Hvem kan søge?

Alle, der bor i eller ejer en lejlighed i en karré i Københavns Kommune, kan søge om byfornyelsesstøtte til forbedring af gården.

Dog skal ansøgningen omfatte flere matrikler, og det må ikke hovedsageligt være nybyggeri eller støttet byggeri. Endelig skal der være bred opbakning til den fælles gårdhave. Hvis I vil ansøge, skal I sende os en mail (gerne med telefonnummer), og så hjælper vi jer med at afklare, om I opfylder kriterierne. De vigtigste kriterier er, at jeres gårdhave:

  • ikke har tilstrækkelige opholds og aktivitetsmuligheder
  • ikke er tidssvarende
  • ikke er tilstrækkelig grøn

Dertil kommer, at kommunen prioriterer de gårde, der ligger i udsatte byområder og områder, hvor der er områdefornyelser.

Borgerrepræsentationen har afsat penge til, at der kan laves ca. 10 fælles gårdhaver om året, så der kan være lang venteliste.

Hvordan søger man?

Hvis I ønsker en gårdhave, skal I skrive en mail til gaardhaver@tmf.kk.dk, så kan vi hjælpe jer igennem processen.

Det kan være en god idé at undersøge, om naboejendommene også er interesserede i en fælles gårdhave, inden I sender ansøgningen af sted.

Efter vi har modtaget jeres ansøgning vurderer vi, om jeres gårdhave lever op til kriterierne for renovering. Er jeres gård berettiget til en bevilling til en fælles gårdhave, sættes gården på ventelisten. Som hovedregel er det de karréer med de dårligste gårdforhold, der igangsættes først.

Vigtig viden før du søger

Københavns Gårdhaver tillader ikke privat parkering i gårdhaverne, og parkeringspladser nedlægges derfor, når gårdhaveprojekterne anlægges. Der arbejdes ud fra princippet om, at gårdrummene skal friholdes for motortrafik, da bilkørsel, ophold og leg betragtes som uforeneligt. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra dette princip, for eksempel hvis et erhverv har dokumenterede særlige behov for henholdsvis parkering og/ eller varetilkørsel.

Ved fjernelse af parkeringspladser/ garager ydes i nogle tilfælde erstatning for tabet. Der gives ikke erstatning, hvis der ikke er givet tilladelse til parkeringspladser. Heller ikke hvis det af byggetilladelsen fremgår, at parkeringspladserne nedlægges, i tilfælde af at kommunen stiller krav om det.

Optagelse på venteliste

Efter kommunen har vurderet, om I er berettiget til en bevilling til en fælles gårdhave, skal der gennemføres en underskriftsindsamling blandt de berørte beboere, ejere og erhvervsdrivende.

Underskriftindsamlingen er en forudsætning for, at vi kan sætte jeres gårdhave på ventelisten. Er 2/3 for en fælles gårdhave, optages karréen på venteliste og i den forbindelse skal vi have kontaktoplysninger til karréens ejere, foreningers bestyrelser og andre relevante kontaktpersoner.

Derudover skal ja-ejendommene udgøre mindst halvdelen af bruttoetagearealet. Ja-ejendomme er ejendomme, hvor mindst halvdelen af de afgivne stemmer er for en fælles gårdhave.

Fra venteliste til dialogfasen

Vælges jeres karré ud fra ventelisten til dialogfasen, vil det første skridt være, at kommunen indkalder ejere og beboere til et opstartsmøde, hvor vi skal tale om processen for gårdhaven, jeres ønsker og behov. Derefter afholder kommunen en idé og prioriteringsworkshop, hvor vi i fællesskab afklarer, hvad I ønsker og hvad der kan lade sig gøre i praksis.

Når rammerne er fastlagt, vil en landskabsarkitekt udarbejde et skitseforslag. Herefter afholdes 2 til 3 møder, hvor skitsen drøftes og forbedres.

De økonomiske muligheder er selvfølgelig vigtige, og jeres ønsker skal prioriteres efter det muliges kunst. Andre forhold der kan have indflydelse er for eksempel sol- og skyggeforhold, bevaringsværdige planter og træer, håndtering af regnvand i gården samt forskelle i terrænet og cykelparkering. Der tages også hensyn til for eksempel brandvæsenets krav til adgang og placeringen af eksisterende el- og fjernvarmeledninger.

De beboere, der ikke har deltaget i mødet, bliver informeret via opslag i ejendommens opgange og gennem mail- og telefonkontakt med foreningernes bestyrelser og kontaktpersoner.

Det tager normalt 4 - 6 måneder at gennemføre dialogen om, hvordan gårdhaven skal udformes.

Den politiske behandling

Når skitseforslaget er færdigt sendes det til politisk behandling. Først behandles det af kommunens Teknik- og Miljøudvalg. Hvis de kan støtte forslaget, sendes det i 8 ugers offentlig høring og samtidig gennemføres en digital afstemning blandt alle berørte i karréen.

Er resultatet af den digitale afstemning, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for den foreslåede fælles gårdhave, indstilles gårdhaven til endelig beslutning ved 2. behandling i Teknik- og Miljøudvalget.

Sagen videresendes herefter til behandling i Økonomiudvalget og herefter til endelig kommunal beslutning i Borgerrepræsentationen.

Op til 6 uger efter Borgerrepræsentationens beslutning kan der ankes til byfornyelsesnævnet.

Det tager normalt 6 måneder at gennemføre den politiske beslutningsproces.

Anlægsfasen

Når vi har et godkendt forslag til, hvordan jeres nye fælles gårdhave skal se ud, er næste trin i processen, at den tekniske rådgiver/landskabsarkitekt projekterer gårdhaven og udarbejder en detaljeret beskrivelse af det anlægsarbejde, der skal udføres.

I den forbindelse skal I som ejere og beboere også være aktive. Det drejer sig for eksempel om valget af materialer, farver og planter. Efter projekteringen er færdig, fastlægges en tidsplan for anlægsarbejdet, og projektet udbydes i licitation. Når licitationen er gennemført, kan det i visse tilfælde være nødvendigt at udelade enkelte dele af projektet for at holde udgifterne inden for den tilskudsramme, der er fastsat i loven.

Selve anlægsarbejdet bliver udført af et privat entreprenørfirma, mens rådgiveren fører tilsyn med arbejdet, så vi sikrer, at den nye gårdhave får den rigtige kvalitet, og at arbejdet udføres inden for den fastsatte tid.

En fælles gårdhave medfører som regel, at gamle plankeværker og skure nedrives. Derefter vil der blive opført nye skure, pergolaer, legeredskaber og andet inventar, der kan bidrage til gårdens miljø.

Til sidst vil der blive plantet bede, buske og træer og anlagt græs. Der vil desuden blive opsat ny belysning, så det også bliver hyggeligt og trygt at opholde sig i gårdhaven efter mørkets frembrud.

I skal være opmærksomme på, at gården ikke kan benyttes i selve anlægsperioden. Dette varer typisk mellem 3 og 6 måneder alt efter gårdhavens størrelse.

Den færdige gårdhave

Når jeres nye gårdhave er færdig og klar til brug, skal der stiftes et gårdlaug, som karréens ejere er forpligtet til at være medlem af. Gårdlauget skal stå for den fremtidige vedligeholdelse af gården.

Vi hjælper jer gerne med at stifte lauget, udarbejde en driftsvejledning og sørge for, at I på den stiftende generalforsamling får vedtaget budget og vedtægter for gårdlauget.

Proces/tidsplan

Hvem skal betale?

Det er Københavns Kommune og Staten, der betaler samtlige omkostninger til etablering af den fælles gårdhave.
Samtlige omkostninger dækker følgende udgifter:

  • udarbejdelse af forslag til en fælles gårdhave (byfornyelsesbeslutningen)
  • projekteringen af gårdhaven
  • tilsyn med anlægsarbejdet
  • evt. rydning af garager og mindre baghuse
  • fjernelse af skure, hegn og gamle belægninger
  • reparationer, som følger af rydningen
  • anlæg af projektet

Udgifterne til den fælles gårdhave skal holdes inden for bestemte rammer, som er fastsat i ”Lov om byfornyelse og udvikling af byer”

Tilskuddet til belægning, beplantning og inventar (rammebeløbet) beregnes ud fra antallet af boliger og størrelsen af gårdarealet. Herudover kan man få dækket udgifter til udbedring af de tilgrænsende bygningsdele (for eksempel reparation af køkkentrappetrin eller sokler) samt udgifter til bortkørsel af gamle nedrevne skure, belægninger og forurenet jord.

Som ejere og beboere skal I stå for udgifterne til den fremtidige ren- og vedligeholdelse af gårdhaven og dens inventar.

Hvad siger loven?

For at jeres baggård kan blive til en af Københavns Gårdhaver, skal Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejde et såkaldt byfornyelsesforslag.

Det udarbejder vi på baggrund af "Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer", I lovens kapitel 6 står der blandt andet at:
"Kommunalbestyrelsen kan for flere ejendomme træffe beslutning om tilvejebringelse af fælles friarealer og fælleslokaler i friarealet, herunder for ejendomme, der ikke indeholder beboelse når det er nødvendigt for at tilvejebringe tilfredsstillende opholdsarealer samt sikring af vedligeholdelse og drift af sådanne arealer.
Beslutningen efter 1. pkt. kan omfatte nedrivning af bebyggelse."

Det er Teknik- og Miljøudvalget, der træffer den endelige beslutning om hvilke gårdhaver, der skal anlægges, og først herefter kan selve anlægsprocessen gå i gang.

Her kan du læse hele lovteksten

Der er desuden også nogle miljøkrav til selve anlægningen. Her kan du læse Miljø i byggeri- og anlægsprojekter 2016, som trådte i kraft den 12. februar 2016.

Hvordan klager man?

Hvis I ikke er enige i det forslag Borgerrepræsentationen har vedtaget for jeres fælles gårdhave, kan I indbringe sagen for:
Byfornyelsesnævnet for Region Hovedstaden, Åbenrå 34, 1124 København K. Det skal ske skriftligt inden 6 uger fra, at I har modtaget meddelelsen om vedtagelsen af forslaget.

For at sagen kan behandles af Byfornyelsesnævnet, er det et krav, at én ejer eller mindst 1/4 af de lejere i en ejendom, der berøres af afgørelsen, står bag klagen.

Byfornyelsesnævnet kan dog kun behandle klager, der handler om forståelsen af loven eller forståelsen af bestemmelser, som er fastsat ud fra loven.

Klagen kan også blive behandlet, hvis Byfornyelsesnævnet vurderer, at beslutningen om at etablere en gårdhave har almindelig interesse eller betydelige følger for den, der klager.