Borgere uden sundhedskort, foreninger og institutioner

Selvom du ikke har et dansk sundhedskort – f.eks. borgere bosiddende i Malmø eller udenlandske statsborgere uden bopæl i Danmark – kan du stadig få adgang til den selvbetjente åbningstid. Du skal blot henvende dig til personalet, så vil de hjælpe med registrering og oprettelse.

Det samme gælder organisationer, daginstitutioner, skoler, foreninger m.v., som ikke ønsker at bruge personligt sundhedskort i arbejdsmæssig sammenhæng. Her kan personalet hjælpe med en fælles registrering.

Sikkerhed

En lang række biblioteker og kulturhuse har haft selvbetjent åbningstid i to år, og erfaringerne er gode. 

Alle steder har videoovervågning ved ind- og udgange for at skabe tryghed. Optagelserne behandles i henhold til gældende lovgivning.

Hvis du har haft en dårlig oplevelse i den selvbetjente åbningstid, vil personalet gerne vide det, så de kan tage hånd om det.

Print, kopi, adgang til computere mv.

På langt de fleste biblioteker kan man kopiere, printe og scanne samt bruge computere og det trådløse netværk i den selvbetjente åbningstid. Tjek det enkelte sted for at se, hvilke muligheder, der er. 

Åbningstider

I de selvbetjente biblioteker og kulturhuse er den samlede åbningstid med få undtagelser fra kl. 8.00 om morgenen til kl. 22.00 om aftenen alle ugens dage, nogle steder endda længere. 

I den selvbetjente åbningstid skal du som bruger klare dig selv – altså selv finde bøger, lokaler eller baner, som du har bestilt eller lånt etc. Du kan stadig kontakte personalet i den almindelige åbningstid. 

Huse med selvbetjent åbningstid