Hvis du bor i udlandet og får dansk pension

Bor du i udlandet og får pension fra Danmark, vil du hvert år i februar få en leveattest med posten eller med digital post. Det er Udbetaling Danmark, der sender attesten til dig. 

Leveattesten skal du have to andre personer (vitterlighedsvidner) til at underskrive. Bagefter skal du sende den tilbage til Udbetaling Danmark. 

I leveattesten skal du også skrive under på, om du er gift, ugift, separeret eller enke/enkemand. 
Hvis du har spørgsmål, skal du kontakte:

Udbetaling Danmark 
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
 
Tlf. 70 12 80 61.
 
Telefontiden er mandag til onsdag klokken 8.00 til 16.00, torsdag klokken 8.00 til 18.00 og fredag klokken 8.00 til 15.00.
 
Læs mere om leveattesten og pension i udlandet på Borger.dk

Hvis du bor i Danmark og får pension fra udlandet

Har du i en årrække boet i udlandet, får du måske pension fra det land, du har boet i. I så fald vil du én gang om året få en leveattest tilsendt fra det land, du har boet i.

Leveattesten skal du tage med til Borgerservice, der stempler og underskriver den for at bekræfte, at du stadig er i live og dermed har ret til pensionen. Det er vigtigt, at du husker legitimation med billede på, fx pas eller kørekort.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Københavns Borgerservice