Børnegrupper i praksis (metodekatalog)

Ideen med ”Børnegrupper i praksis” er at give dig en samling af ideer, øvelser, metoder og overvejelser omkring arbejdet med børnegrupper. Interessen for arbejdet med børnegrupper er stor og beskrivelser af, hvordan man opstarter en gruppe, og hvad man skal putte i den, efterspørges. Vi vil gerne dele vores mange erfaringer med dig, der måske allerede er i gang med at lave grupper, eller påtænker at starte grupper op. Alle overvejelser og øvelser, du kan læse i kataloget, er afprøvet i forskellige børnegrupper i Københavns Kommune, og er derfor meget praksisnære. Læs publikationen her

Med familien i centrum

Evalueringsrapport fra projekt Familien i Centrum i Københavns Kommune - en historie om implementering af anerkendende og løsningsfokuserede metoder i familiebehandling og sagsbehandling. Læs evalueringen her.

 

Familiearbejdet på døgninstitutioner

Her finder du inspiration og vejledning til et virkningsfuldt familiearbejde på og uden for døgninstitutionerne for udsatte børn og familier. Udgivelsen kan dowloades her.

 

Med afsæt i Københavns Kommunes børnestrategi for 2012/2014 har Drifts- og udviklingskontoret for Udsatte Børn og Familier i samarbejde med Center for Familiebehandling og Psykologisk Rådgivning sat ekstra fokus på at udvikle og styrke arbejdet med inddragelse af forældre under anbringelse og familiebehandling på institutionerne.

Resultatet er et udviklingsmateriale til fagpersoner på institutioner for udsatte børn og familier, som beskriver de virkningsfulde elementer i familiearbejdet og forventningerne til familiearbejdet på døgninstitutionerne og giver konkrete ideer og anbefalinger til området. Materialet er udviklet på baggrund af en kortlægning af praksis på institutionerne i 2013.

 

Vil du vide mere om familiearbejdet på institutionerne så kontakt:

DU Børn eller Center for Familiebehandling og Psykologisk Rådgivning

 

(dubornogfamilier@sof.kk.dk eller gf73@sof.kk.dk)

Det sociale barometer

Det sociale barometer for udsatte børn og unge i Københavns Kommune giver et overblik over de sociale vilkår, som børn og unge mellem 0-22 år vokser op under i Københavns Kommune. Barometeret skal gennem information og oplysning bidrage til at udvikle tilbud til udsatte børn og unge. Det sociale barometer udkom for første gang i februar 2010 og er siden da blevet opdateret en gang årligt.

Cost-benefit-analyse af Exit og KIV

Socialforvaltningen har undersøgt i hvilken grad de to kriminalitets programmer EXIT og KIV på den lange bane er en god samfundsøkonomisk investering. Til dette har Rambøll Management udarbejdet en Cost-benefit-Analyse (CBA), der ser på hvilke udgifter og gevinster, der er forbundet med indsatsen over en længere årrække. At udføre en langsigtet samfundsøkonomisk analyse af en kriminalpræventiv indsats er en relativ ny praksis i Danmark og selvom forvaltningen vurderer, at analysen formår at give et retvisende billede af et tidligere uudforsket samfundsøkonomisk regnestykke, så er det stadig vigtigt, at tage et vist forbehold for resultaterne. CBA’en bygger på meget konservative skøn, da den alene medtager gevinster, som umiddelbart kan værdisættes i kroner og øre. De samlede gevinster for programmerne formodes dermed at være højere end beskrevet.

 Læs Rambøll Managements samfundsøkonomiske analyse her

Effektrapport af Den Korte Snor

Den Korte Snor er et kriminalpræventivt tilbud i Socialforvaltningens Center for udsatte og kriminalitetstruede unge. Målgruppen er unge i alderen 10-17 år, som er involveret i uroskabende eller kriminelle aktiviteter. En ny rapport viser et gennemsnitligt fald på 65 % i antallet af sigtelser mod de unge, som har været igennem et forløb i Den Korte Snor i 2009-2012.



Formålet med Den Korte Snor er at forebygge ungdomskriminalitet og hjælpe kriminalitetstruede unge og deres familier med en hurtig og tæt indsats. Et forløb varer typisk 12 måneder med blandt andet hyppige familiesamtaler og en kontaktperson tilknyttet den unge.

Download rapporten om Den Korte Snor her. 

Læs mere om Den korte Snor og Center for udsatte og kriminalitetstruede unge her

Publikationer fra Viden- og kompetencecenter Unge og Rusmidler

Viden & kompetencecentret hører sammen med U-turn som er Københavns Kommunes behandlingstilbud til unge, der har problemer med rusmidler og De Drikker Derhjemme der er Københavns Kommunes anonyme rådgivning for børn og unge, der påvirkes af forældre med alkoholproblemer.



Centeret har udgivet en lang række publikationer indenfor området unge og rusmidler, som du kan finde her

Børnestrategien 2012-2014

Hvert år yder Socialforvaltningen i Københavns Kommune særlig støtte til ca. 4000 udsatte børn, unge og deres familier. Dertil kommer dem vi hjælper gennem vores forposter på skoler, i daginstitutioner og i vores åbne anonyme rådgivninger. Vi arbejder målrettet på, at de udsatte børn og unge skal få en opvækst med trivsel og gode vilkår, og samme muligheder for udvikling og succes i voksenlivet som andre børn.

For at yde den bedst mulige indsats er det vigtigt, at vi har klare mål og retninger for vores arbejde. Det skal stå klart for alle både, hvad vi ønsker at opnå for de børn, unge og familier, som har behov for vores hjælp, og hvordan vi konkret vil arbejde på at nå målene.

For at sikre dette har Socialforvaltningen i Københavns Kommune udarbejdet denne strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier. Med Strategi 2012-2014 vil vi kort fortalt arbejde på:

  • At hjælpe udsatte børn og unge så tidligt som overhovedet muligt, fordi forskning viser, at vi hjælper børnene bedst ved at sætte ind, mens problemerne er små.
  • At sikre, at udsatte børn får en kvalificerende skolegang, fordi det er en af de væsentligste forudsætninger for, at de kommer godt videre i livet.
  • At udsatte børn og unge holdes ude af kriminalitet.

Se strategien her og læs mere om aktuelle projekter og indsatser under de enkelte fokusområder her

Evaluering af De Drikker Derhjemme

I Danmark vokser over 120.000 børn og unge op i familier med alkoholproblemer. En opvækst fyldt af overgreb, løgne og selvmodsigelser. Hvor børn og unge overtager voksenfunktionerne i familien, både de praktiske som omsorgsmæssige, med store konsekvenser for dem selv. Konsekvenser der kan forsætte helt ind i voksenlivet.

I København er problemet endda eskaleret. I modsætning til i resten af landet, hvor der bliver færre unge, er gruppen af børn og unge under 25 år voksende i København. De nye beregninger på Sundhedsstyrelsens tal, som evalueringen præsenterer, viser videre, at der i København er ca. 15.000 børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer. Omkring halvdelen af disse børn og unge udvikler psykiske og eller sociale problemer, og ca. 10 % får videre en psykiatrisk diagnose.

Kun en lille del af disse børn og deres forældre er omfattet af tilbud og foranstaltninger fra kommunernes børnefamilieafdelinger. Projektet De Drikker Derhjemme samarbejder derfor målrettet med Børnefamiliecenter København, om at nå ud til disse børn og unge. De Drikker Derhjemme støtter, med deres ekspertviden, medarbejderne i deres arbejde, helt ned til enkeltsager hvis det er nødvendigt. Henvendelserne fra Børnefamiliecentrene har også været støt stigende gennem projektets levetid. Derimod har projektet haft svært ved at komme igennem til de københavnske skoler og institutioner.

Projekt har siden 2007 arbejdet med børn og unge fra alkoholramte familier, og projektet har via anonyme rådgivningsforløb, informationskampagner og et omfattende samarbejde med Børnefamiliecenter København, hjulpet mange børn og unge. De har ikke mindst bidraget til at dagsordensætte et tabubelagt emne, som mange af os har kendskab til fra enten vores arbejds- eller privatliv.

På baggrund af erfaringerne med arbejdet i rådgivningen har de to alkoholkonsulenter Ann Provis og Elisabeth Hartmann løbende udviklet deres praksis. Et vigtigt fokus har været at sikre en helhedsorienteret indsats omkring barnet og den unge. Bl.a. er der lagt stigende vægt på inddragelsen af forældre/pårørende i forbindelse med rådgivningsforløbene. Erfaringer fra rådgivningens praksis har vist at inddragelsen medvirker til at styrke eller skabe nye forståelser hos både den voksne og barnet. Desuden kan inddragelsen bidrage til at skabe gode relationer, nedsætte den drikkende forælders alkoholforbrug og motivere forældre til at gå i alkoholbehandling.

Læs evalueringen her

 

Anbragte børn i fremtidens København - Institutionsredegørelsen

Noget af det mest voldsomme en kommune kan gøre, er at fjerne et barn fra sine biologiske forældre. Ikke desto mindre var 1.500 københavnerbørn og unge i 2010 anbragt uden for hjemmet i kortere eller længere tid. Tallet indeholder også en mindre gruppe 18-22-årige anbragt i såkaldte efterværn.



1.500 svarer til 1,7 procent af børn og unge i København. 

Det er kommunens opgave, at anbragte børn får en så tryg og normal hverdag som muligt, og her har kommunen flere muligheder.

Forskning viser, at det kan være en god løsning for et barn at komme i pleje hos en del af familien eller i en anden familie, og derfor har Socialforvaltningen i København de seneste år arbejdet målrettet mod mere brug af familie- og netværkspleje. Det gælder især, når det handler om små børn, som ikke har et udtalt behandlingsbehov.

 

Evaluering af Sikkerhedsplaner

Hvordan forbedrer vi indsatsen i forhold til de særligt udsatte børnefamilier? Hvordan skaber vi et konstruktivt samarbejde med en familie, når der er stor bekymring for børnenes sikkerhed og trivsel i hjemmet? Er der andre brugbare løsninger end at anbringe børnene? Disse spørgsmål har gennem flere år optaget medarbejdere og ledere i Københavns Kommunes Socialforvaltning.

Forskningen har vist, at anbragte børn ofte er dårligere stillet i deres voksenliv end andre børn, hvilket gør det relevant at undersøge, om der findes alternativer, som er bedre for barnet. Det er vigtigt at slå fast, at en anbringelse uden for hjemmet stadig vil være den eneste eller den bedste løsning for mange udsatte børn. Sikkerhedsplaner er ikke løsningen i alle familier. Men for nogle af de anbringelsestruede børn kan der findes alternative indsatser, som kan skabe en tryg og sikker ramme omkring børnenes opvækst og hverdag i hjemmet. En sikkerhedsplan er et bud på en sådan indsats. Samtidig viser erfaringerne i denne undersøgelse, at en sikkerhedsplansproces kan være med til at motivere forældrene til en anbringelse, og kan medvirke til et bedre anbringelsesforløb for barnet.

 

"Når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet" er en evaluering af Københavns Kommunes brug af den forebyggende foranstaltning ”Sikkerhedsplaner” i Socialforvaltningens arbejde med udsatte børn og familier. Læs evalueringen her.