Kan jeg få uddannelseshjælp?

For at være berettiget til uddannelseshjælp skal du opfylde forskellige betingelser.

  • Dine forhold har ændret sig, så du ikke længere kan forsørge dig selv eller din familie. Ændringen kan fx være arbejdsløshed, sygdom, barsel, separation eller skilsmisse.
  • Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt jobsøgende.
  • Hvis din ægtefælle/samlevende har en indtægt, som kan forsørge jer, har du ikke ret til uddannelseshjælp. Ægtefæller/samlevende har gensidig forsørgelsespligt – du kan få hjælp, hvis I samlet set ikke kan forsørge jer selv.
  • Hvis du eller din ægtefælle/samlevende har en formue, som kan dække jeres økonomiske behov, kan du ikke få hjælp. Formue er fx. indestående i bank, friværdi i ejerbolig eller bil.

Reglerne er uddybet i Guide til uddannelses- og kontanthjælp.

Hvornår er jeg samlevende?

Vi betragter dig som samlevende i forhold til din uddannelseshjælp, hvis du og din sambo:

  • Begge er fyldt 25 år
  • Bor på samme adresse
  • Ingen af jer er gift (hverken med hinanden eller med andre)
  • Ikke er slægtninge i ret op- eller nedstigende linje (forældre, børn)
  • Ikke er søskende

Hvis alle ovenstående punkter gør sig gældende for dig og din sambo, og I begge erklærer jer enige i, at I er samlevende, betragter vi jer som samlevende. Du kan hente erklæringen om samliv her. Ønsker du/I at erklære jer for ikke-samlevende, så kan du hente erklæringen om intet samliv.

Regeringen har vedtaget, at reglem om, at samlevende skal forsørge hinanden ophæves fra 1. januar 2016. I 2015 udfases reglen, og det betyder, at du i hele  2015 er sikret minimum halvdelen af den uddannelseshjælp, du ville få, hvis reglen om samliv ikke gjaldt. 

Din uddannelseshjælp vil blive beregnet ud fra din samlevers indtægt. Derfor får indtægten betydning for, hvor meget du kan få i uddannelseshjælp. Hvis din samlever/kæreste har en indtægt af en vis størrelse, skal I begge leve af den. Tjener din samlever over 32.500 kr. om måneden, er det kun nødvendigt at indsende hans/hendes lønseddel til os en gang i år. Så beregner vi din uddannelseshjælp ud fra den lønseddel resten af året. Du vil resten af 2015 have ret til ½ uddannelseshjælp af det ydelsesniveau, du hører under. Det betyder, at du er sikker på at få udbetalt hele den uddannelseshjælp, du har ret til, hurtigst muligt, hver måned.

Hvad sker der når jeg går fra uddannelseshjælp til SU?

Da uddannelseshjælp er bagudbetalt, og SU er forudbetalt, vil du ikke være berettiget til den optjente hjælp.

Eksempel:
Du modtager uddannelseshjælp den 31.8 for august måned. Denne udbetaling skal dække dine faste udgifter og leveomkostninger i september. Du får samtidig udbetalt SU for september måned – som også skal dække dine faste udgifter og leveomkostninger i september. Du vil derfor ikke være berettiget til den optjente uddannelses- eller kontanthjælp for august måned.

Hvad er engangshjælp og hvordan søger jeg det?

Engangshjælp er til dig, som er bevilget uddannelseshjælp, men ikke kan forsørge dig selv og din familie, indtil du får udbetalt uddannelseshjælp første gang.

Når du søger uddannelseshjælp foretager vi automatisk en vurdering af, om du er berettiget til engangshjælp i forbindelse med behandlingen af din ansøgning.

Du kan ikke få udbetalt særlig støtte til høj husleje eller høje forsørgerudgifter som supplement til engangshjælpen. Du kan dog vøre berettiget til hjælp til nødvendige enkeltudgifter.

Engangshjælpen udbetales forud og udbetales fra tidspunktet for ansøgningen og frem til første udbetaling af din uddannelseshjælp.

Du skal være opmærksom på at engangshjælp er skattepligtig, men du skal ikke betale ATP af den. Du skal som hovedregel ikke betale engangshjælpen tilbage.

Skal jeg betale uddannelseshjælp tilbage?

Hvis vi konstaterer, at du har fået udbetalt penge, du ikke har ret til, sender vi dig et brev med krav om tilbagebetaling.

Når du får uddannelseshjælp, har du pligt til straks at meddele kommunen om enhver ændring i dine personlige og økonomiske forhold. Hvis ikke du giver os de rigtige oplsyninger eller lader vær med at fortælle os det, skal du betale de penge tilbage du ikke er berettiget til.

Vi sender dig et partshøringsbrev, hvis vi konstaterer, at du har fået penge, som du ikke har ret til. Hvis du er enig i, det vi skriver i brevet, skal du ikke gøre noget. Hvis du derimod er uening med os, skal du tage kontakt til os enten pr. telefon eller pr. mail indenfor den frist der står i brevet.

Når fristen for partshøringen er udløbet, træffer vi en afgørelse om tilbagebetaling. Du får et brev med afgørelsen, hvor der også står hvordan du kan klage, hvis du ønsker det.

Hvis vi mener, at det er nødvendigt at foretage en anmeldelse til politiet vil det stå i brevet.

Får vi at vide, at du arbejder sort samtidig med, at du modtager uddannelseshjælp sætter vi en undersøgelse i gang.

Hvad gør jeg, hvis jeg har fået et krav om tilbagebetaling?

Det er Ydelsesservice, der træffer afgørelse, om du skal betale din uddannelseshjælp tilbage. Vil du klage, står der i det brev du har fået med afgørelsen, hvordan du gør.

Det er Opkrævningsafdelingen, som står for selve tilbagebetalingen. Hvis du har spørgsmål i forhold til tilbagebetaling af beløbet, skal du kontakte Opkrævningsafdelingen på telefonnummer  70 80 70 10. Det er fx Opkrævningsafdelingen du skal kontakte, hvis du ikke kan tilbagebetale beløbet på én gang.

Et tilbagebetalingskrav vil altid være brutto, det vil sige før skat, da uddannelseshjælp er skattepligtig. Når du har tilbagebetalt uddannelseshjælpen, vil SKAT regulere den for meget indbetalte skat.