Kompetent afdelingsleder til Botilbuddene Center Campo

Vores gode kollega har valgt at søge nye udfordringer, og vi søger derfor en afdelingsleder, som kan indtræde i et velfungerende, dynamisk og udviklingsorienteret lederteam, hvor der arbejdes med funktionsopdelt ledelse.

Om Botilbuddene Center Campo
Botilbuddene Center Campo er oprettet den 1. januar 2016. Botilbuddene Center Campo består af fire afdelinger, der ligger geografisk adskilt – Møllehuset på Østerbro, Guldbergshave på Nørrebro, Engholmen i Sydhavnen og Rentemestervej i Nordvest. Du vil primært være tilknyttet Rentemestervej, men vi tilstræber at arbejde på tværs og som en samlet ledergruppe.

Borgerne i Botilbuddene Center Campo har generelt relativt komplekse profiler og meget forskellige støttebehov. Derfor tilrettelægges den pædagogiske indsats individuelt efter den enkeltes funktionsniveau, udviklingspotentiale og behov.

Botilbuddene Center Campo er administrativt placeret i Center Campo i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. I Center Campo arbejder vi målrettet med at udvikle og drive særlige tilbud for borgere med særligt komplekse problemstillinger.

Vi har brug for en afdelingsleder, der

  • har en relevant social- eller sundhedsfaglig grunduddannelse, gerne suppleret med en lederuddannelse
  • har erfaring med det specialiserede socialområde
  • meget gerne har erfaring med udarbejdelse af vagtplaner og KAS (Københavns Kommunes Arbejdsplanlægningssystem)
  • er etisk velfunderet og kan medvirke til at udvikle og fastholde et højt etisk refleksionsniveau på tværs af Botilbuddene Center Campo
  • har det nødvendige faglige overblik til at påtage sig ansvaret for at sikre et højt niveau i den faglige dokumentation
  • er en udpræget holdspiller med fokus på arbejdsmiljø og trivsel, og som kan give faglig sparring til både medarbejderne og kollegaer.

Vi tilbyder

  • en dynamisk arbejdsplads, hvor du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med et engageret og udviklingsorienteret ledelsesteam, både på tilbuds- og centerniveau, hvor vi sætter tillid højt på dagsordenen
  • en arbejdsplads med stort fokus på høj faglighed og trivsel
  • en arbejdsplads, hvor der kontinuerligt arbejdes på at vedligeholde en positiv og imødekommende kultur
  • grundig introduktion og løbende kompetenceudvikling
  • løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst i Københavns Kommune og efter principperne i Ny Løn.

Det praktiske
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. august 2017 eller snarest muligt.

Du kan læse mere om Botilbuddene Center Campo og Center Campo på http://centercampo.kk.dk 

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til botilbudsleder Jacob Christensen på 2328 3713.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 11. juni 2017.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 25.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.