Så længe er dit EU-sygesikringskort gyldigt

EU-sygesikringskortet er gyldigt i op til fem år. Derefter bestiller du selv et nyt EU-sygesikringskort digitalt på borger.dk.

Du skal ikke bestille et nyt kort, hvis du flytter til en ny dansk adresse, da der ikke står adresse på kortet.

Akut sygdom ved udenlandsophold

EU-sygesikringskortet giver ret til læge- og sygehusbehandling, medicin m.m., hvis du bliver syg under ophold i et EU- eller EØS-land.

Hvis du har fået behandling i et EU- eller EØS-land, kan du risikere selv at skulle betale for behandlingen. Du skal enten betale på stedet eller via et indbetalingskort, når du er kommet hjem fra ferie. Med EU-sygesikringskortet modtager behandling efter de samme regler som opholdslandets egne borgere.

I alle landets kommuner søger du om at få pengene tilbage for de betalte udgifter ved at kontakte: Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det er en god idé at tage en kopi af de originale regninger til dig selv.

Jeg mangler mit EU-sygesikringskort og skal ud at rejse

Når du bestiller et EU-sygesikringskort, får du med det samme et midlertidigt EU-sygesikringskort med Digital Post. Det kan du tage med på rejsen. 

Hvis du ikke er tilmeldt Digital Post, får du det midlertidige EU-sygesikringskort med posten inden for 3-5 dage. Det midlertidige EU-sygesikringskort også gratis. 

 

Nyttige links om EU-sygesikringskort

Har du brug for at klage over den faglige behandling i det danske sundhedsvæsen, kan du kontakte Styrelsen for patientsikkerhed, som fungerer som én samlet indgang for patienter.

Læs mere om Styrelsen for patientsikkerhed

SOS International assisterer skandinaviske rejsende overalt i verden på vegne af forsikringsselskaber.

Læs mere om SOS International