skrevet i bordet, hvor formanden har sin plads bag talerstolen. Det er Overborgmesteren, der er formand og sidder "beskyttet" under den røde baldakin sammen med økonomiforvaltningens direktør og lederen af Borgerrepræsentationens Sekretariatet.

Historien fortæller, at når byrådet holdt ting i byen, skete det under byens store lindetræ. Ordets magt og kraft var vigtig, og da et ord var et ord, førte man ikke protokol. På tæppet under baldakinen ses byens træ. Selve baldakinen er et minde om de tider, hvor man begyndte føre protokol, fordi man måtte beskytte de skrevne ord mod vejret, når man sad ude.

På hver side af baldakinen hænger et paradesværd. De to sværd er originale og blev båret ceremonielt af bysvendene når byfogeden åbnede mødet under lindetræet.

Hvis du vil se salen, skal du tage på en af vores rundvisninger på Rådhuset

 

Rådhushallen

Rådhushallen bruges til officielle arrangementer, udstillinger, koncerter, valglokale m.m. Der er plads til 1000 siddende gæster. Hallen måler ca. 44 meter i længden, 24 meter i bredden og 19 meter fra gulvet til glasloftet. Glasloftet bliver renoveret 2011.

Fra Rådhushallen er der indgang til Stadsarkivet og Bryllupssalen ad den lille dør på højre side af midtbygningen. Der er kun adgang til Bryllupssalen ved bryllupper.

Beskrivelse af Rådhushallen

Langs tre vægge kan man læse Københavns historie, om biskop Absalons grundlæggelse af byen i 1167 og frem til Rådhusets indvielse i 1905.

Bag den fjerde væg finder du Stadsarkivet, Bryllupssalen og Borgerrepræsentationens mødesal. Oprindelig var lå Københavns Bymuseum i det, der i dag er Bryllupssalen. I Stadsarkivet opbevares blandt mange andre spændende ting og dokumenter den oprindelige udgave af Københavns Privilegier, som man kan få at se på Kulturnatten.

Du kan opleve Rådhushallen på egen hånd eller tage med på en af vores rundvisninger på Rådhuset