Juridisk sagsbehandler til Københavns Kommunes Folkeregister

Københavns Kommunes Folkeregister søger en selvstændig og initiativrig juridisk sagsbehandler (barselsvikar).

Stillingen
Københavns Kommunes Folkeregister søger en juridisk sagsbehandler, der kan lide udfordringer og har mod på at sætte sine faglige og personlige kompetencer i spil på et område, der løbende udvikler sig.

Om os
Københavns Folkeregister har ansvaret for en lang række opgaver forbundet med personregistreringer i en kommune, der vokser med 1000 nye borgere om måneden.

Du vil indgå i Folkeregisteret sammen med 28 dygtige og ambitiøse sagsbehandlere, der behandler sager om flytninger, personoplysninger, arvesager, sundhedskort, lægeskift mv. Folkeregisteret har desuden en stor opgave i forbindelse med gennemførelse af valg.

Vi lægger vægt på en høj service over for borgere og samarbejdspartnere i en afvekslende og travl hverdag.

Vores arbejdsklima er uformelt med en åben og ærlig omgangstone, hvor stabilitet, engagement og samarbejde prioriteres højt.

Vi søger
Du vil hurtigt få ansvar for egne opgaver, hvorfor vi søger en sagsbehandler med erfaring inden for offentlig forvaltning, som er vant til sagsbehandling og borgerbetjening. Kendskab til cpr. området er en fordel, men ikke et krav.

Vi lægger vægt på, at du

  • hurtigt kan sætte dig ind i nye sagsområder
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig levere høj kvalitet
  • er serviceminded og positiv overfor nye udfordringer
  • trives med en travl hverdag i et dynamisk miljø.

Folkeregisteret arbejder i øjeblikket målrettet på at indarbejde digitale løsninger og ser også gerne, at du har en stærk digital profil.

Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads i landets største Folkeregister, hvor du får mulighed for faglig udvikling på et bredt fagområde sammen med et team af dygtige kolleger. Folkeregisteret er en del af en afdeling med fokus på resultater, trivsel og gode ansættelsesvilkår.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgning og frist
Ansøgning med cv skal være modtaget senest onsdag den 7. juni 2017. 

Søg stillingen via nedenstående link.

Yderligere oplysninger
Du velkommen til at kontakte chef for Folkeregisteret Trine Oliveri på 2169 2777.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.