Aggression Replacement Training

Hvad er A.R.T.?

Aggression Replacement Training (A.R.T.) bygger på kognitive adfærdsterapeutiske principper samt social læringsteori. A.R.T. er oprindeligt udviklet af Arnold P. Goldstein, Barry Glick og John Gibbs (Goldstein & Glick, 1988; Goldstein, Glick og Gibbs 1998/2000). Programmet er en gruppebaseret og struktureret pædagogisk træningsmetode, der har vist sig at være et effektivt redskab i forebyggelse, reduktion og erstatning af aggressiv adfærd hos børn og unge. I Norge har metoden over de seneste fem år været i rask fremgang, og benyttes nu blandt andet i børnehaver, folkeskoler, ungdomsskoler, opholdssteder, inden for børne- og ungdomspsykiatrien og i arbejdet med børn og unge med Asperger syndrom og autistiske træk.

I tråd med PALS er fokus på motivation og forstærkning i kraft af anerkendelse og belønninger afgørende for udbyttet af et ART-forløb. 

A.R.T. trænere

Oplæring af A.R.T. træner indebærer både undervisning, metodearbejde i praksis, supervision og certificering. Hensigten med træningen er at forbedre børnene og de unges evne til at fungere socialt. A.R.T. er et multimodalt program, som betyder, at det indeholder komponenter, som fokuserer på forskellige aspekter ved social funktion. Programmets tre hovedkomponenter er:

  1. Social færdighedstræning (adfærd)
    • Børnene og de unge lærer at tænke og handle i trinvise sekvenser. Hver færdighed er opdelt i forskellige faser og deltagerne trænes for eksempel i at give komplimenter, at tackle kritik og håndtere gruppepres. Der er i modellen 50 beskrevne færdigheder – og man kan vælge præcis de færdigheder, som deltagerne har behov for at træne. De voksne demonstrerer og forklarer, derefter trænes emnet igennem via rollespil og der gives konstruktiv feedback.
  2. Træning i kontrol af vrede (emotion)
    • Denne komponent har til formål at give børn og unge værktøjer, de kan bruge for at få selvkontrol, når de bliver vrede. Samtidig indøves og trænes nye socialt accepterede adfærdsmønstre. Træning af Vredes-Kontrol er primært designet af Eva Feindler (Feindler, 1995) og fokuserer på både de fysiologiske reaktioner, de kognitive processer og de adfærdsmæssige reaktioner hos barnet eller den unge.

      Børnene og de unge skal lære at identificere vredes-udløsere, at få indsigt i egne vredes-signaler og få træning i anvendelse af metoder til begrænsning og kontrol over egen vrede. Gennem kognitiv omstrukturerings- strategier hjælpes de til at identificere de irrationelle tankemønstre og erstatte dem med en mere normaliseret situationsforståelse. Træning i kontrol af vrede vil etablere nye prosociale adfærdsmønstre hos barnet eller den unge, som kan erstatte verbal eller fysisk aggression og/eller tilbagetrækning. Selvsikkerhedsteknikker og kommunikative kompetencer er derfor en vigtig del af programmet.
  3. Træning i moralsk ræsonnement (kognition).
    • Dette område udgør den værdi-relaterede del af A.R.T. Moralske handlinger kræver, at man er i stand til at overveje konsekvenserne af handlinger. At have moralske værdier betyder ikke kun at kunne gengive, hvad der er rigtigt og forkert, men også at forstå de dybere begrundelser der ligger bag vores valg af handlinger.

Såfremt man alene anvender én eller to af komponenterne i arbejdet, kan metoden ikke betegnes som A.R.T. - men f.eks. "Social færdighedstræning" - eller "Vredeskontrol".

 Du kan læse mere om ART-metoden på www.aggressionreplacementtraining.dk 

 

Parent Management Training Oregon

Hvad er PMT-O?

PMT-O står for ”Parent Management Training - Oregon modellen” og er et evidensbaseret forældrebehandlingsprogram. PMT-O er udviklet siden slutningen af 1960´erne på universitetet i Oregon. Det har siden 1999 også været brugt i Norge, hvor der løbende er sket tilpasning til nordiske forhold. PMT-O har været brugt i Danmark siden 2005. Metoden er udviklet i løbende vekselvirkning mellem teori, forskning og praksis.

Københavns Kommune anser forældrene, som værende nogen af de vigtigste forandringsagenter for barnet, men også skole og institution inddrages i behandlingsforløbet efter behov. Indsatsen ses som et vigtigt forebyggende tiltag ud fra forskningsmæssig viden om, at tidlig udadreagerende problemadfærd er en alvorlig indikator for senere problemer som kriminalitet, misbrug og tidlig ophør af skolegang.

I Københavns Kommune varetages PMT-O gruppeforløbene af Familiehusene under Børnefamilie Center København (BFCK).

Teoretisk bygger PMT-O på social læringsteori, socialøkologisk tænkning og har elementer fra kognitiv behandling. PMT-O ser som udgangspunkt adfærd som tillært i en social kontekst, hvorved også uhensigtsmæssig adfærd kan og skal ændres i et samspil med barnets sociale omgivelser.

I tråd med PALS er hovedprincipperne i familiebehandlingsmetoden PMT-O ros og opmuntring, positiv involvering, forudsigelige konsekvenser, effektive og gode beskeder, tilsyn og opfølgning samt problemløsning.

Målgruppen

Målgruppen er forældre med børn, der har udadrettet problemadfærd. Disse børn har ofte andre diagnoser som f.eks. ADHD, hyperaktivitet, depression, angst og indlæringsproblemer. Ofte er deres sociale færdigheder også svagt udviklede, og de har svage relationer til voksne og jævnaldrende.

Målgruppen omfatter forældre, hvor barnet:

  • Er mellem 4 og 12 år
  • Bor hos mindst en af forældrene (eller i plejefamilie)
  • Har en antisocial og udadreagerende adfærd
  • Lider af alvorlige adfærdsforstyrelser eller udviser oppositionel adfærd

Målgruppen omfatter ikke forældre med børn:

  • Der lider af autisme
  • Hvor der er seksuelle overgreb i familien
  • Der er alvorligt psykisk udviklingshæmmede
  • Af alvorligt psykisk udviklingshæmmede forældre eller forældre med alvorlige psyko-patologiske symptomer (skizofreni, svære angsttilstande, borderline m.v.).

Formålet med PMT-O

Formålet med PMT-O er:

  • At opbygge positive relationer mellem barn og forældre. At etablere samarbejde mellem forældre og børn. At undervise forældrene, baseret på familiens stærke sider.
  • At lære forældrene at bruge en problemløsende tilgang.

Det overordnede mål er at standse det negative samspil, som forældre og barn ikke er i stand til at bryde selv.

The Strenghts and Difficulties Questionnaire

Hvad er SDQ?

SDQ står for "The Strenghts & Difficulties Questionnaire" og er et simpelt screeningværktøj, der måler børn og unges sociale og psykiske situation. SDQ’en bygger på et standardiseret og validt spørgeskema med 25 udsagn, hvortil respondenten kan score ”passer ikke”, ”passer delvist” og ”passer godt”. De 25 udsagn relaterer sig til 5 dimensioner;

  1. Emotionelle problemer
  2. Adfærdsproblemer
  3. Hyperaktivitet
  4. KammeratskabsproblemerProsocial adfærd

Ved hver dimension scores barnet til samlet at have en adfærd, der ligger indenfor normalområdet, i en midtergruppe eller som værende uden for normalområdet. Endvidere kan der laves en samlet score, hvor barnet/den unge ligeledes befinder sig inden for de tre grupperinger. I den samlede score medtages ikke den prosociale adfærd. Spørgeskemaet udfyldes af både forældre og lærere/behandler, men scores hver for sig.

SDQ-skemaet er udviklet af psykologen Robert Goodman i 1999 og er siden oversat til en lang række af andre sprog, heriblandt dansk. Ud over SDQ-skalaen med de 25 spørgsmål findes der et suppleringsark til screeningsredskabet, hvor barnets samlede sociale og psykiske vanskeligheder måles. Der spørges ind til, hvorvidt barnet samlet set er bebyrdet af de målte vanskeligheder, og hvorvidt vanskelighederne har en indflydelse på barnets daglige liv i hjemmet, i skolen, i forhold til kammeraterne og i forhold til fritidsaktiviteter.

School-wide Information System

Hvad er SWIS?

SWIS (School-wide Information System) er et databaseret informations- og vurderingssystem, som anvendes til beslutning og udformning af forbedrende tiltag i læringsmiljøet. SWIS giver de ansatte mulighed for hurtigt og effektivt at anvende kortlægningsdata om børnene og de unges adfærd for at give støtte til deres udvikling og læring.

Hensigten med brugen af SWIS er at give god og effektiv hjælp til den enkelte eller til hele læringsmiljøet så tidligt som muligt for at forebygge og afhjælpe udvikling af adfærdsproblemer. Information, som uddrages af SWIS-systemet, er baseret på de ansattes kortlægning af adfærden ved hjælp af hændelsesrapporter. Kriterier for udfyldning af en hændelsesrapporter er:

  • Kun observérbare hændelser registreres (hvad så jeg, hvad hørte jeg)
  • Hændelsesrapporten udfyldes først, når barnet/den unge er blevet lært og vist, hvad der er forventet adfærd i situationen eller er blevet opmuntret til at gøre det og når der er givet en konsekvens
  • Hændelsesrapporten er et redskab for personalet, ikke en konsekvens i sig

    selv

Forudsætningen for anvendelse af SWIS

Institutionen har udvikling af et positivt læringsmiljø som et af de tre højest prioriterede indsatsområder. Det er vigtigt, at ledelsen er aktivt støttende og deltagende i beslutninger angående tiltag. Institutionen skal have et repræsentativt team, som vurderer SWIS-data og følger op på tiltag baseret på vurdering af informationen. De SWIS-ansvarlige bliver oplært til at anvende SWIS af en certificeret SWIS-vejleder.

Du kan læse mere om SWIS her: http://www.swis.org/