Retten til at stille forespørgsler

Et medlem har en ret, der kaldes initiativretten. Initiativretten betyder blandt andet, at hvis et medlem ønsker at rejse en forespørgselsdebat i Borgerrepræsentationen, så kan medlemmet indlevere et forslag om "at Borgerrepræsentationen drøfter...." eller "at et udvalg eller en borgmester redegør for...." 

Hvad kan der spørges til, og hvad kan der kræves af borgmesterens redegørelse?

Forespørgslen skal vedrøre et kommunalt anliggende. Herudover skal den være affattet kort og præcist, og forespørgslen til borgmesteren skal ligge inden for borgmesterens/udvalgets ressortområde. 

Det medlem/de medlemmer, som har stillet en forespørgsel til en borgmester, kan ikke kræve, at borgmesteren giver sin politiske holdning på sagen til kende. Men borgmesteren kan under behandlingen af forspørgslen give udtryk for sin personlige politiske holdning til sagen, selvom den ikke er i overensstemmelse med udvalgsflertallets. 

Det er dog vigtigt at understrege, at borgmesteren har en dobbeltrolle som borgmester/udvalgsformand og som politiker. Derfor bør borgmesteren tydeligt markere, hvornår han/hun udtaler sig på vegne af udvalget, og hvornår det er egne holdninger.

Hvordan forløber en forespørgselsdebat?

Når forespørgslen bliver behandlet på mødet i Borgerrepræsentationen, indledes forespørgslen med, at det medlem/én af de medlemmer som har stillet forespørgslen motiverer forespørgslen fra talerstolen. 

Herefter giver ressortborgmesteren en redegørelse fra talerstolen.

De andre medlemmer af Borgerrepræsentationen og den/de som har stillet forespørgslen kan derefter fra salen stille korte spørgsmål til ressortborgmesteren, som han/hun kort besvarer fra talerstolen.