Pædagogmedhjælpere på 15 timer om ugen som tilkaldevikarer til dag-/aften- eller nattevagter til Botilbuddet CAS 3

Vil du være en del af et engageret team?
Så send en ansøgning til CAS 3, Center for Autisme og Specialpædagogik, som søger flere nye engageret og kompetente kollegaer, der sammen med os vil bidrage til de mange spændende og udfordrende opgaver, som vi samarbejder om i hverdagen.

Vi søger snarest nye kollegaer til vores afdelinger i stuen, 1,2 og 3.sal.

Vi arbejder i skiftende dag, aften og nattevagter, og arbejder hver anden weekend, planlagt i et 4-ugers rul. Derudover vil det også være muligt at afløse nattevagter i kortere perioder.

Vi søger pædagogmedhjælpere, der

  • Har mod på at arbejde med målgruppen, samt med at arbejde på døgninstitution
  • Derudover kan du arbejde i et miljø, der er psykisk belastende, og hvor beboerne til tider kan være udadrettede i deres adfærd
  • Du har sans for at arbejde struktureret, har de basale it-kundskaber på plads og har erfaring med skriftlig dokumentationspraksis
  • Du holder dig ikke tilbage fra fysiske aktiviteter, er fleksibel, har gode samarbejdsevner og sætter pris på at arbejde tvær- og flerfagligt.

Om CAS 3
CAS 3 er hjem for 31 borgere med varigt og nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau. CAS 3 er en del af centerfællesskabet, Center for Autisme og Specialpædagogik, og består af fem afdelinger fordelt på fire etager. Botilbuddet har ca. 60 ansatte, som er fordelt i syv teams, og ledelsen består af en botilbudsleder og to afdelingsledere.

På CAS 3 arbejder vi blandt andet med

  • en fastlagt overordnet pædagogisk ramme
  • differentieret tilgang til den enkelte beboer
  • metodebeskrivelser og baggrundsbeskrivelser for den enkelte beboer
  • ansvarstagende teamorganisering.

En stor del af det daglige arbejde består i, gennem forudsigelighed og struktur, at sikre tryghed og stabilitet i borgerens hverdag. Vi fører dagligt dokumentation inden for alle områder, som er relevante for den enkelte borgers sundhedsfaglige, socialfaglige samt almene udviklingsområder.

Du kan læse mere om CAS og Center for Autisme og Specialpædagogik på www.centercas.kk.dk.

CAS 3 tilbyder dig

  • mulighed for at søge råd, vejledning og samarbejde hos centrets sundheds- og socialfaglige konsulenter
  • en arbejdsplads, hvor du har medindflydelse og får ansvar
  • medarbejderudvikling
  • røgfri arbejdstid
  • løn efter gældende overenskomst og principperne for ny løn.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Pia Marlene Önen på 2029 1456 eller Anne Marie Ravn på 5162 5370 mellem kl. 9-15.

Marker tydeligt i overskrift på ansøgning, med titel: Pædagogmedhjælper, tilkaldevikarer dag/aften eller tilkaldevikarer nat.

Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 5. juni 2017.
Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart derefter.

Vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.