Er der nok boliger til de unge og studerende, der ønsker at bo i København?

Knapt halvdelen af byens boliger er 1- og 2-værelsesboliger, så boligmassen er faktisk meget egnet til unge og studerende. Men det kan i perioder være svært at finde den rette bolig – særligt efter sommerferien, hvor mange nyoptagne studerende flytter til byen.

Som boligsøgende må du dog væbne dig med tålmodighed og kreativitet for at finde din bolig. Du må nok acceptere, at det kan tage lidt længere tid, være lidt mere besværligt og koste lidt flere penge at finde en god studiebolig, end hvis du søger andre steder i landet.

Hvordan sikrer Københavns Kommune, at ingen studerende er boligløse?

Københavns Kommune har en akutpolitik for unge med akutte boligbehov i forbindelse med studiestart. Kommunen hjælper derfor boligløse, nyoptagne studerende, eller studerende med en meget ringe boligsituation til at få en studiebolig ved at de i en afgrænset periode får en særlig prioritering på ventelisterne.

For at få tildelt en ungdomsbolig skal man være skrevet op på www.ciu.dk og www.kollegierneskontor.dk. 

På listen prioriteres nyoptagne studerende med mere end 1 times transporttid mellem bopæl og uddannelsessted samt studerende, der har et særligt akut boligbehov på grund af sociale eller økonomiske forhold eller særlig trange boligforhold. 

Prioriteringssystemet er blevet til i et samarbejde mellem CIU (Centralindstillingsudvalget) og KKIK (Kollegiernes Kontor I København) og Københavns Kommune.

Hvor mange ungdoms- og kollegieboliger er der i København og hvor hurtigt bliver der bygget nye?

Der er ca. 10.500 ungdoms- og kollegieboliger i København, og kommunen har det seneste år afsat midler til opførelse af knapt 1.500 almene ungdomsboliger, som vil blive opført inden for de kommende år. Det forventes at der vil blive opført ca. 1.000 private ungdomsboliger inden for de kommende 2-4 år.

Hvem bygger ungdoms- og kollegieboliger?

Nye ungdoms- og kollegieboliger må ikke opføres af kommunen, fordi det ikke er en målgruppe efter lovgivningen om social service. Nye ungdoms- og kollegieboliger bliver derfor opført af private bygherrer eller fonde og almene boligorganisationer.

I København bliver nye ungdomsboliger primært realiseret ved i privat regi og ved at almene boligorganisationer bygger eller ved at almene familieboliger ommærkes til ungdomsboliger.

Indenfor de senere år er der kommet nye kollegie- og ungdomsboliger til København. De nye kollegier er bl.a. Tietgenkollegiet, Signalhuset og Bikuben kollegiet samt Bispebjerg kollegierne og IT kollegiet. Blandt de nyeste er Collegium Juris på Nørrebro og Mønten på Amager. Med beslutning om at give støtte til almene ungdomsboliger og kommunens arbejde med at understøtte privat byggeri, forventes der er at komme endnu mere gang i byggerierne i de kommende år.

Hvordan bor de unge og studerende i dag – i ungdomsboliger eller almindelige boliger?

Unge københavnere bor overvejende for sig selv eller sammen med andre unge, og altovervejende i almindelige boliger. Det skyldes, at København har mange små private udlejningsboliger eller andelsboliger, som er egnede til en eller to samboende unge.

En opgørelse fra 2011 viste, at der i omkring en femtedel af alle boliger i København udelukkende bor beboere under 30 år. Godt halvdelen af disse boliger er 2-værelseslejligheder, mens 13 procent er egentlige ungdomsboliger.

Af de 18 til 29-årige, som ikke bor hjemme hos deres forældre eller i boliger med andre over 29 år, er den altovervejende tendens at bo på det almindelige boligmarked. I København bor omkring hver tiende mellem 18-29 år i kollegie-/ungdomsboliger, mens ni ud af ti bor i almindelige boliger. På landsplan bor en endnu højere andel af unge i almindelige boliger.

Mange af de nye boliger bygget i dette årtusinde er store og egner sig ikke til unge og studerende med et lille boligbehov. Vil der også blive bygget mindre boliger i fremtiden?

Gennemsnitsstørrelsen på boliger opført efter år 2000 er ganske rigtigt noget højere end gennemsnitsstørrelsen i hele Københavns boligmasse. Det har været kommunens mål igennem mange år at få løftet den gennemsnitlige boligstørrelse, da mange fraflytter København fordi, det er svært at finde egnede familieboliger.

For at sikre, at nye boliger ikke udelukkende bliver store familieboliger, kræver kommunen i nye lokalplaner i de nye byområder, at der også opføres mindst 20 procent boliger med en størrelse mellem 50 og 70 m2. Det vil give mulighed for studerende og unge par at finde en nybygget bolig i København med en egnet størrelse.

Hvad er behovet for nye ungdomsboliger set ud fra antallet af kommende unge københavnere?

Løsningen er ikke at få bygget ungdomsboliger i et 1:1-forhold som tilflytningen af unge. Det skyldes blandt andet, at størstedelen af unge ønsker at bo på det almindelige boligmarked, at unge ofte bor sammen, at en del af de unge stadigvæk vil være hjemmeboende samt, at der fortsat er mange små boliger i København. Disse kan fx via omdannelser anvendes til ungdomsboligformål.

Så når Københavns Kommune forventer ca. 28.000 nye indbyggere mellem 18-29 år frem mod 2025, er der brug for ca. 6.000 nye ungdomsboliger for at styrke dækningsgraden. Med 6.000 nye ungdomsboliger øges andelen af ungdomsboliger i København i forhold til antallet af unge.

Hvad er kommunens politik for at unge skal kunne bo i København?

Politikerne i Københavns Kommune har i 2012 vedtaget en strategi for at sikre boliger til unge og studerende i byen:

Boligstrategi for unge og studerende i København

Helt overordnet er kommunens løsning, at:

der skal etableres flere nye kollegier og ungdomsboliger til unge (særligt unge mellem 18-24 år), der særligt efterspørger disse boliger  den eksisterende boligmasse skal udnyttes bedre, så unge (særligt mellem 25-29 år) fortsat har mulighed for at etablere sig på det almindelige boligmarked  der skal bygges nye små boliger i de nye byområder, så det også bliver muligt at flytte dertil, selvom man ikke har familie eller efterspørger en stor bolig  det skal det være attraktivt at bo i alle kollegier i hele byen, så ingen kollegier eller ungdomsboliger har tomgang eller for hurtig udskiftning af beboerne  der skal fortsat være en særlig politik for den hektiske periode efter sommerferien hvert år, hvor tilflytningen af unge gør, at boligudbuddet til unge ’propper til’.