It-projektleder til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune

Har du erfaring med it-projektledelse og lyst til at arbejde i landets største kommune, så er du måske vores nye kollega i Kontor for Udvikling og Support i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Kontor for Udvikling og Support har ansvaret for at sikre den bedst mulige it-systemportefølje til gavn for medarbejdere, borgere og virksomheder knyttet til beskæftigelsesindsatsen i Københavns Kommune.

Om dig
Du har en bred faglig forståelse, som du gerne deler ud af til dine kollegaer og har allerede brugt din uddannelse og prøvet dine projektlederevner af. Du vil indgå i mange af kontorets opgaver, både som projektleder og projektdeltager, og du vil sammen med dine kollegaer være med til at sikre, at forvaltningen bedst udnytter de teknologiske muligheder.

Som projektleder vil du blive ansvarlig for gennemførelse af kommende it-udbud fra analyse til overlevering til drift. Du vil ligeledes få opgaver som projektleder på større udviklingsprojekter på eksisterende fagsystemer.

En del af din succes skyldes, at du har en positiv indstilling til opgaveløsningen og er klar til at påtage dig ansvaret for at få forretningsmæssige mål, strategier og teknologier til at hænge sammen. Af natur har du et godt humør og er engageret. Dit drive gør, at du først stopper, når opgaven er løst.

Om stillingen
De aktuelle opgaver i kontoret indbefatter blandt andet implementering, videreudvikling og optimering af fagsystemer samt undervisning, vejledning og support i forbindelse med allerede implementerede systemer.

Som projektleder forventer vi, at du

  • har relevant akademisk uddannelse, gerne indenfor it, men andre uddannelser med kombination af forretningsmæssig- og it-indsigt kan også være relevant
  • har dokumenteret erfaring med projektledelse, udbud og implementering af it-systemer. Vi lægger vægt på, at du kan anvende forskellige teknikker og værktøjer inden for projektledelse
  • er god til at samarbejde og opbygge netværk på tværs af forskellige fagligheder
  • er udviklingsorienteret og har flair for at finde nye løsninger med afsæt i slutbrugernes behov
  • kan formidle i et enkelt og ikke-teknisk sprog – såvel mundtligt som skriftligt, ved kommunikation med slutbrugerne.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående opgaver, kan Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune tilbyde dig en udfordrende stilling, hvor du vil blive del af en fagligt spændende afdeling og en dynamisk organisation.

Kontoret for Udvikling og Support har til huse i Bernstorffsgade lige ved Københavns Hovedbanegård.

Løn- og ansættelsesvilkår
37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Mere information
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Rikke Paik Møgelvang på 2928 2071.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit cv.

Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 5. juni 2017
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 23 og 24.

Jobagent

Du kan oprette en jobagent, så du modtager en mail når Københavns Kommune opslår et job med netop din interesse.
Opret jobagent

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.