Åbningstider og kort

Kort over Bispebjerg Kirkegård

Bispebjerg Kirkegård er åben kl. 7 - 19 i vinterhalvåret (oktober-marts) og kl. 7-22 i sommerhalvåret (april-september). Bispebjerg Kirkegårds ekspeditionskontor, der ligger lige til højre inden for hovedindgangen på Frederiksborgvej 125, er åbent hverdage 9-14.

Kirkegårdens adresse er Frederiksborgvej 125, 2400 København NV.

Hent og print et kort over Bispebjerg Kirkegård her (pdf).

Gravsteder og priser på Bispebjerg Kirkegård

Der er mange forskellige slags gravsteder på Bispebjerg Kirkegård. Se billeder af og læs nærmere om de forskellige typer urnegrave, kistegrave og børnegrave. Se også priseksempler her. Du er altid velkommen til at kontakte Københavns Kirkegårde for personlig rådgivning. Husk at bestille tid hos os (tlf. 33 66 91 00), så en medarbejder er parat, når I kommer.

Højtidelighed i Søndre Kapel

Der afholdes mange hundrede højtideligheder i Søndre Kapel hvert år. Kapellet ligger inde på kirkegården - du finder det på kortet øverst på denne side. Du kan læse mere om kapellet her.

Poppelalléen er fornyet

I efteråret 2014 fældede vi med blødende hjerte 122 pyramidepopler, der til sammen udgjorde den ikoniske poppelallé på Bispebjerg Kirkegård. Træerne var fra 1930'erne og havde nået deres maksimale alder og udgjorde derfor en risiko.

Alléen er blevet genplantet med 172 pyramidepopler og 13.000 blomstrende buske. I 2015 er også vejbelægningen sat i stand.

Popler er hurtigtvoksende træer, og vi kan allerede om 10-15 år forvente at se store popler på Bispebjerg Kirkegård igen.

 

Kom på gratis rundvisning

Du kan komme på gratis rundvisning på Bispebjerg Kirkegård. I sommerhalvåret afholder Københavns Kommune en række offentlige ture, hvor alle er velkomne. Grupper kan bestille gratis rundvisninger hele året. Læs mere om vores rundvisningstilbud her.

Oplev Bispebjerg Kirkegård på egen hånd

Vi har samlet en masse informationer om kirkegården for dig, der vil gå på opdagelse på egen hånd. Læs om bl.a. kirkegårdens beplantning, kunst og og kulturværdier her.

Brochure om Bispebjerg Kirkegård

Læs om Bispebjerg Kirkegårds historie, kulturelle værdier og særligt bemærkelsesværdige gravsteder i vores folder om kirkegården. Med brochurens kort i hånden kan du desuden selv finde vej til en lang række berømte personers grave. Du kan downloade brochuren om Bispebjerg Kirkegård her.

Se planen for Bispebjerg Kirkegårds udvikling 2015-65

Bispebjerg Kirkegård fik i 2015 en 50-årig plan med konkrete pejlemærker for kirkegårdens udvikling fremover. Hent Bispebjerg Kirkegårds udviklingsplan her.