Forskellen på Digital Post og e-Boks

Digital Post og e-Boks er ikke det samme. Din virksomhed er ikke automatisk meldt til Digital Post, fordi den måske har en e-Boks. Men fra e-Boks kan du også se posten fra virksomhedens digitale postkasse, så snart den er tilmeldt denne. Har virksomheden både Digital Post og e-Boks, får du samme post i begge postkasser. Du behøver altså kun se virksomhedens post ét sted.

I e-Boks kan virksomheden få post fra andre private virksomheder, fx banken. Med Digital Post kan virksomheden få post fra alle offentlige myndigheder, fx kommunen. Og du kan både skrive nye breve til myndighederne eller svar på deres breve digitalt.



Fritagelse for Digital Post

Virksomheder, foreninger og andre med et CVR-nummer vil kun kunne blive fritaget for Digital Post, hvis det ikke er muligt at få en internetforbindelse på mindst 512 kbit/s downstream på virksomhedens hjemstedsadresse på almindelige vilkår. Det forventes derfor ikke, at nogen virksomheder og foreninger i Københavns Kommune lever op til kriterierne for at blive fritaget.

Læs mere om reglerne for virksomheders fritagelse for Digital Post på Virk.dk