Danskuddannelse 1

Danskuddannelse 1 er for dig, der aldrig har lært at læse og skrive eller dig, der har brug for at blive bedre til at læse og skrive eller ikke kender det latinske alfabet.

Du lærer at tale, læse og skrive dansk, så du kan klare dig i hverdagen.  Du lærer at læse små tekster og skrive korte e-mail eller udfylde enkle blanketter.

Du kan afslutte med prøve i dansk 1.

Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet kan du se eksempler på tidligere afholdte prøver. 

Danskuddannelse 2

Danskuddannelse 2 er for dig, der har gået i folkeskole eller har en erhvervsuddannelse fra dit hjemland.

Danskuddannelse 2 kan også være for dig, der har gået på gymnasiet eller på universitetet, hvis du ikke har så meget tid til hjemmearbejde eller ikke er så vild med grammatik.

Du lærer at tale, læse og skrive, så du kan klare dig i hverdagen og på arbejdspladsen. Du lærer at tale nogenlunde ubesværet om almindelige hverdagsforhold. Du lærer at skrive for eksempel e-mail og breve og læse forskellige slags tekster. Du lærer også at udfylde længere blanketter.

Du kan afslutte med prøve i Dansk 2.

Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet kan du se eksempler på tidligere afholdte prøver.

Danskuddannelse 3

Danskuddannelse 3 er for dig, der har gået lang tid i skole i dit hjemland. Du har fx en studentereksamen eller en universitetsuddannelse.
Tempoet er højt, og du skal være god til grammatik og sprog og have lært et andet fremmedsprog.

Du lærer at tale, læse og skrive et forholdsvis nuanceret sprog med en høj grad af korrekthed.
Du lærer at læse et bredt udsnit af tekster, for eksempel avistekster og skønlitterære tekster. Du lærer også at skrive forskellige typer af tekster, for eksempel e-mail, breve, debatindlæg og essays.

Du kan afslutte med prøve i Dansk 3 efter modul 5 og efter modul 6 kan du afslutte med Studieprøven.

Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet kan du se eksempler på tidligere afholdte prøver: 

Modultest

Hver danskuddannelse består af seks moduler. For at komme fra ét modul til det næste skal du bestå en modultest. Din lærer tilmelder dig, når du er klar, og giver dig besked om tidspunktet.

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

  • Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning består af fem korte forløb på hver 50 timer. Du bliver undervist i begynderdansk med et arbejdsmarkedsrettet indhold.
  • Hvis du gennemfører alle fem forløb i løbet af 18 måneder, har du mulighed for at fortsætte på danskuddannelse i op til tre år.

Kontakt Tina Sass qt35@bif.kk.dk tlf. 82 56 51 62 for at få information om Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.