Pædagog til Fritidsinstitutionen ved Nørrebro Park Skole

Pædagog søges til Fritidsinstitutionen ved Nørrebro Park skole. Stillingen er på 25 timer om ugen   
 
Du skal have lyst til at arbejde med børn fra 6 til 10 år i både skole og fritidshjemmet. Den nye fritidsinstitution startede op som fælles institution den 1. august 2016 og er fordelt på to matrikler på Skodsborggade og Jagtvej.  
 
Vi søger en fagligt dygtig pædagog, som har lyst til at være en del af en ny institution og være i tæt samarbejde med skolen (fælles børn – fælles ansvar).  
Fritidsinstitutionen er normeret til 320 børn og er med i klynge NBD på Nørrebro, som er en klynge under Børne- og Ungdomsforvaltningen.  
 
Fritidsinstitutionen arbejder med funktionsopdelt struktur, hvor børnene vælger sig ind på de værksteder, som de føler sig nysgerrige på. Vi arbejder med anerkendende pædagogik og inklusionstanken i vores pædagogiske praksis.  
 
Du kommer til at have ansvar for en børnegruppe, sammen med en pædagogmedhjælper, som du vil følge fra 0 til 3 klasse  
 
Vi søger en person, som:  
  • er tydelig og kan sætte egne grænser  
  • er ansvarsbevidst  
  • har gode samarbejdsevner  
  • har overblik  
  • kan noget med rollespil/træværksted./medieværksted  
  • har evner til at udvikle forskellige værksteder  
  • er fagligt velfunderet  
  • kan arbejde selvstændigt  
  • har erfaringer med skriftligt arbejde  
  • er vant til det gode forældresamarbejde  
  • kan navigere i kaos og bevare roen  
  • har lyst til udfordringer i hverdagen  
  • er stabil i fremmøde.  
Vi tilbyder
  • et sted der hele tiden er i bevægelse fagligt  
  • chancen for at være med til at opbygge en ny institution  
  • fokus på trivsel og arbejdsglæde  
  • fokus på høj faglighed  
  • fokus på det gode forældresamarbejde  
  • medvirken til at udarbejde team-samarbejde mellem lærere og pædagoger  
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte David Strømgren på 3366 3434.
 
Opstart ønskes så hurtigt som muligt.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 18. august 2017

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.