Modtagelse af underretninger

Når Borgercenter Børn og Unge får en henvendelse om en bekymring for et barn - en såkaldt underretning - har vi pligt til at vurdere, om barnet kan have behov for særlig støtte. Det gør vi i langt de fleste tilfælde ved at tale med forældrene først. Her drøfter vi de bekymringer, der er for barnet. Vi taler også om, hvordan forældrene selv oplever barnets trivsel og udvikling. Vi vil også tale med barnet, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt. Hvis underretningen drejer sig om overgreb fra forældrenes side, skal vi tale med barnet, inden vi orienterer forældrene. 

Hvis Borgercenter Børn og Unge vurderer, at barnet ikke har behov for særlig støtte, lukker vi sagen igen, og vi vil ikke foretage os yderligere. Vi er dog forpligtet til fortsat at opbevare underretningen, referat af samtaler, sagsbehandlerens overvejelser m.m. Sagsbehandlere er underlagt tavshedspligt.

 

Børnefaglig undersøgelse

Hvis Borgercentret vurderer, at der muligvis er behov for særlig støtte, undersøger vi barnets forhold nærmere i henhold til lov om Social Service § 50. Det kaldes en børnefaglig undersøgelse. Her ser vi på barnets udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhed, fritidsforhold, venskaber, og hvad der ellers vurderes som relevant. 

Undersøgelsen foregår så vidt som muligt i dialog med forældrene. Den skal afdække hvilke ressourcer og eventuelle problemer, der er hos barnet og i familien. Undersøgelsen skal sætte os i stand til endeligt at vurdere, om der er behov for særlig støtte. Og i så fald, hvilken støtte, der bedst muligt vil kunne hjælpe barnet/familien.

Undersøgelsen indledes som udgangspunkt med, at vi taler med barnet og med forældrene. Efter aftale med forældrene, vil vi også inddrage andre personer omkring dit barn. Det kan være en lærer, en pædagog eller det kan være venner eller familie. Vi forsøger altid at få fat i forældrene, inden vi kontakter nogen. Hvis vi vurderer, at det er relevant, har vi mulighed for at få lavet en psykologisk undersøgelse af barnet.  

Ifølge loven skal den børnefaglige undersøgelse senest være afsluttet fire måneder efter, at vi har modtaget en henvendelse om, at nogen er bekymret for et barn. I særlige tilfælde kan vi iværksætte støtteforanstaltninger, inden den børnefaglige undersøgelse er færdig.

Hvis der er alvorlig bekymring for barnets sociale eller sundhedsmæssige forhold, kan vi i særlige tilfælde iværksætte en børnefaglig undersøgelse uden forældrenes accept.

Hvis undersøgelsen viser, at barnet ikke har behov for særlig støtte, lukkes sagen. Selvom sagen lukkes, har familien mulighed for at få rådgivning hos borgercentrets familie- eller ungerådgivning, hvis der er behov for det. Vi kan også hjælpe med at henvise til organisationer, hvor man kan få hjælp.

Muligheder for støtte

Hvis den børnefaglige undersøgelse viser, at der er behov for særlig støtte, udarbejder vi en handleplan. Handleplanen beskriver formålet med støtten, konkrete mål for støtten, og hvordan der skal arbejdes for, at barnet kan udvikle sig og trives.

Som forælder kender man sit barn bedst, og man har en afgørende rolle i barnets liv. Derfor er vores fokus altid, hvordan vi kan støtte forældre og familie i at bruge deres styrker og ressourcer til at løse de problemer, familien står med. Det betyder, at den børnefaglige undersøgelse og udarbejdelsen af handleplanen, foregår i tæt samarbejde med forældrene.

Når handleplanen er færdig, træffer vi en afgørelse om, hvilke støtteforanstaltninger vi fagligt vurderer, er det bedste for barnet. Er forældrene uenige i vores afgørelse, har de mulighed for at klage.

Efter foranstaltningerne er sat i gang, vil de løbende blive tilpasset barnets aktuelle behov. Det sker som udgangspunkt i samarbejde med forældrene. Ifølge loven skal vi senest vurdere støtteforanstaltningerne tre måneder efter, at de er iværksat og derefter hver sjette måned.

Barnets sag lukkes igen, når vi vurderer, at det ikke længere har brug for særlig støtte. En sag kan vare fra et par måneder til flere år.