særligt udsatte boligområder og udsatte byområder

Hvad er særligt udsatte boligområder og udsatte byområder?

Københavns Kommunes indsats i særligt udsatte boligområder

Københavns Kommune intensiverer indsatsen i de særligt udsatte boligområder. Indsatsen baseres på bindende aftaler med de involverede boligorganisationer. 

Politik for udsatte byområder

Med Politik for udsatte byområder sætter Københavns Kommune yderligere fokus på en positiv udvikling af hele København. De udsatte byområder skal løftes, så der bliver skabt lige muligheder for alle københavnere, uanset hvor i byen de bor.

at bygge nyt

Københavns Kommune ønsker, at der opføres nye bæredygtige almene boliger med en lav husleje.

Om kommunal grundkapital

Kommunal grundkapital 2013

Ydelsesstøtte

Det offentlige betaler en del af huslejen. Kommunerne har siden januar 1994 på statens vegne kunnet afgive tilsagn om ydelsesstøtte jf. almenboliglovens § 115 m.fl.

Støtten ydes til opførelse af almene familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger, der finansieres ved optagelse af realkreditlån.

Ydelsesstøtten udgør forskellen mellem den fulde ydelse på realkreditlånet og beboernes (låntagers) betaling.

Den kommunale andel af ydelsesstøtten har indtil udgangen af 1997 udgjort 20 %. Efter 1998 betales ydelsesstøtten fuldt ud af staten. Støtten betales bagud i tilknytning til terminer på lånet.

Ydelsesstøtten udbetales af Finanstilsynet (tidligere Hypotekbanken) på grundlag af en specificeret opgørelse fra realkreditinstituttet.

Herudover ydes der ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, der har modtaget tilsagn om støtte før den 1. juli 1986, jf. Almenboliglovens § 100.

Kommunen godtgør staten 20 % af ydelsesstøtten.

at imødegå klimaforandringer

Læs mere om, hvordan vi forebygger og løser miljøproblemer i Københavns Kommune. 

Faskine, regnvandsbed eller – bassin

Her finder du links til skemaer, vejledninger og information, som du har brug for, når du vil aflede regnvand eller lave opsamling af regnvand.

Københavns Klimatilpasningsplan

Her kan du læse mere om Københavns Kommunes indsats for imødegå klimaforandringerne og de øgede nedbørsmængder.

aftaler og samarbejde med kommunen

Organisering af samarbejdet.

Københavns Kommune har vedtaget en ny tværgående organisation for samarbejdet med den almene boligsektor.

Hovedaftale om almene boligområder

Københavns Kommune og Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds har indgået en fireårig Hovedaftale om almene boliger og områdebaserede indsatser i København.

Udlejningsaftale

Københavns Kommune og Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds har indgået en rammeaftale for udlejning af almene familie - og ungdomsboliger.

Styringsdialog

Hvert år mødes kommunen med de almene boligorganisationer.

ommærkning

Almene boliger er fra opførelsen ”mærket” som enten familie-, ældre- eller ungdomsboliger. Hvis udlejningsbehovet for en bestemt type bolig ændrer sig, kan der være behov for at ændre mærkningen fx fra ældrebolig til ungdomsbolig. I almenboligloven er der faste regler for, hvilke boliger der kan ommærkes, og regler for, hvornår en ommærkning kan komme på tale. 

I nogle situationer kan der gives støtte til ombygning i forbindelse med ommærkning. 

Det er boligorganisationen, der skal søge om tilladelse til at ændre mærkningen af en eller flere boliger.

Du kan læse mere om reglerne i afsnit 24 i Bygge- og Boligstyrelsens vejledning nr. 4130 af 27. 12. 1996 om drift med almene boliger m.v. 

Små almene boliger ommærkes til ungdomsboliger

Københavns Kommune og de almene boligorganisationer har indgået aftale om, at almene familieboliger på under 50 m2 kan ommærkes (omdannes) til almene ungdomsboliger. Københavns Kommune forventer, at det vil give omkring 1.300 ungdomsboliger frem mod år 2025.

Læs mere om ommærkning af familieboliger til ungdomsboliger i Københavns Kommunes Boligstrategi for Unge og Studerende i København.

at spare på energien

Bæredygtigt byggeri

Her kan du få mere information om grønne tage samt opsætning af solceller og solvarmeanlæg.

Miljø i Byggeri og Anlæg

Københavns Kommune har udgivet publikationen "Miljø i byggeri og anlæg 2010", som indeholder retningslinjer for at reducere miljøbelastningen fra bl.a. energi- og ressourceforbruget i forbindelse med byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller

kontraktmæssig bruger, samt for det støttede byggeri og i byfornyelse.

Hovedaftale om almene boligområder

De almene boligorganisationer i København har med Hovedaftalen mellem Københavns Kommune og BL’s 1. kreds forpligtet sig til at bidrage til, at København skal være CO2-neutral i år 2025.

Københavns Klimaplan

Her kan du få mere information om visionerne bag målet om, at København vil være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

at renovere og forbedre

Kommunen godkender lejeforhøjelser som følge af moderniseringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder, udbedring af byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer.

Kommunen har udarbejdet skemaer og vejledninger, der har til formål at forenkle sagsbehandlingen ved følgende sagstyper:

  • Renovering i almindelighed
  • Ekstraordinær renovering af ungdomsboliger
  • Individuelle kollektive forbedringer



Læs mere om de enkelte sagstyper og download relevante skemaer

Hvis der indgår støttede arbejder, skal boligorganisationen kontakte Landsbyggefonden for åbning af indtastning til skema A.

styringsdialog for boligorganisationer

Formålet med styringsdialogen er at skabe en smidigere dialog med fokus på lokale, langsigtede og helhedsorienterede løsningsmuligheder.

Reglerne om indførelse af styringsdialog som redskab i samarbejdet mellem Københavns Kommune og de almene boligorganisationerne trådte i kraft i forbindelse med styringsreformen den 1. januar 2010.

Der afholdes mindst et årligt tilbagevendende styringsdialogmøde mellem kommune og boligorganisation.

Dokumentationspakke

Boligorganisationerne indsender dokumentation til kommunen til brug for styringsdialogen. En del af dokumentationspakken består af en styringsrapport for boligorganisationen og dens boligafdelinger samt et oplysningsskema for hver enkel boligafdeling. Derudover kan der indsendes relevante bilag fx:

Status for sidste års aftaledokument – er de aftalte målsætninger nået?

Regnskab, beretning og revisionskupon

Budget og langtidsbudget

Evalueringer af indsatser og delmål

Eventuelle beboerundersøgelser eller andre undersøgelser i boligafdelingerne

Dokumenterne indsendes på www.almenstyringsdialog.dk.

Efter afholdelse af styringsdialogmødet offentliggør kommunen et referat og aftaledokument på kommunens hjemmeside.

at søge om grundskyldstilskud til ungdomsboliger

Kommunen yder i dag såkaldt ”grundskyldstilskud” til almene ungdomsboliginstitutioner. Det betyder, at kommunen - med det formål at sænke huslejen for beboerne - refunderer grundskylden. Grundskyldstilskud betyder en gennemsnitlig huslejereduktion på ca. 300 kr. pr. ungdomsbolig pr. måned.

Vær opmærksom på, at der skal søges om grundskyldstilskud hvert år. Reglerne om grundskyldstilskud findes i almenboliglovens § 101.

Der kan også ansøges om grundskyldstilskud til ommærkede ungdomsboliger.