Kan jeg selv vælge mit hjælpemiddel?

Du har to muligheder, når du får bevilget et teknisk hjælpemiddel efter §113 i serviceloven:

  1. Du kan modtage dit hjælpemiddel fra Københavns Kommunes Hjælpemiddelcenter. 
  2. Eller du kan benytte din ret til frit valg af leverandør.

Du har dog ikke frit valg, hvis Hjælpemiddelcentret kan levere et brugt hjælpemiddel, som er identisk med det produkt, du ønsker. 

Hvis du benytter frit valg, skal du være opmærksom på følgende for at få udbetalt tilskuddet: 

  • Du må ikke anskaffe hjælpemidlet, før du har fået en bevilling
  • Du skal selv betale forskellen, hvis hjælpemidlet er dyrere end hos kommunens aftaleleverandør. 
  • Det er dit ansvar, at hjælpemidlet lever op til kravene i din bevilling
  • Hvis der er fejl og mangler, er det dit ansvar at reklamere efter reglerne i købeloven.
  • Der kan gå længere tid, før du modtager dit hjælpemiddel. 

Læs mere om frit valg i pjecen "Værd at vide om frit valg af tekniske hjælpemidler".

Hvad gør jeg hvis mit hjælpemiddel går i stykker?

Hvis dit bevilgede hjælpemiddel går i stykker og skal repareres, skal du kontakte Hjælpemiddelcentrets serviceafdeling.

Telefon: 70 80 82 14.

Telefontider: 

Mandag-torsdag mellem kl. 8:00 - 11:00 og mellem kl. 13:00 - 15:00
Fredag mellem kl. 8:00-13:00

Aflevering af hjælpemidler

Bestil en afhentning af hjælpemidler

Du bestiller en afhentning af dit hjælpemiddel ved at ringe til Hjælpemiddelcentret.
Som udgangspunkt kan det tidligst blive afhentet to dage efter, du har ringet.

Hjælpemidler afhentes  i tidsrummet mellem kl. 8.00-16.00.

Telefon 70 80 82 14 (tast 1)

Telefontider:
Mandag-torsdag mellem kl. 8:00 - 11:00 og mellem kl. 13:00 - 15:00
Fredag mellem kl. 8:00-13:00

Aflever selv hjælpemidlet

Du har mulighed for selv at aflevere dit hjælpemiddel i Hjælpemiddelcentrets reception på hverdage mellem kl. 9.00-11.00.

Hjælpemiddelcentret, Hans Knudsens Plads 3, 2100 København Ø.