Preben - kreativ sømand med erfaring fra langfart og færger

Jeg vil gerne arbejde på et museum eller andre kulturinstitutioner, hvor jeg vil kunne fungere som vagt, kustode, handyman eller med billedredigering på hjemmesiden.

Jeg har tidligere arbejdet som bådsmand og skibsassistent, og har sidst arbejdet med forskellige reparationsopgaver på et hospital. Jeg har taget flere kurser i 2d og 3d grafik, metalindustriens grund, pc grund, 3d max grund og Adobe Photoshop.

Jeg holder af fugle og bruger meget tid på at arbejde med grafik på pc. Jeg kan arbejde op til 20 timer om ugen.

Kontaktnummer 30

Henrik - erfaren effektiv elektriker søger alt indenfor håndværk

Jeg er uddannet elektriker og har arbejdet i elektrikerbranchen i over 12 år. Derudover har jeg gennem mange år opbygget kompetencer og færdigheder med både hardware og software. Disse erfaringer vil jeg meget gerne udnytte i et kommende job.

I mit arbejde er jeg omhyggelig, præcis og effektiv i udførelsen af pålagte opgaver, og jeg trives med en positiv dialog med mine kollegaer.

I min fritid er jeg begejstret for sport og elektronik, og bruger meget tid på at bygge mediecentre og lignende for familie og venner. Desuden kan jeg lide cykelture i byen og på landet. Jeg kan arbejde 15-20 timer om ugen i et arbejde med afvekslende arbejdsstillinger og uden fysisk krævende opgaver.

Kontaktnummer 27

Anette - serviceminded og ansvarlig søger arbejde som servicemedarbejder

Jeg trives med at arbejde i det fri og ønsker opgaver, hvor jeg kan bruge mine hænder. Jeg har en bred erhvervserfaring som lagermedarbejder, kantinemedarbejder, chauffør og ønsker at bruge mine kompetencer i et job inden for grønne områder.

Privat interesserer jeg mig for kultur og samfund i ind- og udland. Natur, sprog, rejser, bøger, musik, personlig udvikling, motion og sund kost.

Jeg kan arbejde 14 timer om ugen, fordelt mandag, onsdag og fredag - eventuelt også weekend.

Kontaktnummer 62

Dennis - erfaren lager og logistikarbejder søger arbejde som chauffør

Jeg søger job som chauffør og har kørekort til almindelig bil og truckcertifikat.

 

Jeg har tidligere arbejdet som salgsassistent indenfor en gros, indkøb af varer, diverse lagerarbejde samt udbringning og kørsel af varer. I mit arbejde løser jeg de uddelegerede arbejdsopgaver med fleksibilitet og omhu. Jeg sætter stor pris på et godt teamwork.

Jeg er en pålidelig og venlig mand, som interesserer mig meget for historie og holder mig opdateret om, hvad der sker inden og udenfor landets grænser. Jeg kan arbejde 15-20 timer om ugen.

Kontaktnummer 38

Jasper - alsidig loyal og ansvarsbevidst medarbejder søger alle former for ufaglært arbejde

Jeg vil gerne arbejde som pedel eller servicemedarbejder, da jeg trives med praktiske opgaver, hvor jeg er fysisk aktiv. Derudover er jeg også glad for rutineprægede og veldefinerede opgaver.

Jeg har tidligere arbejdet som postmedarbejder og med plukning og pakning af blomster til supermarkeder, der kræver en struktureret tilgang. Desuden har jeg fungeret som tillidsmand i mit arbejde ved postvæsnet, og er derfor vant til at tage ansvar.

Jeg er pligtopfyldende, omhyggelig, god til at samarbejde og mødestabil. Jeg kan arbejde 15 timer om ugen (3 timer om dagen).

Kontaktnummer 1

Morten - flittig og loyal udvidet maskinmester søger alt indenfor maskiner og teknik

Jeg vil beskrive mig selv som en multifunktions-håndværker med gode administrative evner. Jeg ønsker job som fx maskinmester, varmemester, tekniker, pedel, procesoperatør eller administrative opgaver, som organisering af tegningsdokumention, vagtplanlægning, skanning, kopiering mm.

Jeg har mange års erfaring som driftsmester på kraftværker ved blandt andet Dong Energy, desuden har jeg været vagtchef i fem år på et affaldsbaseret kraft/varmeværk.  Jeg er rutineret bruger af Microsoft Office, SRO/CTS anlæg samt kendskab til SAP.  Jeg har også erfaring med generel vedligeholdelse og budgettering. Desuden har jeg tidligere arbejdet med validering og analysering af div. driftsdata. Jeg har kedelpassercertifikat og autorisation som elinstallatør.

Jeg er et omhyggeligt menneske, der har gode samarbejdsevner og samtidig kan arbejde selvstændigt. Jeg kan bidrage med præcision i forhold til arbejdsopgaverne.

I min fritid kan jeg godt lide at cykle eller gå en tur i naturen, ellers holder jeg af at besøge få men nære venner, samt at spille skak eller læse en god bog. Jeg kan arbejde 12-14 timer i 2 på hinanden sammenhængende dage, da jeg skal bruge noget tid til at restituere mig.

Kontaktnummer 7

Magnus - frisk tømrer på deltid

Det bedste for mig som tømrer er, at man kan se, at der er blevet udrettet noget. Der er blevet rejst nogle spær, lagt et gulv, flyttet nogle vægge, sænket et loft eller bygget et hus.

Jeg kan hjælpe jer med stort set alle slags tømreropgaver. Jeg har masser af energi og er ret fleksibel, så jeg kan møde de steder og tidspunkter, hvor I har mest brug for mig.

Grunden til at jeg søger arbejde på deltid er, at jeg er blevet godkendt som fleksjobber efter en færdselsulykke i 2009, som har gjort at jeg bliver hurtigere mentalt udmattet end før.  Fysisk holder jeg mig i form ved styrketræning, basket og løb.

Jeg glæder mig til at få nogle gode kollegaer og komme i gang med at arbejde.

Kontaktnummer 74

Philip - ung mødestabil medarbejder klar til at tage fat søger alt praktisk arbejde

Jeg søger arbejde indenfor servicesektoren, som håndværker eller i transportbranchen. Jeg er dygtig til praktisk orienteret arbejde og jobs der indebærer kundebetjening, det kan enten være som arbejdsmand, klargøringsmand, servicemedarbejder eller chauffør.

Jeg har bred erfaring inden for forskellige arbejdsområder. Jeg har været i militæret, været arbejdsmand i et tømrerfirma, fungeret som bartender, været salgsassistent og kasseassistent i netto, gjort rent, klargjort biler og været servicemedarbejder i Silvan.

Jeg er en udadvendt person, som trives godt med selvstændigt arbejde og samtidig fungerer godt med samarbejde – jeg er typen, der kan tale med alle slags mennesker. Mit arbejde er præget af ordentlighed, stabilitet og godt humør. I min fritid spiller jeg tennis et par gange om ugen og styrketræner for at holde mig i form. Jeg kan arbejde 10-12 timer om ugen, og kan møde på arbejde fra kl. 12.

Kontaktnummer 26

Walid - selvstændig og udadvendt maskiningeniør med teknisk forståelse søger alle former for arbejde

Jeg er oprindelig uddannet maskiningeniør men har løbende taget kurser i blandt andet IT, køleteknik, klimateknik, kultur og omgangsformer. Jeg har derfor en alsidig baggrund, der gør det muligt for mig at varetage en lang række forskellige stillinger.

Jeg har tidligere arbejdet som maskiningeniør, biblioteksassistent, vagt- og pedelmedhjælper. Jeg har erfaring med almindelige håndværksopgaver, har et godt kendskab til Officepakken og arbejder selvstændigt indenfor kommunikationsområdet.

Jeg er et positivt, nysgerrigt og socialt menneske. I min fritid er jeg aktivt medlem af fitness DK, som jeg flittigt benytter mig af flere gange om ugen. Jeg interesserer mig for samfund og kultur, og holder mig generelt opdateret om hvad, der sker på den hjemlige front, samt uden for landets grænser.

Jeg ser frem til at få genoptaget mit arbejdsliv, hvor mine kompetencer kan komme i spil.

Jeg er struktureret i min tilgang til arbejdsopgaver, som jeg altid søger at få løst på bedste, og mest hensigtsmæssige måde. Jeg er god til at samarbejde, og kan samtidigt arbejde med en selvstændig opgaveløsning, når dette kræves.

Jeg kan arbejde op til 20 timer om ugen og skal undgå tunge løft.

Kontaktnummer 22

Max - alsidig medarbejder søger job som pedelmedhjælper chauffør eller servicemedarbejder

Jeg søger bredt arbejde indenfor en lang række områder, der ikke belaster ryggen, da jeg har en rygskade.

Jeg har tidligere arbejdet som servicemedarbejder, kontorbetjent, chauffør og har erfaring med lagerarbejde, dyretransport, indkøb af kontorartikler, fotokopiering, trykning af pjecer, postbesørgelse, arkivering, registrering og katalogisering.

Jeg mener selv, at jeg er lidt kreativ og sætter en ære i at gøre mit arbejde ordentligt. Jeg kan lide at læse biografier og historiske bøger, og fotograferer, når jeg kan komme udenfor med min dårlige ryg. Jeg kan arbejde op til 16 timer om ugen, og har på grund af min rygskade brug for afvekslende arbejdsstillinger.

Kontaktnummer 20