Prisindhentning på specialstrikkede kompressionshjælpemidler i fladstrik

Offentliggjort:
07.08.2017, Kl
Ansøgningsfrist:
01.09.2017, Kl
Københavns Kommune, Hjælpemiddelcentret, gennemfører hermed en prisindhentning på specialstrikkede kompressionshjælpemidler i fladstrik.

Formålet er at danne et grundlag for kommunens bevilling af tilskud til specialstrikkede kompressionshjælpemidler i fladstrik i henhold til Servicelovens § 112, stk. 3, sidste punkt, samt sikre borgerne muligheden for at indkøbe hjælpemidlerne til en pris, der ligger inden for den tildelte støtte.

Pristilbuddet fra den leverandør, der har afgivet tilbuddet med den samlet set laveste pris, vil blive brugt som beregningsgrundlag for bevillingen af støtte til specialstrikkede kompressionshjælpemidler i fladstrik i en 2-årig periode. Ved indlevering af pristilbud forpligter leverandøren sig til at sælge hjælpemidlet til kommunens borgere til den pris og under de vilkår, som leverandøren har fastsat i sit tilbud.

I medfør af reglerne i fritvalgsordningen i Servicelovens § 112, er tilbudsgiveren, der har afgivet pristilbuddet med den samlet set laveste pris, ikke garanteret nogen minimumsomsætning i medfør af aftalen.

For at få prisindhentningsmaterialet og deltage i prisindhentningen skal du tilkendegive din interesse i en e-mail til HMC@suf.kk.dk. Mailen skal bære emnetitlen ”Prisindhentning på specialstrikkede kompressionshjælpemidler i fladstrik – interesse” og indeholde firmanavn, kontaktperson, samt kontaktdetaljer.

Prisindhentningen vil løbe fra den 7. august 2017 til den 1. september 2016 klokken 12:00.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.