To pædagoger til Jacob Michaelsens Minde

Vi søger to nye kollegaer med pædagogisk erfaring – og gerne fra ungdomspsykiatriske tilbud/indsatser. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med og/eller kendskab til kognitiv terapi. 

Om os

Specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde (JMM) er en del af Center for Socialpædagogik og Psykiatri under Borgercenter for Børn og Unge. JMM består af tre boafdelinger og har intern skole. JMM placerer sig fagligt tæt på grænsen mellem ungdomspsykiatrik og Socialforvaltningens specialpædagogiske indsatser. Socialforvaltningens vision med institutionen er at tilbyde et højt specialiseret tilbud til målgruppen – en institution, der er i stand til at tilpasse den behandlingsmæssige indsats til den enkelte unges vanskeligheder og situation.

JMM er normeret til 21 døgnpladser og målgruppen retter sig mod unge mellem 13 og 18 (23) år med omfattende og komplekse psykosociale og psykiatriske vanskeligheder. Vi er en døgninstitution i rivende udvikling på mange fronter, herunder også den behandlingsmæssige opgaveløsning. Derudover prioriterer vi motion og bevægelse højt og er i gang med at udvikle tilbud om dyrehold, bl.a. heste og kaniner.

Om stillingen

Vi lægger vægt på, at

  • Du er uddannet pædagog
  • Du evner at have et professionelt tæt arbejdsfællesskab med de tværfaglige samarbejdspartnere, internt såvel som eksternt
  • Du er optaget af at holde den faglige og metodiske udvikling i gang
  • Du har interesse for – og gerne erfaring med – metoder, der knytter sig til en kognitiv miljøterapeutisk tilgang
  • Du har gode samarbejds- og formidlingsevner (både i skrift og tale)
  • Du har mod på motion og bevægelse med målgruppen
  • Du har kørekort.

Vi tilbyder

  • Et fagligt stærkt arbejdsfællesskab i et til tider travlt hus
  • Mange forskellige arbejdsopgaver i løbet af en arbejdsdag
  • Gode muligheder for at præge tilgangen til arbejdet
  • Et specialfagligt område i konstant udvikling
  • Supervision
  • En uhøjtidelig omgangstone og masser af humor.

Vi forventer ligeledes at du har erfaring med skriftlig dokumentation. Som medarbejder indgår du i et vagtskema med dag, aften og weekendvagter med en gennemsnitligt ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst og principper om Ny Løn.

Stillingen er på 37 timer med ansættelse den 1. August 2017 eller snarest derefter.

Center for Socialpædagogik og Psykiatri anvender børne- og straffeattest som led i rekrutteringen.

Yderligere oplysninger
Afdelingsleder Rikke Charlotte Hansen på 5168 0638. Få et overblik over Center for Socialpædagogik og Psykiatri på www.csp.kk.dk

Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 19. juni 2017
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 26 og 27. juni 2017.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.