Farvel til P-billetten

Parkeringsautomaterne i København er blevet ombygget i løbet af vinteren. Det er derfor slut med fysiske parkeringsbilletter.

Se videoguiden, der trin for trin viser, hvordan du betaler for parkering på de nye digitale betalingsautomater.

Se på kortet, hvor du finder betalingsautomaterne

Hvis du hellere vil betale via din smartphone, er det også en mulighed. 
Læs mere om mobilbetaling 

Beboer- og erhvervslicenser køber du fortsat digitalt via Parkeringsbutikken. Du skal ikke have en fysisk licens i forruden mere, da vi er gået over til digitale licenser.  

Bilens miljøbelastning afgør prisen

Fra 2017 afhænger prisen på din beboerlicens af dit køretøj. Din licens bliver billigere, hvis du har en bil, som forurener lidt.

Parkeringsforhold

Du kan parkere i hele København, men en del af byen er betalingsområde. Betalingsområdet er inddelt i betalingszoner med hver sin pris. Nogle trafikanter er fritaget for at betale for parkering. Det gælder fx for delebiler og bilister med gyldigt handicapkort.

Læs mere om parkeringsforhold.  

Betaling og priser for parkering

Beboere og erhvervsdrivende i København kan købe forskellige typer af licenser alt efter behov. Det er også muligt at købe periodekort, hvis man kun har behov for at parkere i byen i en begrænset periode. I vores digitale parkeringsbutik kan du finde mere information og købe det parkeringsprodukt, der passer til dig.
Gå til Parkeringsbutikken 

Hvis du har brug for licens til firmabil eller en lånt bil, gælder særlige dokumentationskrav.
Læs mere under erklæringer

Bilister, der ikke har licens, kan betale for parkering i en automat eller benytte en af de mobilapplikationer, som forskellige udbydere tilbyder.
Læs mere om parkerings og mobilbetaling

Parkeringsafgifter og klager

Hvis du har fået en parkeringsafgift (p-bøde), kan du finde oplysninger om baggrunden og se parkeringsvagtens fotos i vores webshop Parkeringsbutikken. Ved at logge ind med NemID har du mulighed for enten at betale p-afgiften med det samme eller indsende en klage, hvis du er uenig.
Gå til parkeringsbutikken 

Licenszoner

Er du beboer eller erhvervsdrivende inden for betalingsområdet, har du mulighed for at søge om en parkeringslicens gennem Parkeringsbutikken.

Hvis du vil se inddelingen af licenszoner i byen, kan du orientere dig her. 

Opbevaring af registreringsnumre

Når du betaler for parkering i en betalingsautomat, bliver du bedt om at indtaste dit registreringsnummer. Ved at gøre det accepterer du samtidig, at Københavns Kommune opbevarer oplysningerne som dokumentation for din betaling.

Læs mere om opbevaring af registreringsnumre.

Hvis du ikke ønsker, at kommunen skal opbevare disse oplysninger, kan du i stedet købe en skrabebillet i parkeringsbutikken.

Love og regler

De regler, der gælder for parkering i København, er fastlagt i Færdselsloven og en række bekendtgørelser.
Læs mere om love og regler