Hvad kan Huslejenævnene hjælpe med?

  • Lejens størrelse i beboelseslejemål og i blandede erhvervs- og beboelseslejemål udlejet af private udlejere, herunder af kommunen. 
  • Lejeforhøjelser efter reglerne om omkostningsbestemt leje
  • Lejeværdiforhøjelser 
  • Skatte- og afgiftsforhøjelser 
  • Forbedringsforhøjelser og varsling af iværksættelse af forbedringsarbejder 
  • Udlejers og lejers pligt til vedligeholdelse 
  • Uenighed om lejers istandsættelsesforpligtelse i forbindelse med fraflytning og sager om tilbagebetaling af depositum 
  • Betaling af og regulering af depositum og forudbetalt husleje 
  • Lejers ret til at gennemføre forbedringsarbejder i lejligheden mod godtgørelse 
  • Varmeregnskabssager 
  • Vandregnskabssager 
  • Antennebidrag og betaling for digitale kommunikationstjenester 
  • Udlejers ret til at råde over arealer i tagetager 
  • Lejers tilsidesættelse af god skik og orden i ejendommen. Disse sager kan kun indbringes af udlejer.

 

Nævnet kan alene behandle sager indenfor sit kompetenceområde. Det ligger derfor udenfor nævnets kompetence at træffe afgørelser om opsigelse eller ophævelse af lejemål. Nævnet kan heller ikke træffe afgørelse ved uenighed om lejemålets overdragelse til andre, f.eks. ved bytte eller fremleje. I stedet er det boligretten der afgør disse spørgsmål.

I sager udenfor nævnets kompetence skal sagen indbringes for retten. Når sagen omhandler lejeforhold benævnes retten boligretten, og kan efter parternes anmodning tiltrædes af to sagkyndige dommere, der ligesom nævnets medlemmer hver kommer fra enten lejer- eller udlejerforeningerne.

 

Hvem kan Huslejenævnene hjælpe?

Huslejenævnet kan træffe afgørelse ved uenighed mellem lejer og udlejer, når det lejede anvendes helt eller delvist til beboelse. Huslejenævnet behandler ikke sager om leje af bolig hos almene boligselskaber. Dette gør i stedet beboerklagenævnet.

Lejemålet kan være en almindelig lejlighed i en udlejningsejendom, en udlejet ejerlejlighed, en udlejet andelslejlighed, eller et udlejet parcel- eller rækkehus. Det udlejede kan også være et værelse som enten er en del af udlejers egen bolig eller er et såkaldt klubværelse, hvilket vil sige et separat enkeltværelse.

Der kan også være tale om, at en lejer fremlejer sit lejemål eller et eller flere værelser. I dette tilfælde vil lejeforholdet mellem den oprindelige lejer (fremlejer) og fremlejetager være omfattet af reglerne i lejeloven og boligreguleringsloven.  Et firma kan ikke bebo et lejemål, men i lejeforholdet mellem firmaet og lejeren kan nævnet træffe afgørelse indenfor nævnets kompetence.

For lejemål indgået efter den 13. juni 2010 vil nævnet også kunne tage stilling i sager, hvor lejeren er en virksomhed.