Økonoma, ernæringsassistent eller kok til Aktivitetscenter Brønshøj / Restaurant Stævnemødet

Din nye arbejdsplads, Aktivitetscenter Brønshøj / Restaurant Stævnemødet, er et selvstændigt aktivitetscenter og en offentligt drevet restaurant.

Aktivitetscenteret er for hjemmeboende borgere over 65 år. Centret og restauranten er beliggende i et naturskønt område, tæt på offentlige transportmidler, og de er den ene del af tre spændende organisationer med fælles centerledelse.
Restauranten henvender sig til lokalområdets ældre samt beboere og medarbejdere i Bystævneparkens plejecentre.

Restauranten laver dagligt mad til aktivitetscenterets brugere, og derudover serverer restauranten dagligt en dagens ret samt a la carte-retter til gæster i restauranten.
Restauranten har meget familievenlige åbningstider: Mandag-fredag til kl. 17.00 og søndag til kl. 16.30.
Der kan dog i løbet af året være enkelte aftenarrangementer. Der er søndagsvagt hver 3. søndag.

Arbejdsopgaverne er bl.a.:

  • Fremstilling af dagens ret og a la carte retter
  • Fremstilling af smørrebrød og sandwich
  • Fremstilling af hjemmelavet pålæg
  • Bagning
  • Øvrige køkkenopgaver

Vi forventer, at du:

  • er kundeminded og har smil på læben, også når det går stærkt
  • kan arbejde i et åbent køkken med direkte kontakt til kunderne
  • kan arbejde selvstændigt i tilrettelæggelsen, men du også er god til at samarbejde på tværs af vores tre organisationer
  • har bred erfaring med både det kolde og det varme køkken
  • er indstillet på at arbejde i overensstemmelse med Københavns Kommunes mad- og måltidspolitik ”Appetit på Livet”
  • har kommunikative evner, der gør, at du kan lære fra dig og inspirere dine to øvrige kolleger
  • er fleksibel og omstillingsparat

Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. juli 2017 eller efter aftale.
Ugentligt timetal 30 timer med vagt hver 3. søndag i dagtimerne.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte kulinarisk leder og kok Stig Olesen på 3827 4161.

Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 14. juni 2017

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.