Hvor kan jeg se hvad jeg vil få udbetalt?

Nu kan du gå ind på Borger.dk og se din forventede udbetaling i integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, enkeltydelser, helbredstillæg eller personlige tillæg i denne og næste måned. 

Sådan gør du: 

  • Du går ind på Borger.dk, og logger dig ind med din Nem-id 
  • Vælg Min side
  • Klik på dit navn, som står oppe i venstre side 
  • Scroll ned ad siden til overskriften 'Oplysninger om mine ydelser'

Du kan se din forventede udbetaling, indtil den er udbetalt og står på din bankkonto. Derefter forsvinder oplysningen fra Min Side på borger.dk, og du kan se udbetalingen i din bank.

Hvor skal jeg sende dokumentationen hen?

Dokumentation for indkomst (fx lønsedler) skal du sende til:

Skal du sende personfølsomme oplysninger til os, opfordrer vi dig til at bruge Digital Post. Skriv til os via Digital Post og hav dit NemID klar.  
 

Dokumentation for formue skal du sende til:

Skal du sende personfølsomme oplysninger til os, opfordrer vi dig til at bruge Digital Post. Skriv til os via Digital Post og hav dit NemID klar. 
 

Hvis din henvendelse kræver svar fra os:

Indeholder vores svar på din henvendelse personfølsomme oplysninger, vil vi sende svaret til din digitale postkasse. Er du fritaget fra Digital Post, vil du modtage svaret i et brev med posten. 

Hvad er mit kontanthjælpsloft?

Når du modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, får du et loft over, hvor meget du kan modtage i offentlige ydelser. Overstiger dine samlede ydelser, hvad du maksimalt kan få, vil din særlige støtte og boligstøtte blive reduceret. 

Kontanthjælpsloftet afhænger af, hvilken ydelsessats du er indplaceret på. Du kan her finde dit kontanthjælpsloft på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Ydelsesservice indplacerer dig på dit kontanthjælpsloft. Vi beregner også, hvor meget du kan få i særlig støtte.

Udbetaling Danmark beregner, om du skal sættes ned i din boligstøtte og særlige støtte. Du vil modtage et brev fra Udbetaling Danmark, hvis der sker nedsættelse i din økonomiske hjælp til din bolig. 

Undtagelser
Der er særlige situationer, hvor du kan beholde din boligstøtte og særlige støtte, selvom det overstiger dit kontanthjælpsloft.

  1. Boligstøtte og særlig støtte vil ikke blive reduceret, hvis en person i husstanden modtager boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede
  2. Boligstøtte og særlig støtte vil ikke blive reduceret, hvis en person i husstanden modtager boligstøtte efter reglerne for modtagere af døgnhjælp efter serviceloven.
  3. Boligstøtte og særlig støtte vil ikke blive reduceret, hvis en person i husstanden på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse er visiteret til og anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype.
  4. Boligstøtte og særlig støtte vil ikke blive reduceret, hvis en person i husstanden modtager boligstøtte (boligydelse) efter reglerne om en boligydelsesmodtager, som er anvist en almen ældrebolig m.fl. boliger af kommunen. 

Skulle en modtager af integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, der bor i en sådan husstand, miste sin særlig støtte eller boligstøtte grundet kontanthjælpsloftet, vil husstanden kunne indgive ansøgning om boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede eller døgnhjælpsmodtagere, hvis ovenstående betingelser er opfyldt.

Hvad er 225-timersreglen?

Har du modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i sammenlagt et år i løbet af de sidste 3 år, skal du dokumentere, at du har haft mindst 225-timers ordinært ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Kan du ikke kan dokumentere 225-timers ordinært arbejde vil din økonomiske hjælp blive reduceret eller bortfalde.

Du vil først have ret til at få fuld integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, når du igen kan dokumentere 225-timers ordinært arbejde indenfor de seneste 12 kalendermåneder. Alle 225-timer skal ligge efter det tidspunkt, hvor din økonomiske hjælp blev reduceret eller faldt bort.

225-timers reglen gælder for både enlige og ægtefæller. 

Overgangsregler
Fra 1. april 2016 til 31. marts 2017 skal du dokumentere, at du har haft 113-timers ordinært ustøttet arbejde de seneste 6 måneder.

Hvis du pr. 1. oktober 2016 ikke kan dokumentere, at du har arbejdet 113 timer de seneste 6 måneder, kan du fra 1. oktober 2016 blive sat ned i ydelse.

Fra den 1. april 2017 har loven fuld virkning, og du skal kunne dokumentere, at du har haft mindst 225-timers almindeligt arbejde de seneste 12 måneder.

Undtagelser
225-timersreglen gælder ikke, hvis:

  • Jobcentret vurderer, at din evne til at arbejde er meget begrænset
  • Jobcentret er i gang med at vurdere, om du kan få godkendt ressourceforløb, fleksløn eller førtidspension
  • Du er under revalidering
  • Du er gift, og en af jer får integrationsydelse, og den anden får en offentlige ydelse, der ikke er betinget af, at man skal søge arbejde (folkepension, førtidspension, SU, efterløn eller lign.)

Hvad sker der, hvis jeg ikke kan dokumentere 225 timers arbejde?

Hvis du ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært arbejde, kan det få konsekvenser for din økonomiske hjælp.

Hvis du er gift
Hvis du og din ægtefælle får beregnet hjælpen på grundlag af voksensats og den ene af jer ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, bortfalder hjælpen til denne ægtefælle.

Hvis hverken du eller din ægtefælle opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, udbetales der fortsat hjælp til den af jer, der er tættest på arbejdsmarkedet. 

Kommunen skal vurdere, hvem af jer, der er tættest på arbejdsmarkedet, og som fortsat skal have udbetalt hjælp. 

Hvis den anden ægtefælle i mellemtiden får så meget arbejde, at vedkommende opfylder 225 timers kravet, bliver det i stedet denne, der modtager hjælp, og hjælpen til den første ægtefælle bortfalder.

Den ægtefælle, hvis uddannelses- eller kontanthjælp er bortfaldet, betragtes som reelt hjemmegående, og har ikke pligt til at være til rådighed/udnytte sine arbejdsmuligheder.

Hvis du og din ægtefælle får beregnet hjælp på grundlag af én voksensats og én lavere sats, vil det være sådan, at hvis det er den ægtefælle, der modtager den lavere sats, der ikke opfylder kravet, bortfalder dennes hjælp. Er det den ægtefælle, der modtager hjælp på voksensats, der ikke opfylder kravet, reduceres dennes hjælp med så stort et beløb, at parret tilsammen modtager et beløb, der svarer til én voksensats.

Hvis både du og din ægtefælle modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp på en lavere sats, beholder den ægtefælle, der opfylder 225-timerskravet, sin hjælp, og den anden ægtefælles hjælp reduceres med så stort et beløb, at parret tilsammen modtager et beløb, der svarer til én voksensats.

Hvis ingen af jer opfylder 225-timerskravet, bortfalder/reduceres hjælpen hos den ægtefælle, der efter kommunens skøn er længst fra arbejdsmarkedet. I alle situationer vil I som ægtepar modtage et beløb, der tilsammen svarer til én voksensats. Opnår den af jer, der vurderes at være længst fra arbejdsmarkedet, på et tidspunkt 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, opnår denne igen ret til hjælp, og i stedet bortfalder/reduceres hjælpen hos den
anden ægtefælle.

Ægtefæller, der fortsat modtager (evt. reduceret) hjælp, er underlagt de almindelige rådigheds- og sanktionsregler. Læs mere om dette i afsnittet "Betingelser for at bevare retten til økonomisk hjælp".

Et ægtepar, der har fået nedsat hjælpen som følge af 225-timersreglen kan – som efter de nu gældende regler om en ægtefælle, der frivilligt har valgt at være hjemmegående – ikke modtage særlig støtte. Derimod vil der ske genberegning af eventuel boligstøtte. Bortfald eller reduktion af hjælpen som følge af 225-timersreglen vil give plads til øget boligstøtte under kontanthjælpsloftet. Endvidere vil der i særlige tilfælde kunne ydes hjælp til enkeltudgifter efter kapitel 10 i aktivloven.

Hvis du er enlig
Er du ugift og modtager du inkl. et eventuelt barsels- eller aktivitetstillæg kontanthjælp eller uddannelseshjælp på voksensats for henholdsvis forsørgere og ikke-forsørgere, vil du få reduceret hjælpen med 1.000 kr. pr. måned, hvis du ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde.

Er du jobparat kontanthjælpsmodtager under 30 år eller er du under 25 år og modtager du uddannelseshjælp med barsels- eller aktivitetstillæg, vil du få reduceret hjælpen med 500 kr. pr. måned, hvis du ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde.

Modtager du uddannelseshjælp på SU-niveau, eller modtager du integrationsydelse, får du ikke reduceret hjælpen.

Reduktionen af hjælpen for ugifte personer som følge af 225-timersreglen kan ikke blive kompenseret ved en forhøjelse af særlig støtte eller boligstøtte. 

Ugifte personer, der har fået reduceret hjælpen som følge af 225-timersreglen,kan modtage særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis deres hjælp ikke var nedsat. Hjælp efter aktivloven til ugifte personer indgår i opgørelsen af husstandsindkomsten til brug for beregning af boligstøtte med det beløb, der ville være udbetalt, hvis hjælpen ikke var nedsat som følge af 225-timersreglen. 

Hjælpen til ugifte personer indgår i beregningen af kontanthjælpsloftet med det beløb, der ville være udbetalt, hvis hjælpen ikke var nedsat som følge af 225-timersreglen. I særlige tilfælde vil der kunne ydes hjælp til enkeltudgifter efter aktivlovens kapitel 10.

Hvorfor har jeg ikke fået udbetalt min økonomiske hjælp?

Udbetalingsdagen er den sidste hverdag i måneden. Hvis du har indtægter (fx løn), er udbetalingsdagen senest 5 hverdage efter vi har modtaget dokumentation på din indtægt.
Når du har undersøgt, at din ydelse ikke er gået ind på din NemKonto på udbetalingsdagen, og du ikke har modtaget et brev fra os om årsagen til den manglende udbetaling, kan du ringe til os på telefon 82 56 40 00.

Hvis du bliver syg mens du modtager økonomisk hjælp

Bliver du syg, mens du er på integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, skal du ringe og melde det til det jobcenter, du hører til. Du får stadig fuld integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, mens du er sygemeldt. Du skal blot huske at melde dig syg til dit jobcenter.

Hvis du er sygemeldt i længere tid
Hvis du er sygemeldt i længere tid, skal du sammen med dit jobcenter afklare, hvad din sygdom betyder for dine muligheder for at komme i arbejde. På jobcentret kan en konsulent vurdere, om du eventuelt kan komme i aktivering et mindre antal timer om ugen, selvom du er sygemeldt.

Find dit job- eller beskæftigelsescenter

HVAD SKER DER HVIS JEG GÅR FRA INTEGRATIONSYDELSE, UDDANNELSES-/KONTANTHJÆLP TIL SU?

Da integrationsydelsen, uddannelses- og kontanthjælp er bagudbetalt, og SU er forudbetalt, vil du ikke have ret til den optjente integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp.

Eksempel:

Du modtager uddannelseshjælp den 31.8 for august måned. Denne udbetaling skal dække dine faste udgifter og leveomkostninger i september. Du får samtidig udbetalt SU for september måned - som også skal dække dine faste udgifter og leveomkostninger i september. Du vil derfor ikke have ret til den optjente uddannelseshjælp for august måned.

Skal jeg betale min økonomiske hjælp tilbage?

Hvis vi konstaterer, at du har fået udbetalt penge, du ikke har ret til, sender vi dig et brev med krav om tilbagebetaling.

Når du får integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, har du pligt til straks at meddele kommunen om enhver ændring i dine personlige og økonomiske forhold. Hvis ikke du giver os de rigtige oplysninger eller lader vær med at fortælle os det, skal du betale de penge tilbage du ikke er berettiget til. 

Vi sender dig et partshøringsbrev, hvis vi konstaterer, at du har fået penge, som du ikke har ret til. Hvis du er enig i, det vi skriver i brevet, skal du ikke gøre noget. Hvis du derimod er uenig med os, skal du tage kontakt til os enten pr. telefon eller via Digital Post indenfor den frist, der står i brevet.

Når fristen for partshøringen er udløbet, træffer vi en afgørelse om tilbagebetaling. Du får et brev med afgørelsen, hvor der også står, hvordan du kan klage, hvis du ønsker det. 

Hvis vi mener, at det er nødvendigt at foretage en anmeldelse til politiet, vil det stå i brevet.

Hvis vi får at vide, at du arbejder sort samtidig med, at du modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, sætter vi en undersøgelse i gang.

Hvad gør jeg, hvis jeg har fået et krav om tilbagebetaling?

Det er Ydelsesservice, der træffer afgørelse, om du skal betale din integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp tilbage. Vil du klage, står der i det brev du har fået med afgørelsen, hvordan du gør.

Det er Opkrævningsafdelingen, som står for selve tilbagebetalingen. Hvis du har spørgsmål i forhold til tilbagebetaling af beløbet, skal du kontakte Opkrævningsafdelingen på telefonnummer 70 80 70 10. Det er fx Opkrævningsafdelingen du skal kontakte, hvis du ikke kan tilbagebetale beløbet på én gang.

Et tilbagebetalingskrav vil altid være brutto, før skat, da uddannelses- og kontanthjælp er skattepligtig. Når du har tilbagebetalt uddannelses- eller kontanthjælpen, vil SKAT regulere den for meget indbetalte skat.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er flyttet til Københavns Kommune og modtog økonomisk hjælp i min gamle kommune?

Hvis du er flyttet til Københavns Kommune fra en anden kommune, hvor du har fået integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, skal du nu søge om hjælp på ny. Du skal derfor møde op i et af Københavns jobcentre og melde dig ledig. Først når du har meldt dig ledig i jobcentret, kan du søge om integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp hos Ydelsesservice.